LA VÍA CHILENA

I 1970 blev Salvador Allende valgt som præsident af Chile. Han lovede chilenerne en demokratisk vej mod socialisme også kendt som La Vía Chilena. Det omfattede blandt andet nationaliseringen af landets kobberminer samt jordreformer. Den første tid var præget af en hvis optimisme, men på sigt fejlede Allendes økonomiske politik. Undervejs blev det chilenske samfund mere og mere polariseret og voldsparat. Allende formåede ikke at forene befolkningen, og oppositionen truede med rigsretssag. I september 1973 var situationen kritisk. Allende forsøgte at dæmpe urolighederne, men den 11. september greb militæret til våben og afsatte regeringen i et statskup. Allende døde sandsynligvis ved egen hånd.

Støtteplakat fra Chilekomiteen i 1973. Arbejdermuseet.

Kunstner: Røde Mor