UNGARNSFLYGTNINGE

1.400 ungarer blev modtaget med orkester, wienerbrød og blomster, da de ankom til Danmark efter opstanden mod det kommunistiske styre i 1956. De blev de første officielle og måske bedst modtagne flygtninge i Danmarkshistorien.

I oktober 1956 protesterede ungarske arbejdere og studerende imod kommunistpartiets hårde linje, og Sovjetunionens indflydelse i landet. Den 4. november satte Sovjetunionen 2.500 kampvogne ind i hovedstaden.

Budapests gader og modstanden blev brutalt nedkæmpet. Omkring 2.000 ungarere blev dræbt, og ca. 200.000 søgte mod grænserne til Østrig og Jugoslavien. 1.400 af dem kom til Danmark, hvor der forinden havde været store protestdemonstrationer imod Sovjetunionens indgreb.

Hvem vil til Danmark?

De ungarske flygtninge var de første flygtninge som Danmark officielt tog imod. I 1954 havde Danmark underskrevet FN’s konvention om flygtninges rettigheder, og den danske stat besluttede at modtage 1.000 flygtninge fra Ungarn. Efter folkeligt pres blev tallet dog senere sat op til 1.400.

Den danske ambassade i Wien blev sat til at sørge for at flygtningene kom til Danmark. Det vist sig dog hurtigt, at det var svært at finde nok flygtninge, der ville til Danmark. De fleste vidste ingenting om Danmark, og mange havde forestillet sig at komme til USA. Kun halvtreds meldte sig.

I højtalerne i flygtningelejrene blev der læst lidt op om Danmark, blandt andet om det danske klima, og flygtningene blev lovet, at de i Danmark kunne få et job inden for deres fag, samt at de hurtigt kunne rejse videre til andre lande.

Modtaget med wienerbrød og musik

Natten til den 30. november kørte Danixaekspressen med 986 ungarske flygtninge gennem Europa mod den dansk-tyske grænse. I den danske grænseby Padborg blev både den ungarske og danske nationalsang spillet, da toget rullede ind på perronen.

En journalist fra Politiken, der stod på perronen, beskrev i avisen modtagelsen:

“Danske statsbanefolk, politimænd, toldere og andre løb frem med fremstrakte hænder mod kupévinduerne for at veksle haandtryk med flygtningene, og for på dansk at byde dem et ærligt, dybfølt velkommen. Adskillige baade danske og ungarere lod taarerne faa frit løb.”

Svært ved at leve op til løfterne

Der blev i Danmark gjort meget ud af, at flygtningene ikke skulle sidde ubeskæftigede hen. Børnene kom i folkeskolen, fagforeningerne lavede særordninger og dagblade gik sammen og udgav den ungarsk-sprogede Magyar Ujság, Ungarns-Porten.

Men 1950’ernes Danmark var et samfund med høj arbejdsløshed og boligmangel. De danske myndigheder fik hurtigt svært ved at leve op til de løfter om job og bolig, som de havde givet ungarerne inden afrejsen.

Af de 1.400 flygtninge, der ankom, valte nogle at bosætte sig i Danmark. Mange giftede sig med danskere og bosatte sig i København, hvor de kunne være i nærheden af andre ungarere. En tredjedel af Ungarnsflygtningene rejste videre til andre lande, og en mindre del vendte tilbage til Ungarn.