DE CHILENSKE FLYGTNINGE

Den 11. september 1973 blev den chilenske præsident, socialisten Salvador Allende, væltet ved et statskup. Kuppet blev ledet af general Augusto Pinochet, der erstattede det chilenske demokrati med et militærdiktatur. Tusindevis af politiske modstandere blev i denne proces fængslet, tortureret og myrdet. Mange af juntaens ofrer blev aldrig identificeret. De forsvandt.

Efter kuppet forlod over én million chilenere landet, hvoraf cirka 200.000 var politiske flygtninge. Omkring 800 chilenere endte i Danmark, hvor tilværelsen var meget fremmed. Flere havde ar på krop og sjæl, og alle led afsavn. Chilenerne blev til gengæld mødt af en befolkning, hvor der var velvilje og sympati. Danskerne kunne relatere til chilenernes historie eller forestillingen derom.

Selvom kuppet i Chile udspillede sig langt væk, gav det altså genlyd i danskernes bevidsthed. Særligt på venstrefløjen, hvor mange følte sig kaldet til Chilesagen. Solidaritetskomiteerne Chilekomiteen og Komiteen Salvador Allende så dagens lys. De to komiteer arrangerede oplysningskampagner, indsamlinger, demonstrationer og boykotaktioner. Alt imens forsøgte de at underminere hinanden grundet ideologisk uenighed. For var vejen frem mod et socialistisk Danmark væbnet revolution eller demokratisk reform? Og hvilke erfaringer burde udledes fra Chile?

I dag bliver chilenernes nye liv i Danmark ofte fremhævet i diskussionen om vellykket integration. Traumet fra kuppet er dog ikke helet, og chilenerne er fortsat splittet. Nok er diktatoren død og juntaen borte, men forsoningsprocessen er lang.