INDVANDRING TIL DANMARK

I sidste halvdel af 1800-tallet tog industrialiseringen fart i Danmark. Jernbaner blev anlagt, dampskibe erstattede sejskibe, og handlen blomstrede. Samtidig blev massive anlægsarbejder påbegyndt, og nye fabrikker så dagens lys. Landbruget blev omlagt og specialiseret. Byerne voksede, og befolkningstallet steg. Det var foranderlige tider med stor mobilitet.

Fortællingen om den danske udvandring til Amerika er velkendt. Mindre kendt er historien om den samtidige indvandring til Danmark. Der var nemlig efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft. Nogle kom hertil som sæsonarbejdere eller ufaglært arbejdskraft. Andre var specialiserede industri- eller anlægsarbejdere.

Hvor omfattende, indvandringen var, er uklart. En undersøgelse fra København i 1885 indikerer dog, at den var betydelig. I 1885 var 8,1 procent af byens indbyggere født i udlandet. Cirka halvdelen heraf var svenskfødte. Den svenske indvandring til Danmark er blevet kaldt den glemte indvandring, og den har fyldt meget lidt historisk.

Svenskerne var imidlertid tidens største indvandrergruppe. Importen af svensk arbejdskraft begyndte så småt ved anlæggelsen af Roskilde(jern)banen i 1840’erne og kulminerede omkring starten af 1900-tallet. I hovedstadsområdet arbejdede mange svenske kvinder som tyende, og nogle blev senere gift med danske mænd.

Tyskere og polakker udgjorde andre store indvandrergrupper, men der var også mange andre nationaliteter, der prøvede lykken i Danmark.

Foto: Opførelsen af Københavns Frihavn i 1893. Projektet var et af datidens største anlægsarbejder og blev fortrinsvist bygget af svenske arbejdere. Københavns Stadsarkiv.