PROJEKTER OG FORSKNING

Museumsarbejde er andet og meget mere end udstillingsarbejde. I det daglige samarbejder museet med universiteter, eksterne aktører og civilsamfund om at genere viden og nye metoder indenfor vores felt. Det kan være projekter, der omhandler og undersøger formidling af religion på museer, integration af nytilkomne borgere eller projekter, der mere aktivt arbejder med udvikling af museernes måde at formidle på og nå nye publikumsgrupper.

Her finder du et lille udpluk af de tværgående projekter og forskningsbidrag, som museet har været en del af igennem årene.

GRANSK – TIDSSKRIFT OM NORDSJÆLLANDS FORTID OG HISTORIE

GRANSK er et online tidsskrift om Nordsjællands fortid og historie gjort tilgængeligt af Furesø Museer, Museerne Helsingør, Museum Nordsjælland og Rudersdal Museer. Artiklerne i GRANSK er fagfællebedømte indenfor fagområderne arkæologi, etnologi og historie og alle er velkomne til at læse og referere til artiklerne. Bag tidsskriftet står en række museer, men redaktionen modtager gerne artikler eller forslag til emne fra personer eller institutioner uden for disse museer.

Læs mere om tidsskriftet og dyk ned i artiklerne her: http://gransk.dk/.

80’ER FORTÆLLINGER – BØRN AF GÆSTEARBEJDERE

Projektet er en forlængelse af samlingsindsatsen Gæstearbejderne – fortællinger fra 70’erne fra 2022/23. Denne samling retter sig mod de tidligere gæstearbejderes efterkommere, som var børn eller unge i 60-70’erne, da deres forældre besluttede at rejse til Danmark. Indsatsen skal medvirke til at dokumentere oplevelsen af, refleksionerne over og erindringen om barne- og ungdomslivet for efterkommere af indvandrere som var gæstearbejdere i 70’erne. De er ofte blevet forstået som ’anden generation’, underforstået som børn af ’de første’ i deres familie der kom til Danmark.

Indsamlingen fokuserer både på de personer som var børn omkring 1970 og blev boende i fødelandet da en eller begge forældrene rejste til Danmark, og de personer som kom til Danmark med den ene eller begge forældre allerede første gang de rejste ud og blev arbejdsmigranter. Det kan være personer som først er født i 70’erne eller 80’erne, enten i forældrenes hjemland eller i Danmark, på et tidspunkt hvor én eller begge forældre allerede havde etableret sig mere eller mindre i tilflytterlandet. Endelig kan det være personer i samme aldersgruppe, hvis ene forælder er dansk eller med en anden kulturel baggrund end den som den anden forælder har.

DANSK-PALÆSTINENSISKE STEMMER

Belært af tidligere erfaringer fra blandt andet arbejdet med ukrainske flygtninge og evakuerede afghanere ved vi, at det er afgørende, at museet er tilstede, når nye hændelser på migrationsområdet opstår og udfolder sig i danske rammer. Det handler særligt om at sikre materielle vidnesbyrd (genstande), som ellers vil forsvinde eller gå i glemmebogen, hvis de ikke samles ind og bevares i museets magasiner.

På en gråvejrstung søndag i oktober 2023 blev en demonstration foran Christiansborg, hvor op mod 15.000 mennesker havde for samlet sig, startskuddet til en ny samtidsindsamling med fokus på palæstinensere i Danmark. Her blev hjemmelavede skilte og flyers i grønne, hvide, sorte og røde nuancer samlet op fra brostenene, mens billeder og videooptagelser vidner om de tanker og ord, der blev delt mel lem demonstranterne. Vidnesbyrdene er nu på vej ind i vores samling, hvor de supplerer de i forvejen ganske få gen stande med relation til den palæstinensiske historie. Hvad indsamlingen ellers vil byde på, må tiden vise. Men det første lille skridt mod at dække også denne del af vores migrationshistorie er nu taget.

HVOR HAR VI HJEMME?

Et hjem er ikke kun noget, vi har. Et hjem er noget, vi skaber. Kulturelt gennem traditioner, brud og værdier. Sanseligt gennem dufte, lyde og bevægelser. Socialt sammen med familie, venner, kæledyr og andre nære relationer. Materielt med de ting, vi omgiver os med. Psykologisk gennem indtryk, følelser og minder.

I begyndelsen af 2024 opretter Immigrantmuseet et nyt netværk, der stiller skarpt på betydningen af hjem og hjemlighed blandt unge efterkommere mellem 15-30 år. Gennem erindringer, genstande og sanser skal vi dykke ned i, hvad hjem og hjemlighed betyder for de mange unge, som deltager i netværket – og sammen skal vi se på, hvordan deltagernes fortællinger kan bevares for fremtiden som en del af vores fælles danmarkshistorie.

Netværket løber i 2024 og skydes i gang med en kick-off-aften den 25. januar fra 19.00-21.00.

CHILENSKE VIDNESBYRD

Den 9. september 2023 afholdt Immigrantmuseet en mindehøjtidelighed for de chilenere, der forsvandt under Pinochets militærdiktatur. Arrangementet blev til i samarbejde med dansk-chilenere i anledningen af 50-året for kuppet.

Mindehøjtideligheden afstedkom endvidere et ønske om at indsamle chilenske vidnesbyrd til Immigrantmuseets samling, således at deres vidnesbyrd er bevaret til eftertiden og kan inkorporeres i den samlede danske indvandringshistorie.

Indsamlingen har vægtet et bredt perspektiv, på tværs af genrationer. Det er altså ikke kun de chilenere, som kan hertil som voksne flygtninge, hvis vidnesbyrd museet har indsamlet, men også deres børns fortælling.

SAMSKABTE SAMLINGER

Slots- og Kulturstyrelsen har i slutningen af 2023 givet tilsagn til et helt nyt partnerskab mellem Immigrantmuseet og MARK| om et projekt, der sætter fokus på bæredygtig samlingsvaretagelse.

Institutionerne står til samlet at modtage 1.4 mio. kr. over det næste år. Bevillingen skal bruges til at gentænke samlingsbegrebet og udforske nye måder at arbejde med social og kulturel bæredygtighed i vores indsamlings- og bevaringspraksisser – alt sammen i tæt sparring med Konserveringscenter Vejle.

Målet er at styrke den kulturelle og sociale repræsentation i vores samlinger. Det gør vi blandt andet ved at udfordre det eksisterende genstandsbegreb med et øget fokus på immateriel og stedbunden kulturarv, samtidig med at vi inviterer museernes ikke-brugere til at udpege, betydningsvurdere og komme med deres perspektiver på kulturarven.

Projektet udvikler nye strategier og metoder for museernes samlingsarbejde og bæredygtighedstiltag gennem samtidsdokumentation, samskabelse og inklusion af museernes ikke-brugere. Med projektet vil museernes udfordre samlingsparadigmer og -definitioner, bringe mennesker sammen og skabe værdi og ejerskab for ikke-brugere samt udvikle metoder til bæredygtig, etisk og samskabende samlingsvaretagelse til inspiration for det brede museumslandskab.

Inden for de seneste år har både Mark| og Immigrantmuseet revideret deres indsamlingsstrategier og samlingsvaretagelse, herunder med et fornyet fokus på at udfordre det klassiske genstandsbegreb, gentænke den museale samlingsforståelse og afprøve nye metoder til aktiv indsamling. Med dette fælles afsæt vil de to museer i projektet ’Samskabte Samlinger’ arbejde aktivt med at udforske og integrere samtidsdokumentation og samskabelse som metoder i deres arbejde – særligt med henblik på at skabe nye veje til at inkludere museernes ikke-brugere og derved sikre en bredere repræsentation i museernes samlinger, formidling og forskning.

LØRDAGSSYSLER: INTEGRATION I ET MUSEUMSPERSPEKTIV (LIM)

Med en bevilling på knap 190.000 kr. fra Sportgoodsfonden skyder Immigrantmuseet henover sommeren 2023 gang i et nyt projekt, der kaster lys over integration i et museumsperspektiv. Projektet videreudvikler det fællesskabsfremmende initiativ Lørdagssysler, hvor kvinder med forskellige etniske og religiøse baggrunde mødes til workshops og samtaler om deres fælles interesse for håndarbejde.

De kommende tre år vil museet i tæt samarbejde med designer Henriette Rolf Larssen afholde workshops med undervisere, der sætter fokus på forskellige håndarbejdsteknikker fra kulturhistorien. Under workshopsene får de deltagende kvinder mulighed for at afprøve de forskellige teknikker og skabe håndarbejdsværker, som formidler perspektiver på deres egne livssituationer.

“Vores samfund kalder på en gentænkning af de danske museers rolle i de store velfærdsdagsordener. På Immigrantmuseet mener vi, at museerne har et fælles ansvar for at være aktive medspillere på integrationsområdet og gøre en forskel for minoriteter, som har ydet et bidrag til vores samfund. Med initiativer som Lørdagssysler vil Immigrantmuseet vise, hvordan danske museer kan fungere som tværkulturelle mødesteder, der bringer mennesker sammen om kulturhistorien og skaber rum for, at fælles erfaringer kan deles på tværs af grænser”, fortæller museumschef Cathrine Kyø Hermansen.

Formålet med projektet er at nedbryde kulturelle og sproglige barrierer og styrke kvindernes sociale netværk, danske sprogkundskaber og kendskab til vores samfund og historie. Samtidig vil museet også indsamle livshistorier fra de deltagende kvinder, som repræsenterer en befolkningsgruppe, hvis fortællinger generelt er oversete i det danske museumslandskab.

Projektet afsluttes med en udstilling på Immigrantmuseet i foråret 2026, hvor kvindernes vidnesbyrd og håndarbejdsværker skal kaste lys over tilværelsen som minoritetskvinde i Danmark og indbyde til dialog om vigtigheden af inkluderende fællesskaber for integrationen i det danske samfund.

‘JUNCTURES OF CHANGE’ IN THE INTEGRATION OF YOUNG REFUGEES

The Junctures Project is made up an interdisciplinary team of researchers from the Department of Sociology and Social Work, Aalborg University, and the Danish Research for Migration, Ethnicity and Health, University of Copenhagen.

The Junctures Project is looking to develop our understanding of migration and integration processes, by consulting refugee youth about their own experiences and exploring how changes in policy, practice, and sociopolitical context shape geographical, biological, cultural, emotional and social transitions into Danish society. More specifically, the project sets out to identify and investigate the ‘junctures of change’ – events, social relations, possibilities or circumstances that arise or dissolve at specific formative moments in time and space of direction-taking or re-orientation – that influence the life trajectories of young refugees as they transition into Danish society.

The project runs from 2018-2022 and is funded by Independent Research Fund Denmark. The results of the project will be presented on a seminar at Migration Museum of Denmark on 22 February 2023.

INDTRYK, AFTRYK, UDTRYK – DET HANDLER OM AT VÆRE TRYG

Med en bevilling på mere end 700.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen har Immigrantmuseet og Furesø Biblioteker i samspil med Dansk Jødisk Museum indledt 2023 med et nyt tværgående samarbejde, der kaster lys over dansk-jødisk kulturhistorie og nutidigt liv. I anledning af 400-året for jødisk tilstedeværelse i Danmark er det nemlig fortsat aktuelt at sætte fokus på minoriteters vilkår i demokratiet og indvandringens betydning for vores samfund.

For et år siden lancerede den daværende regering en national handleplan mod antisemitisme, hvori der blandt andet blev afsat midler til nye samarbejder mellem landets museer og biblioteker om at gennemføre udstillinger og arrangementer om jødisk liv, kultur og historie. I fællesskab greb Immigrantmuseet, Furesø Biblioteker og Dansk Jødisk Museum chancen og indsendte en ansøgning med indsatsen Indtryk, Aftryk, Udtryk – det handler om at være tryg (2023-2026).

De kommende tre år vil borgere i Furesø Kommune og resten af Nordsjælland derfor opleve indsatsen udfolde sig i en perlerække af arrangementer om jødisk litteratur, musik, mad og andre kulturformer samt en stor særudstilling på Immigrantmuseet og Farum Kulturhus om jødisk identitet og antisemitismens historie i 2025. Ved at sprede oplysning og viden om dansk-jødisk liv, kultur og historie vil vi bidrage til at sikre, at det nationale værn mod antisemitisme og hadforbrydelser fastholdes og styrkes.

70’ER FORTÆLLINGER – GÆSTEARBEJDERNE I DANMARK

Arbejdskraftindvandring til Danmark har stået på i århundreder – med vekslende intensitet og med mere eller mindre regulering. Perioden fra 1970 og frem til i dag kan fortælle os meget om, hvordan mennesker oplever et midlertidigt ophold forvandlet til en permanent tilværelse med alt, hvad det indebærer og bringer med sig. Mange af dem, der kom omkring 1970 lever i dag en pensionisttilværelse i Danmark, nogle har forladt denne verden, andre er vendt tilbage til hjemlandet, og mange af deres efterkommere i Danmark står med identitetsmæssige udfordringer.

Sidste år igangsatte Immigrantmuseet et nyt stort indsamlingsprojekt (2021-2023) sammen med nogle af de oprindelige arbejdskraftindvandrere og deres efterkommere. Projektets formål er at dokumentere livsberetninger, fotografier, genstande og andre vidnesbyrd, som fremover bevares for eftertiden og som en del af vores fælles danmarkshistorie.

Følg med her, hvor vi løbende deler beretninger fra et af de vigtigste kapitler i den danske migrationshistorie.

UKRAINSKE VIDNESBYRD PÅ MUSEUM

Den 24. februar 2022 ændrer verden sig. For første gang i årtier flygter mennesker fra bomber og granater, der falder på europæisk jord. Flere millioner ukrainere træffer på et øjeblik den svære beslutning om at forlade deres hjem, deres familie og venner. En beslutning, som efterfølges af en række valg, dilemmaer og tilfældigheder. Hvor skal jeg tage hen? Hvordan kommer jeg frem? Hvor skal jeg bo? Hvordan skal jeg forsørge mig selv? Var det den rigtige beslutning at tage af sted? Hvornår kan jeg vende hjem?

På den anden side af Ukraines grænser får krigen ligeledes millioner af mennesker til at træffe et valg. Et valg om at smide alt, hvad de har i hænderne for at køre til grænsen og hjælpe flygtninge i sikkerhed. Et valg om at åbne deres hjem for komplet fremmede mennesker og tilbyde dem et trygt sted at bo. Et valg om at donere en t-shirt, en gammel cykel eller en brugt telefon til dem, der ankommer uden noget.

På få dage fører krigen flere tusinde ukrainere til Danmark. Her indkvarteres de i private hjem, på asylcentre eller andre boliger. En ny tilværelse starter – fyldt med valg, dilemmaer og tilfældigheder.

Læs forskningsartiklen ‘Et åbent hjem’ af videnskabelig assistent Mathias Dolmer Rasmussen (2023) her: http://gransk.dk.

RELIGION – LEVENDE KULTURARV

Projekt Religion – Levende Kulturarv (2019-2022) har som mål at integrere og udvikle religionsfagligheden som en del af de kulturhistoriske museers arbejde i Danmark i dag.

Religion og religiøs identitet er et emne, som er på dagsordenen i den offentlige debat og det er nødvendigt for samfundet at finde sammenhænge og rum, hvori samtidens religiøse mangfoldighed kan sættes i perspektiv. Projektet vil medvirke til en øget bevidsthed om de kulturhistoriske museer potentiale for at kunne formidle religionens rolle i danskernes hverdagsliv både historisk og i forhold til samtiden gennem museumsfeltets arbejdsområder.

Læs forskningsartiklen ‘Mellem familiealbums, turbaner og palkier – museet som rum for samskabelse og demokratisk samtale’ af museumschef Cathrine Kyø Hermansen og museumsinspektør Emma Barnhøj Jeppesen (2022) her: https://tidsskrift.dk/rid/issue/view/9678/1672

Læs mere om projektet her:
https://samtidsreligion.au.dk/religion-levende-kulturarv

Se læringsportalen om religion og museer her:
https://samtidsreligion.au.dk/religion-paa-museum

PUBLIC SPACE IN SOCIAL HOUSING (PUSH)

Projekt Public Space in Social Housing (2019-2022) er et europæisk EU-støttet projekt, som undersøger social housing i sine forskellige former – i Danmark kendt som det almene boligbyggeri – som steder, hvor kulturel integration og skabelse af fællesskab kan finde sted. Det gøres ved at studere et stor-skala boligområde fra 1970’erne eller 1980’erne i hver af projektets fire deltagende i lande. I Danmark er Farum Midtpunkt det udvalgte casestudie.

Projektet ledes af Københavns Universitet og består af et tværfagligt, internationalt team af forskere indenfor antropologi, arkitekturhistorie, byplanlægning, landskabsarkitektur og kulturarv og forskellige associerede partnere fra museer, kommuner, boligorganisationer samt en
udstillingsarkitekt og en kommunikationsekspert.

Læs mere her: https://www.pushousing.eu/

CULINN – NÅR MUSEER MØDER NYTILKOMNE BORGERE

Det tværfaglige projekt CULINN – Culturan Citizenship and Innovation (2017-2020). Målet med projektet har været at styrke nye borgeres tilhørsforhold og oplevelse af at være medborgere i deres nye land.

I 2017 fik CULINN-projektet 4.8 millioner kroner fra Innovationsfonden til over tre år at eksperimentere med at udvikle museumsformidling, der er tilpasset flygtninge og nytilkomne som særlig målgruppe. Innovationsfonden efterspurgte innovative projekter, der kunne fremme integration og støtte flygtninges vej ud på arbejdsmarkedet og ind i nye fællesskaber.

Innovationsfonden fandt det indlysende, at danske kulturhistoriske museer rummer en mængde viden, der kan give nytilkomne en bedre historisk og kulturel forståelse for det land og samfund, de skal skabe en tilværelse i. Museer var med andre ord vigtige institutioner, der ved at styrke nye
borgeres kulturelle medborgerskab også kan fremme deres integration.

I 2019 kulminerende projektet i endelige resultater af arbejdet og i en afsluttende antologi om læringerne.  Den 3. februar 2020 blev der afholdt afsluttende konference.

Læs mere her: https://www.culinn.dk/

MUSEALISERING AF MIGRANTERS KULTURARV

Ph.d.-projektet undersøger erindring og historiebrug hos kosovoalbanske flygtninge i Danmark. Dette med henblik på at etablere en musealisering af migrantgruppers kulturarv igennem indsamling. Musealiseringen har til formål at indlemme gruppen som en fuldbyrdet del af den danmarkshistorie, der er repræsenteret i de danske museers samlinger og arkiver samt danne grundlag for fremtidig musealisering af andre migrantgrupper.

Projektet er samfinansieret mellem Immigrantmuseet og Roskilde Universitet. Projektet startede 1. oktober 2018 og blev afsluttet 1. juli 2020.

MICLUE

MiClue er et forskningssamarbejde mellem Immigrantmuseet, Det Danske Udvandrerarkiv og Aalborg Universitet. Projektet beskæftiger bl.a. to ph.d.-studerende, Pernille Skovgaard Kristensen og Sahra-Josephine Hjorth. Forskningsprojektet er et komparativt studie, der undersøger forskelle og ligheder imellem indvandring og udvandring set i et historisk og nutidigt perspektiv. Imens Pernille Skovgaard Kristensen fokuserer på dansk udvandring til USA, Australien og Argentina, beskæftiger Sahra-Josephine Hjort sig med de tyrkiske arbejdsmigranter og sammenførte, som kom til Danmark i løbet af 1960’erne samt de rumænske arbejdsmigranter og studerende, som kom til landet efter 2007.

Forskningsresultaterne præsenteres bl.a. gennem særudstillingen Migrant, som åbner på Immigrantmuseet den 16. september 2017 og sidenhen i Aalborg. Herefter vandrer udstillingen videre rundt i Danmark og Europa.

Forskningsprojektet er støttet af Det Obelske Familiefond.

Læs mere her: http://miclue.dk/