BREVVEKSLINGEN

Kontrol og klager

Centralkontoret måtte udover at tage sig af det praktiske arbejde, også besvare en strøm af breve fra forældre og plejeforældre til wienerbørn. Der var mange breve fra taknemmelige forældre, men der var også indimellem klager fra bekymrede forældre.

I nogle tilfælde, hvor barnet klagede over forholdene i plejefamilien og forældrene derfor ønskede at barnet blev sendt hjem med den førstkommende børnetransport, måtte en repræsentant for Lokalkomiteen besøge plejefamilien for at se om klagen var berettiget. Var klagen berettiget, flyttede komiteen indimellem barnet til et andet hjem.

Det skete imidlertid også, at plejefamilier henvendte sig til kontoret i håb om at få lov til at hjemsende et ”uopdragent” eller ”forkælet barn”. Hvis kontoret fandt anklagen berettiget kunne en hjemsendelse komme på tale.

Fabrikant B.´s tilsyn med et plejehjem

En mor bønfaldt Lokalkomiteen om at sende hendes 12 årige søn Wilhelm hjem med det næste tog. Wilhelm opholdt sig på hos en husmand og hans kone, som begge var 70 år. Husmandsstedet havde intet toilet og ingen adgang til rent vand. En mødding blev benyttet til lokum, og regnvand til husholdningen blev opsamlet i en grav på græsmarken. Forplejningen bestod af kaffe, ostemad og melgrød. Der var ikke råd til kød.

Den tilsynsførende for Lokalkomiteen, fabrikant B., der besøgte drengen, syntes også at husmandshjemmet var uegnet som plejehjem. Wilhelm fik derfor lov at bo hos fabrikanten, og var meget glad for denne ordning.

Forkælede børn

Centralkomiteen bestræbte sig på så vidt muligt at anbringe wienerbørnene ud fra devisen ”lige børn leger bedst”. Men det skete alligevel, at danske plejeforældre fik et barn med for høje forventninger til opholdet.

En skuffet dyrlæge skrev til Centralkontoret og klagede over sit plejebarnet Priska, en pige på 12 år, og bad kontoret om at hjemsende pigen. Pigen omtalte hans 3 værelses lejlighed som 3 tarvelige huller og hans egetræsskrivebord som et tarveligt møbel. Desuden påpegede pigen, at hun ønskede et bad hver morgen, og var vant til at bo på landet om sommeren. Krav dyrlægen ikke kunne imødekomme. Pigen blev derfor hjemsendt efter kun en måneds ophold.

Sygdom og død blandt Wienerbørn

Selvom alle wienerbørn blev undersøgt af en læge inden rejsen til Danmark, kunne man ikke forhindre at nogle børn ved ankomsten havde infektionssygdomme eller blev akut syge under deres ophold i Danmark.

Når et barn blev alvorligt sygt, sendte Centralkontoret jævnligt meddelelser om barnets helbred til forældrene i Wien, og forsikrede dem om at barnet var i gode hænder. Den mest almindelige akutte sygdom hos wienerbørnene var blindtamsbetændelse.

Men ti wienerbørn kom aldrig hjem. Centralkontoret måtte derfor meddele forældrene at deres barn var begravet i dansk jord og sørge for at forældrene fik besked om hvor deres barn var begravet.

De taknemmelige forældre

Det kan ikke benægtes, at der var mange problemer som centralkontoret måtte tage sig af. Men der var også andet end problemer. Kontoret fik mange breve fra forældre som var taknemmelige for at fremmede mennesker havde taget sig godt af deres børn i en tid, hvor forældrene havde meget svært ved at forsøge børnene.