ET ULYKKELIGT DRAB I NYHAVN

En decemberaften i 1898 kunne Nationaltidende berette om, at undersøgelsen af den svenske sømand, Carl Olaf Pettersson, nu var afsluttet. Pettersson var en nat kommet op fra Beværtningskælderen “Svea” for at gå over til sit skib, men var på vejen stødt ind i tre andre svenske søfolk. Da Pettersson gik forbi dem, kom han til at skubbe til den ene, hvorefter der opstod tumult.

Da Pettersson gik ombord på skibet, stillede de tre andre sig op ved landgangsbroen og fortsatte skænderiet og til sidst fik én af de tre, Olof Ørnberg, hidset Pettersson så meget op, at han kastede et brændestykke efter Ørnberg, som øjeblikkelig segnede bevidstløs om.

Et par politibetjente bar Ørnberg over til “Svea”, hvorefter kan kørtes til Frederiks Hospital. Men ved ankomst viste det sig, at Ørnberg var afgået ved døden, hvorfor politiet måtte køre liget til St. Johannes Stiftelsen og anholde drabsmanden:

Drabet i Nyhavn. Undersøgelsen mod Drabsmanden Carl Olaf Pettersson er nu sluttet. Den har givet til Resultat, at Pettersson har handlet i Hidsighed og uden Overlæg. Der vil blive beordret Aktion i Sagen.

Immigrantmuseet