TILVÆRELSEN I DANMARK

Mange af de chilenske flygtninge endte i Danmark ved et tilfælde. Få havde kendskab til landet, og de færreste regnede med, at landflygtigheden var andet end midlertidig. Selvom chilenerne følte sig velkommen i Danmark, levede mange i et limbo. Den mentale kuffert var pakket og klar, men drømmen om juntaens snarlige fald udeblev. I stedet cementerede Augusto Pinochet magten. Den snigende erkendelse af, at Danmark måske var endestationen, var traumatisk. Omvendt bød Danmark også på nye muligheder i forhold til Chile, der var forholdsvis konservativ, patriarkalsk og meget klasseinddelt. På sigt faldt mange chilenere til i det danske.

I 1977 håbede MIR fortsat på en væbnet folkelig opstand mod Pinochet og juntaen. Arbejdermuseet.

Immigrantmuseet