WIENERBØRNENE

Med det formål at hjælpe de mange østrigske børn, der efter 1. verdenskrig var ved at bukke under for sygdom og sult, blev det i september 1919 besluttet af oprette en komité, der skulle formidle rekreationsophold for wienerbørn i Danmark.

Komitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark, som fik kontor i København, bad via annoncer i dagspressen den danske befolkning give bidrag til transport af Wienerbørn til Danmark eller tage et Wienerbarn vederlagsfrit i pleje. Selvom danske familier var lidt tilbageholdende i starten, lykkedes det i perioden 1919-1925 komiteen at overtale 14.000 danske hjem til at beklæde og underhole fattige Wienerbørn. Nogle familier havde flere Wienerbørn boende, og en del børn besøgte deres plejefamilie flere gange, hvilket resulterede i ca. 25.000 besøg af Wienerbørn i Danmark.

De første plejebørn

Da ekstratoget fra Franz Josef Banegård i Wien den 4. november 1919 kørte af sted mod Danmark med 416 børn og ledsagere, havde komiteen ikke fundet egnede plejefamilier til alle børnene. Men det viste sig, at problemet bogstaveligt talt blev løst hen ad vejen. Da børnetransporten nåede København, var der kun de børn tilbage, som komitéen havde lovet væk til plejeforældre i København og omegn. De øvrige børn havde fundet plejeforældre blandt de nysgerrige familier, der stod undervejs på perronerne langs ruten Gedser-København og stirrede på de udhungrede børn.

Hjemsendelse og forlængelse af ophold

Det var meningen, at så mange Wienerbørn som muligt skulle få glæde af at komme på et rekreationsophold. Imidlertid værgede en del plejefamilier sig ved at sende de velnærede og rundkindede børn hjem til sult, sygdom og nød. Andre ønskede, at deres tidligere plejebørn kom på fornyet besøg.

Justitsministeriet gav derfor efterhånden efter for plejeforældrenes skrivelser og lod børnene blive længere end de 3 måneder, opholdet oprindeligt var fastsat til.

Justitsministeriet fastholdt dog indtil 1925, at alle Wienerbørn skulle tilbage til Wien. Men efter pres fra pressen, som skrev, at statspolitiet hårdnakket forfulgte ethvert Wienerbarn, der opholdt sig i landet, lovede ministeriet de resterende 287 børn, som opholdt sig i Danmark, at de kunne blive indtil videre. Det betød i praksis, så længe de ville.

Sommerferieophold

Centralkomitéen blev nedlagt den 16. september 1922, men Centralkontoret fortsatte med at eksistere indtil 1925, idet kontoret hjalp mange Wienerbørn med at komme på sommerferie hos deres tidligere plejefamilier.