FLYGTNINGEBØRN FRA VIETNAM

I 1968 drog den unge journalist, Henning Becker, til Sydvietnam for at fragte krigsskadede børn til behandling i Danmark. Kommunisterne havde lige indledt et blodigt overraskelsesangreb på Sydvietnam, og nøden var stor i landet.

Ved synet af al elendigheden besluttede Becker, at han ville vende tilbage til Vietnam for at hjælpe andre vietnamesiske børn, så snart han havde bragt de krigsskadede børn til Danmark. Efter hjemkomsten til Danmark rejste BEcker atter tilbage til Saigon, hvor han lejede et hus  på Phan Than Gain og skabte et hjem for 45 vietnamesiske gadebørn mellem 5 og 14 år.

Hjælp til 150 Montagnard-børn

Den største opgave fik Becker, da Ministeriet for Etniske Minoriteter bad ham hente 150 Montagnard-børn (en bjergstamme) ud af de store flygtningelejre. Børnenes kostskole var blevet ødelagt under den kommunistiske invasion, og børnene var blevet hjemløse. Becker lejede en farm i landsbyen Thu Duc uden for Saigon og indrettede farmes pakhuse til beboelse for børnene og deres lærer.

Becker drømte om at grundlægge en landsby for hjemløse børn i Vietnams bjerge, men projektet måtte opgives, da freden udeblev. I 1975 var Becker nødsaget til at evakueret Montagnard-børnene og de 45 gadebørn til Danmark.

Ankomsten til Danmark

Fire dage efter evakueringen fra Sigon ankom over 200 børn med fly fra San Francisco til Aalborg. De vietnamesiske flygtningebørn blev indkvarteret på Livø, medens politikere, presse og den danske befolkning forsøgte at tage stilling til, hvad man skulle gøre med dem.

Fra Dansk Flygtningehjælps side forestillede man sig, at der kunne etableres et dansk finansieret børnehjem i Vietnam. Det viste sig dog snart, at det var umuligt at indgå sådanne aftaler med det nye styre i Vietnam. Derfor flyttede Becker i sensommeren 1975 med gadebørnene fra Saigon til Nordsjællands Ungdomsskole uden for Helsinge.

Imens børnen var indkvarteret på Nordsjællands Ungdomsskole forhandlede myndighederne med Henning Becker om deres videre skæbne. Samarbejdet slog flere gange revner på grund af uenigheder om, hvorvidt børnene måtte forblive sammen med Henning Becker. Til sidst blev aftalen således, at nogle få børn blev hos Becker. De øvrige børn kom på institutioner og til plejefamilier.

Montagnardernes skæbne

Montagnardernes skæbne var anderledes end gadebørnenes. Således blev Montagnarderne indkvarteret på Roskilde Højskole, hvor der var oprettet en skole for dem, og i 1978 blev de nu voksne flygtninge af hensyn til deres integration delt i fire grupper og bosat i byerne Skælskør, Slagelse, Dianalund og Haslev. Alle Montagnarder kunne på dette tidspunkt tale dansk.

Den daværende leder af Dansk Flygtningehjælp, Arne Phil Christensen, sagde i 1986 følgende omkring integrationen af Montagnarderne: “Vi er meget imponeret af dem. En Montagnard er blevet student, 17 har taget folkeskolen og 28 har haft læreplads.”