TRADITION OG TRO TIL SKUE

Forskellige hovedbeklædninger har gennem århundreder fungeret som sociale, politiske, religiøse og kulturelle markører – ikke mindst i forbindelse med immigranter.

Kvindedragter fra Store Magleby på Amager identificerer bl.a. ved deres hovedbeklædning bæreren som hørende til hollænderbønderne. Den offentlige markering af identitet ved hovedbeklædning er også kendt i det 21. århundrede.

Nogle grupper markerer deres tilhørsforhold offentligt, mens andre kun bærer hovedbeklædningen i bestemte sammenhænge. Sikhernes turban, der symboliserer åndelighed, suverænitet og sikh-identitet, bæres både til hverdag og fest, mens den jødiske kippah, der et symbol på ydmyghed og underkastelse for Gud, fortrinsvis bæres i forbindelse med bøn i synagogen.

Den mest omdebatterede hovedbeklædning i nutidens Danmark er den muslimske hijab, som nogle kvinder bærer over håret, når de færdes offentligt. Siden 1990erne har hijabben været genstand for voldsom debat. Kvinderne forbinder selv oftest tørklædet med ærbarhed, anstændighed, ydmyghed og religiøs underkastelse, mens debatten har handlet om undertrykkelse og brugen af religiøse symboler i det offentlige rum.