TAMILSAGEN

Ifølge Udlændingeloven af 1983 § 9 stk. 2 skulle der gives opholdstilladelse i Danmark til udlændinge med nær familiemæssig tilknytning til en i Danmark fastboende person. Denne bestemmelse kostede i 1993 Det Konservative Folkeparti regeringsmagten i forbindelse med den såkaldte Tamilsag.

På grund af borgerkrig i Sri Lanka mellem det tamilske mindretal og det singalesiske flertal søgte mere end 2.300 personer fra Sri Lanka alene i 1986 asyl i Danmark. Hurtigt søgte de også om familiesammenføring for at hente deres familie til Danmark.

Da de krigsførende parter i Sri Lanka i sommeren 1987 indgik en fredsaftale, tog daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen initiativ til en plan for tvangshjemsendelse. Som konsekvens heraf hindrede Justitsministeriet tamilerne i at få opholdstilladelse og behandlede derfor heller ikke deres ansøgninger om familiesammenføringer.

Efter Folketingsvalget den 8. september 1987 drøftede regeringen spørgsmålet uden at nå til nogen konklusion. Der blev dermed aldrig truffet nogen beslutning om hjemsendelse af tamilerne, og derfor havde de krav på familiesammenføring. Men Ninn-Hansen beordrede i hemmelighed sine embedsmænd til at gennemføre en administrativ, og ulovlig, procedure, der gik ud på at stoppe sagsbehandlingen. Behandlingstiden af ansøgningerne kom derfor op på 15-16 måneder.

Sagen medførte et politisk stormvejr, og selvom den konservative statsminister Poul Schlüter forsikrede Folketinget om, at der ikke var “fejet noget ind under gulvtæppet”, påbegyndtes alligevel i 1990 en dommerundersøgelse af Justitsministeriets behandling af sagen.

Resultatet blev en ca. 6.400 lang rapport, som blev offentliggjort den 14. januar 1993. Samme dag valgte Poul Schlüter at meddele, at regeringen trak sig tilbage og overlod regeringsmagten til oppositionen.

Erik Ninn-Hansen blev genstand for den første rigsretssag siden 1910, og blev i juni 1995 med dommerstemmerne 15-5 fundet skyldig i overtrædelse af Ministeransvarslovens § 5 stk. 1. Den tidligere justitsminister blev idømt 4 måneders fængsel. Dommen blev gjort betinget med 1 års prøvetid med henvisning til Ninn-Hansens personlige forhold, navnlig hans helbredstilstand og alder. Ninn-Hansen var 73 år, da dommen faldt.

Efter dommen klagede Ninn-Hansen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Han klagede blandt andet over, at rigsretten ikke var en upartisk domstol. Menneskerettighedsdomstolen afviste klagen den 18. maj 1999.