FORBRYDELSE OG STRAF

Opfindelsen og udbredelsen af fotografiet revolutionerede myndighedernes evne til at identificere forbrydere via forbryderbilleder. I Danmark blev teknikken anvendt for første gang i 1851 i en speget sag fra Lolland. På sigt viste brugen af forbryderbilleder sig ligeledes effektiv til overvåge kriminelle, der arbejdede på tværs af landegrænser.

De gamle forbryderfotografier sætter ansigt på nogle af de udenlandske skæbner, som endte i kriminalitetens greb omkring år 1900. Hovedparten af de udlændinge, der blev foreviget i politiets forbryderalbums, var ikke hårdkogte og hærdede forbrydere. Mange var almindelige mennesker, såsom tjenestefolk eller arbejdsmænd, der ikke kunne finde arbejde. De hørte til samfundets fattigste, og nogle tyede til kriminalitet for at overleve. De er en påmindelse om, at drømmen om et bedre liv i nye omgivelser til tider brister. Sådan var det også dengang.

Immigrantmuseet