EN LUNKEN VELKOMST

Familiesammenføringens komplekser

De mange somaliske flygtninge ankommer til Danmark på et tidspunkt, hvor indvandrerdebatten længe har været tiltagende, og hvor tolerancen overfor fremmedartede flygtninge er faldende. Sager om, at somaliske asylansøgere har løjet om deres familiære forhold for at få opholdstilladelse i Danmark, er med til at give befolkningen et indtryk af, at somalierne forsøger at udnytte det danske system. Helt grundlæggende er den danske model for familiesammenføring, som baserer sig på én kulturel forståelse af ”kernefamilien”, dog forskellig fra den somaliske familieopfattelse. For mange somaliere opfattes hele nærfamilien (dvs. onkler, mostre, nevøer og niecer) som en del af kernefamilien. Svindelsagerne får imidlertid det danske Folketing til i 1997 at indføre en ny lovgivning, som godkender muligheden for brug af DNA-test i sager om familiesammenføring.

Somaliske Ali bliver danmarkskendt

Få måneder inden indførelsen af ovennævnte lovgivning lancerede Ekstra Bladet kampagnen ”De Fremmede”. Kampagnen havde til hensigt at skabe debat om det emne, ”som optog danskerne mest”, nemlig tilstedeværelsen af de mange indvandrere og flygtninge i samfundet. I forbindelse hermed bragte journalister historien om somaliske Ali fra Maribo, der med sine to koner og 11 børn modtog 631.724 kr. om året i bistandshjælp. For kritikere af den førte udlændingepolitik symboliserede dette beløb (som var næsten tre gange højere end den gennemsnitlige danskers årlige indtjening) alt, hvad der var galt med den gældende asyllovgivning. I befolkningen blev somaliske Ali hurtigt stereotypen på en somalisk flygtning og alle de negative konnotationer forbundet med denne gruppe.