VI BOR PÅ HOLLÆNDERVÆNGET

Lokal kulturarv

I 2005 mente næsten halvdelen af danskerne, at kulturarven har betydning for,
hvor man vælger af bo. Den fælles lokale identitet kan bl.a. komme til udtryk i bylaug, byfester eller i vejnavne. I dag er hovedparten af indbyggerne i Store Magleby tilflyttere i deres egen eller i forrige generation. Alligevel tillægger mange det en værdi, at de bor et sted, der har en speciel historie, og stednavne i området vidner om en fælles lokal bevidsthed.

Hollænderbyen

Selve Store Magleby landsby hed i mange århundreder Hollænderbyen. Navnet optræder allerede i 1574 og holdt ved. For mindre end 100 år siden stod det stadig på de officielle landkort – selv om det til sidst blev sat under landsbyens navn i parentes. Hollænderbyen som betegnelse lever stadig i den lokale bevidsthed. Op til kommunalvalget i 2009 angav to af de opstillede kandidater på partiets hjemmeside, at de kom fra Hollænderbyen.

Stednavne i selve Store Magleby minder også om hollænderne. I mange år har byen haft både en Hollændergård og en gård men navnet Hollandsminde. En tredje gård bærer navnet Wybrandtsminde, efter én af dens ejere med det hollandske fornavn Wybrandt. At navngive gårde er i øvrigt en skik, der især blev almindeligt efter udskiftningen i 1800-tallet, hvor danske gårde også fik tilnavne efter beliggenhed eller ejere.

Endelig finder man i Store Magleby flere stednavne, der indeholder hollandske ord. For eksempel finder man flere steder ordet væl som en del af et stednavn. Væl betyder vandhul på hollandsk. Desuden har landsbyen en Kinkelgade, der bugter sig ud og ind. Den har sit navne fra det hollandske kinke, der betyder noget, der er bøjet. De øvrige gadenavne i Store Magleby afspejler i høj grad landsbyens funktioner, så som Hovedgaden, Skolevej, Møllegade og Østresiden.

Foto: Dragør Lokalarkiv.

Hollændervej, Grithsvej og Hollænderhallen

I Dragør optræder den hollandske fortid i nyere vejnavne. Hollændervænget og Hollændervej er almindelige villaveje, der ikke har nogen direkte forbindelse til de hollandske bønder. Kommunens sportshal, der i begyndelsen af 1970erne blev indrettet i en ombygget flyhangar fra 1940erne, fik navnet Hollænderhallen, og blev indviet med hollandske dansere, for at markere stedet særlige historie. Hollandske fornavne som Grith, Trein og Neels er blevet brugt til vejnavne, og Jan Timmanns Plads, der ligger centralt i Dragør, er opkaldt efter en gårdmand fra 1600-tallet. Men også nye kvarterer på den sydvestlige del af Amager refererer til den hollandske tilknytning. Navne som Diesen Allé, Weendam Allé eller Appeldoorn Allé henviser alle til byer i Holland.

Hollændervej giver identitet 

At knytte stednavne til et områdes historie er ikke særegent for Store Magleby og Dragør, tværtimod. Det bemærkelsesværdige er, at den hollandske indvandring fremhæves og udgør en så levende del af lokalområdets identitet, at selv nye bebyggelser får navne, der henviser til den hollandske tilknytning.

Foto: Dragør Lokalarkiv.