MELLEMTRIN
SÆRUDSTILLING: DA GÆSTEARBEJDERNE KOM TIL DANMARK
Eleverne arbejder med arbejdsmigration gennem tiden, med udgangspunkt i den store indvandring i 1960’erne og 1970’erne. Fokus er på fordele og ulemper ved at hyre udenlandsk arbejdskraft og på vilkår og rettigheder for udenlandske arbejdskraft gennem tiden.
Forløbet kan bruges i faget ‘Historie’, da eleven efter forløbet kan vurdere brugbarheden af historiske spor, medier og andre udtryksformer til at belyse historiske problemstillinger. Derudover kan eleven også analysere brug og funktion af fortalt historie. Forløbet kan også bruges i faget ‘Samfundsfag’, da eleven efter forløbet kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Forløbet kan bookes i perioden 29. april 2023 – 31. december 2023.
Målgruppe: 4.-7. klasse
Varighed: 90 minutter
Booking via: museerne@furesoe.dk
DIN UDSTILLING (WORKSHOP)
Eleverne skal udtænke en udstilling inden for emnet migration. Ingen idéer er for vilde! Forløbet starter med en omvisning i Immigrantmuseets permanente udstilling med fokus på formidling og udstillingsdesign. Hvordan formidler man bedst en historie? Hvordan kan genstande fortælle? Og hvordan kan virkemidler som lys og farver bruges til at understøtte en fortælling? Det er nogle af de spørgsmål, som omvisningen kommer omkring. Eleverne arbejder derefter i grupper med deres udstillingsforslag. De færdige forslag præsenteres til slut for klassen.
Her kan du se en video af, hvordan forløbet ”Din udstilling” kan bruges som led i et større projekt: http://www.ffeye-moduler.dk/baker/fagligt_I+E/samlet/index.html#/reader/chapter/7?vi=0
Videoen er udviklet sammen med Københavns Professionshøjskole og Fonden for Entreprenørskab.
Forløbet varer 90 minutter på museet. Plus 1-2 lektioner, hvis man vælger at arbejde videre med udstillingerne ude på skolen. Kontakt museet for mere information.
Målgruppe: 4. – 7. klasse
Varighed: 90 minutter
Booking via: museerne@furesoe.dk
JUL, RAMADAN OG HALLOWEEN
Traditioner er der nok af; både dem der samler folk, dem der isolerer folk og dem der skaber splid mellem forskellige kulturer. Men hvor kommer alle disse traditioner egentlig fra? I forløbet arbejder eleverne med forskellige traditioner, hvor de stammer fra, deres formål, og hvad en tradition egentlig er for en størrelse. Der arbejdes bl.a. med, hvornår og hvordan noget bliver en tradition, og om traditioner kun er gode, eller om de også kan være skadelige for andre. Til slut laver eleverne deres “perfekte” højtid, hvor der arbejdes med hvad det er, der gør netop den valgte tradition eller højtid til den bedste.
Forløbet er udarbejdet som led i projektet ”Kultur på Vej” i samarbejde med Museerne Helsingør og Museum Nordsjælland.
Målgruppe: 5.-6. klasse
Varighed: 75 minutter
Booking via: museerne@furesoe.dk