DE TYSKE FLYGTNINGE

Efter Anden Verdenskrigs afslutning var der ca. 260.000 flygtninge i Danmark. Langt de fleste var tyskere. Flygtningene blev interneret bag pigtråd i flygtningelejre over hele landet, indtil det var muligt at sende dem tilbage til deres hjemland.

I Andens Verdenskrigs sidste måneder begyndte flygtninge at komme til Danmark fra ‘Det Tredje Rige’. En del flygtninge var på flugt fra de allieredes bombardementer af tyske byer. Andre kom som en del af en stor flygtningestrøm, som Den Røde Hær skubbede foran sig, da den indmarcherede fra øst, og plyndringer og voldtægter blev udbredt.

De første flygtninge ankom i januar 1945, og den 4. februar befalede Adolf Hitler, at “… de Folkefæller, som Forbigående må føres tilbage fra Rigets Østområde, skal indvkvarteres i Riget og i Danmark.”

Langt de fleste flygtninge var kvinder og børn og enkelte gamle mænd, som var flygtet fra Preussen – en provins i det nordlige Polen og vestlige Rusland. Ca. 100.000 af flygtningene var børn under 18 år og 10.000 af disse var ankommet uden nogen familie.

De fleste flygtninge ankom med skib til København. Man regner med, at omkring 20.000 flygtninge omkom på skibe, der sank efter at være blevet bombet fra luften og fra ubåde.

I Danmark blev flygtningene modtaget af værnemagten og placeret på hoteller, kaserne og skoler. Det sidste betød, at mange danske børn ikke kunne komme i skole.

Mange tusinde flygtninge blev også interneret i baraklejre blandt andet på Amager, i Oksbøl i Vestjylland, i Aalborg, i Aarhus og i Jonstrup ved Værløse. Nogle af lejrene var meget store. Oksbøllejren var med 36.000 flygtninge Danmarks sjette største by og på størrelse med datidens Svendborg.

Efter den tyske kapitulation den 5. maj 1945 blev der talt 238.010 tyske flygtninge og 23.000 ikke-tyske flygtninge fra lande som Ungarn og Letland.

De tyske flygtninge blev betragtet med blandede følelser. I aviserne var der jævnligt læserbreve, der handlede om, hvordan flygtninge skulle behandles. Budene rummede alt fra de skulle behandles som mennesker i nød, til at de skulle i koncentrationslejre.

De danske myndigheder ønskede efter krigen at sende de tyske flygtninge tilbage til Tyskland hurtigst muligt. Men forholdene i Tyskland var så kaotiske, at det var umuligt. Flertallet af flygtningene kom desuden fra områder, der efter krigen var polske og russiske, og hvorfra tyskere blev udvist. Først i november 1946 begyndte de tyske flygtninge at blive sende tilbage til Tyskland. De sidste flygtninge forlod Danmark i februar 1949.