BOURNONVILLERNE

Antoine og August Bournonvilles ballettradition er en hjørnesten i Det Kongelige Teater og har været det siden 1700-tallet. De har samtidig gjort Danmarks Kongelige Ballet verdensberømt. Helt dansk kan man dog næppe kalde den.

I marts 1792 ankom franskmanden Antoine Bournonville til Danmark. Han havde – under et ophold ved den svenske ballet – været gæsteoptrædende ved Det Kongelige Teater i København og besluttede sig da for at bosætte sig i den danske hovedstad.

Multitalentet

Ved Det Kongelige Teater fungerede Antoine som både balletdansker, koreograf, skuespiller og sanger. Han var balletmester fra 1816-1823 og spillede igennem hele sin karriere i Danmark en stor rolle i udviklingen af ballet i Skandinavien.

I Danmark blev Antoine Bournonville gift med balletdanseret Mariane Jensen, som dog døre efter en barnefødsel i 1797. I folketællingen fra år 1801 for Københavns Øster Kvarter står anført, at Antoine Bournonville på det tidspunkt var blevet enkemand og boede sammen med sine børn i København.

Navn: Alder: Civiltilstand: Stilling i Husstanden: Erhverv:
Anthon Bournonville: 36: Enkemand, Husbonde, 1te Dansker ved Theatret
Emil Bournonville: 5: Ugift: Hans Sønner
Anthon Bournonville: 4: Ugift: Hans Sønner
Gustava Bournonville: 8: Ugift: Hans Datter
Lovise Bourgois: 28: Ugift: Tienstefolk: Informerer Hans Børn

Arv og slægtskab

Tjenestepigen, Lovise, blev senere Anoines kone og mor til August Bournonville, der førte den Bourninvilske tradition videre på Det Kongelige Teater. August var balletmester ved teatret fra 1830-1877 (dog ikke i perioderne 1855-56 og 1961-64), og det var under ledelse af August, at den særlige Bournonvilske ballet blev udviklet ved teatret.

Ballerinaen

August Bournonville gjorde især op med romantikkens tradition med at have ballerinaen i centrum af forestillingerne. Han introducerede et mere ligestillet fokus på de mandlige og kvindelige roller, mestrede store iscenesættelser med mange mennesker på scenen og beholdt det elegante franske udtryk i kunstformen, som ellers var på retur andre steder i Europa.

Uden for teatret var August Bournonville en livlig debattør og en meget respekteret person i den danske guldalder. August Bournonvilles mest berømte balletter er Sylfiden (1836), Napoli (1842) og Et Folkesagn (1854). Ved en nyopsætning af sidstnævnte i 1991, skabte Dronning Margrethe den 2. scenografien.