AMAGERDRAGTEN OG FLOSHATTEN

Når klæder skaber folk

Folkedragter giver ofte i valg af farve og udformning en række informationer om, hvem bæreren er. Dette gælder også for amagerdragten. Som for de fleste egnsdragter, gjaldt der indviklede regler for farver og udformninger af dragter alt efter, hvem der bar dragten og til hvilken lejlighed, den blev båret. Der var dragter til hverdag og fest, til bryllup og begravelse, samt mange forskellige sørgedragter.

Farve og facon af kvindernes dragt afhang først og fremmest af bærerens
ægteskabelige status. Ugifte kvinder bar således en hvid, rynket hat, mens enker bar sort fløjlshat osv. Til højtider gik kvinderne i særlige dragter. Til bryllup havde en brud, der var jomfru, en stor forgyldt sølvkæde besat med medaljer om halsen. Enker, der giftede sig igen, havde en sort rynket kåbe på, osv. Særligt var også sørgedragten, den såkaldte jøb, der blev båret af enker og døtre af afdøde. Jøben var et sort skørt, foret med lærred og foldet bagpå som en vifte. Jøben blev bundet om livet og slået op over hovedet, sådan at der op ad ryggen af foret bagpå blev en vifte i enten rød, blå eller hvid. Jøben blev trukket sammen om ansigtet. Enken havde den trukket så tæt, at hun kun lige kunne se ud. Denne sørgedragt blev brugt sidste gang i 1872.

For den indviede gav dragten således en mængde information om sociale og
personlige forhold. Det var vigtigt at vide, hvordan man skulle klæde sig korrekt, så man ikke skilte sig ud. idéen om, hvordan de forskellige amagerdragter skulle bæres, blev fortalt videre fra den ene generation til den næste.

Torvedag og helligdag

I begyndelsen af 1900-tallet holdt man op med at bruge amagerdragten som
almindelig påklædning, men så sent som i 1930 kunne man se kvinder i
amagerdragt på Grønttorvet i København. Dragten var bl.a. kendetegnet ved et tørklæde med to lange snipper foran og en kortere snip bagved. Skørtet gik til midt på læggen og var ofte blåt.

Amagerdragten blev på torvet forbundet med en god kvalitet varer. Derfor var det ikke ualmindeligt, at danske kvinder bar hovedbeklædning, der lignede de hollandske efterkommeres, når de stod på torvet. Det var god reklame. Helligdagsdragten var kendetegnet ved at være lagdelt både for kvinder og mænd, sådan at kvindedragten havde op til ni lag skørter. Mændene havde ifølge Erik Pontoppidan i 1760erne fem par bukser på i deres festdragt. De brede susebukser blev dog i det 19. årh. skiftet ud med den almindelige bymode.

Den særstilling hollænderne og deres efterkommere fik satte sit præg på dragterne i form af silkepynt, guldkniplinger samt fløjs- og uldstoffer. Disse materialer var ofte importerede varer der blev købt. Broderier og syninger blev fremstillet af de bedste syersker. Kun hætter, forklæder og mandens hverdagsbukser var hjemmevævede. Et særligt træk for amagerbønderne var den mørke indigoblå farve.

Inden for de senere år er de gamle dragter kommet i brug igen på Amager. Traditionen med at iklæde sig Amagerdragten til høstgudstjenesten i Store Magleby Kirke blev genoptaget i begyndelsen af 1990’erne. Brugen af folkedragter i dag skaber identitet og signalerer tilhørsforhold til en specifik ”etnisk” gruppe. Således kan man sige, at amagerdragtens betydning på mange måder er vendt tilbage til den tidligere betydning som ekskluderende identitetsskaber.

Floshatten – Sømandsmoden der blev et symbol

Da hollænderne indvandrede til Danmark i 1500-tallet adskilte deres dragter sig fra de danske bønders. Igennem århundreder holdt efterkommerne fast i nogle af de særlige hollandske træk. I 1674 rejste en hollandsk købmand igennem Danmark. Da han kom til København, mødte han til sin overraskelse folk på torvet i frisiske drager. For eksempel bar mændene den såkaldte floshat og vidde bukser. Købmanden forsøgte at tale med dem på hollandsk, men de kunne ikke forstå ham. Det var sandsynligvis amagerbønder, købmanden mødte. Selv 150 år efter, de første hollændere kom til Danmark, havde deres dragter stadig hollandsk præg.

Selvom en del af amagerdragtens træk kan spores tilbage til de oprindelige indvandrere, så er nogle af de mest karakteristiske træk kommet til senere. En af de mest karakteristiske beklædningsdele i mandsdragten er floshatten. I 1758 bliver den beskrevet som en stor blå rund hat – ca. 60 cm. i diameter, lavet af kamelhår. Floshatten stammer fra Holland, hvor den bl.a. ses på malerier fra 1600-tallet. Oprindeligt blev den brugt af sømænd, og i 1760erne skrev biskop Erik Pontoppidan i sit ”Danske Atlas”, at de efter gammel tradition skulle bruges som skjolde ved duel med kniv. Moden med floshatten er nyere end de hollandske indvandrere til Danmark. Dette behøver imidlertid ikke at betyde, at der var en vedvarende kontakt til Holland, for hollandsk kultur og mode havde stor indflydelse i hele Europa i 1600-tallet på grund af den omfattende handel, hollænderne stod for.

Mere hollandske end hollænderne?

At man på Amager holdt fast i floshatten kan måske ses som vidnesbyrd om en vedvarende tilknytning til Holland, selvom det nok nærmere var en måde at beholde en fælles identitet som amagerbønder på. En sådan fælles identitet var vigtig, fordi det var forbundet med mange privilegier at være hollandsk efterkommer. Det er ikke til at vide, om senere generationer har været bevidste om floshattens ophav. Med tiden blev den større og mere og mere særpræget. Allerede i midten af 1700-tallet var floshatten blevet en sjældenhed, der gik i arv fra far til søn, og som kun blev brugt ved festlige lejligheder. I takt med at amagerbøndernes privilegier ikke længere spillede så stor en rolle – bl.a. ved at Schout-styret blev opgivet i 1817, svandt betydningen af identiteten som efterkommer efter hollænderne. Det har uden tvivl spillet en rolle i, at amagerdragten ikke længere var almindelig i dagligt brug.

Fotos: Museum Amager og Dragør Lokalarkiv.