INDSKOLING
PAK DIN KUFFERT!
Hvorfor rejser mennesker og hvad tager de med sig? I forløbet snakker vi om indvandring og udvandring, og børnene hører fortællingen om drengen Alfred fra Wien, der i starten af 1900-tallet rejste alene til Danmark. Bagefter skal børnene forestille sig, at de skal flytte fra deres hjemland til et andet land, og de skal prøve at pakke en kuffert der kun må indeholde fem ting. Hvilke ting er mon vigtigst?
Historie: Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv.
Målgruppe: 0-5. klasse
Varighed: 60 minutter
Booking via: museerne@furesoe.dk
