DEN LEVENDE INDVANDRERKULTUR
Kulturel identitet
Kulturel identitet kan være en indre følelse, som styrkes ved at bestemte traditioner markeres, særlige ord, dialekter, sprog eller navne. Eller den kan ses i form af ydre udtryk som ikoner, stednavne m.m. i lokalsamfundet. På Amager er den kulturelle identitet stadig knyttet til de hollandske indvandrere selv efter næsten 500 år. Både personligt og for lokalsamfundet spiller hollænderne en rolle i karakteriseringen af området.
Da Store Magleby i 1971 fejrede 450 års jubilæet for indvandringen, stillede en lokal avis spørgsmålet om, hvad den hollandske kultur betød for de mennesker, der levede i byen. I avisen udtrykte flere deres glæde over, at der stadig var et kulturelt fællesskab med Holland, og at man holdt fast i forbindelserne med ”hjemlandet” – selv efter så mange hundrede år. En gårdejer, der stammede fra én af de hollandske familier, sagde: ”Jeg er født på en gammel slægtsgård, og det har uvægerligt medført, at arven er smittet af på mig, så jeg føler trang til at holde de gamle traditioner i hævd.” En anden gårdejer fortalte, at han stadig kunne tale hollandsk, og at de brugte sproget i familien, mens en tredje mente, at den hollandske arv gav en virkelig samhørighed og identitetsfølelse.
At være hollænder er en kvalitet
En rundspørge blandt de hollandske indvandreres efterkommere om deres tilknytning til det land, som deres fjerne forfædre var kommet fra, viste, at mange kendte til den hollandske kultur, og næsten alle udtrykte stolthed over deres hollandske afstamning. Til gengæld svarede langt de fleste samtidigt, at de følte sig som danskere. Afstamningen blev tillagt stor betydning i lokalsamfundet. Ved sammenlægningen af Store Magleby og Dragør til én kommune i 1974 holdt Store Magleby fast i, at byens borgmester skulle være leder af den nye kommune. Han stammede nemlig fra én af de gamle hollænderfamilier, og selvom der var gået 450 år siden indvandringen, mente nogle alligevel, at det var bedst at have en ”hollænder” på borgmesterposten frem for en helt almindelig dansk politiker.
Lokalsamfundets ikon og nationalt symbol
Den lokale kulturarvs betydning er på mange måder livet op igennem det 20.
århundrede. Hollænderne er således blevet brugt både i lokalsamfundet og i
national sammenhæng. Den nu lukkede Amagerbank’s logo var en mand i hollandsk dragt med den karakteristiske flade floshat og en kurv med grøntsager, og på en busplan over ændringer på buslinierne på Amager blev hollandske dragter brugt som illustration.
Museum Amager, der bl.a. formidler historien om hollænderne, har en stærk lokal opbakning, og lokale fester som høstgudstjeneste og fastelavn bliver fejret traditionelt ofte med traditionelle amagerdragter og gamle skikke som rundridning o. lign. Samtidig indgår hollænderne også i dansk almuekultur. I 1993 udkom en frimærkeserie med danske almuesmykker, hvor motivet på frimærket til 3,75 kr. var et amagersmykke på en karakteristisk amagerdragt. Hollænderkulturen definerer med andre ord både lokalsamfundet, og er med til at beskrive den lokalehistorie.
Foto: Dragør Lokalarkiv og Museum Amager.
