NYE STRØMNINGER

Da jazzmusikken første gang kom til Danmark i 1920’erne fandt komponisten Carl Nielsen den dødningeagtig, skelet-ranglende, fræk og påtrængende, og da Louis Armstrong i 1933 besøgte landet, blev han i aviserne kaldt ”Den sorte brøleabe”.

Den amerikanske jazzmusik og de musikere der for alvor gjorde den populær i Danmark var kommet for at blive; jazzhuset Montmartre i Store Regnegade i København var fra midten af 1950’erne og to årtier frem centrum for den moderne jazz i Europa. Amerikanske jazzmusikere som Ben Webster, Kenny Drew, Thad Jones, Oscar Pettiford og Richard Boone var fast inventar på stedet, og en del af disse musikere er begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. De har i dag lagt navn til en række nyanlagte gader på Sluseholmen, og har inspireret danske musikere som Axel Riel og Niels-Henning Ørsted Pedersen.

De amerikanske musikere fandt i 1960’ernes København et fristed fra den racisme og de dårlige sociale kår, de oplevede i USA. For andre immigranter er både musik og andre kunstformer en måde at udtrykke deres oplevelser og de kulturelle forskelle, de oplever på deres rejse fra et land til et andet.