HERRNHUTERNE
Herrnhuterne stammede fra Bøhmen, hvor de i 1467 dannede Unitas Fratrum, Brødrenes Fællesskab – et kirkesamfund uden for den katolske kirke. I 1722 bosatte de sig i Sachsen på et gods ejet af Grev Zinzendorf. Bosættelsen fik navnet Herrnhut, der både betyder “under Herrens varetægt” og “på vagt for herren”.
Herrnhuterne fik i 1739 tilladelse til at oprette Brødresocietetet i København og havde kolonier i flere europæiske byer. Blandt Europas fyrster var de kendt for deres evner inden for handel og industri, og i 1768 besøgte kong Christian den 7. brødrenes koloni i den hollandske by Zeist.
Rettigheder
Der blev den 10. december 1771 indgået en aftale mellem den danske konge og brødremenigheden i Herrnhut, der ønskede en by inden for Danmarks grænser, hvorfra de kunne lede deres missionsarbejde. Herrnhuterne købte den kongelige avlsgård Tyrstrupgård i hertugdømmet Slesvig og opførte en by, der blev en af de første planlagte byer i Danmark. Byen blev opkaldt efter kongen og fik derfor navnet Christiansfeld.
Ifølge aftalen med kongen fik herrnhuterne en række særlige fordele og rettigheder. I de første 10 år var de fritaget for skat. Deres varer kunne sælges i Danmark og Norge uden afgifter, og de kunne eksportere til udlandet uden at betale told. Desuden betalte kongen et tilskud på 10 % af udgifterne til herrnhuternes opførelse af huse inden for de første 10 år. Brødremenigheden blev ligestillet med den danske statskirke. Ligestillingen med statskirken betød, at danskere kunne blive medlemmer af kirken, og brødrene fik lov til at bygge en kirke med klokker i Christiansfeld, hvilket understregede deres ret til at forkynde.
Handels- og håndværksby
Christiansfeld blev anlagt efter en bestemt tysk model, som brødremenigheden brugte, med kirken som midte og to parallelle hovedgader på hver side. Christiansfeld voksede hurtigt, og i 1806 boede 756 personer i byen. Indtil midten af 1800-tallet var det kun tilladt medlemmer af brødremenigheden at overnatte i byen. Gæster blev indkvarteret i det såkaldte gemeinlogi, gæstehus, i udkanten af byen. Værten gav præsten besked om, hvem der overnattede i gæstehuset, sådan at brødremenigheden havde kontrol med ind- og udrejse.
Allerede inden for de første 10 år grundlagde brødremenigheden en række handels- og håndværksvirksomheder, såsom en tobaks- og cigarfabrik, et pottemageri, et kandestøberi, et glasskæeri, en kakkelovsfabrik, en stivelsesfabrik, to urtefabrikker, et sæbesyderi, en låsesmedie, et garveri, et karetmagerværksted, et farveri, en lakfabrik, et bomuldsvæveri foruden de almindelige håndværksfag som bageri, snedkeri og slagteri.
Christiansfeld er i dag en velbevaret kulturperle, der i 2015 opnåede att komme på UNESCO’s Verdensarvsliste som det syvende sted i Danmark.
