TIDSLINJE 1965-1983

1965:

1966:

Ordet ’fremmedarbejder’ optræder for første gang i den danske ordbog og bliver samtidens almindelige betegnelse for de mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde.

1967:

Nusrat Dhajan Moskéen i Hvidovre etableres.
De kommende tre år ankommer ca. 12.000 gæstearbejdere fra lande som Pakistan, Jugoslavien og Tyrkiet.

1968:

1969:

Arbejdsministeriet nedsætter et udvalg, der blandt andet skal se på gæstearbejdernes forhold på arbejdsmarkedet.

1970:

Etableringen af Ishøjplanen og barakbyen i Avedøre påbegyndes.
Den Jugoslaviske Forening i Danmark dannes med lokaler på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg.
Antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske indvandrere i Danmark udgør en kvart procent af landets samlede befolkning.
Folketinget indfører i november midlertidigt stop for udstedelse af førstegangsarbejdstilladelser.
Socialministeriet ansætter to ”fremmedarbejderkonsulenter” og opretter en tolketjeneste til hjælp for kommuner og andre offentlige myndigheder.

1971:

Loven om forbud mod racediskrimination vedtages.
Fremmedarbejderbladet udgives for første gang i en forsøgsudgave.
Vesttyskere er den største gruppe af arbejdskraftindvandrere, dernæst tyrkere og jugoslavere.
Næsten 62 procent af gæstearbejderne i Danmark er beskæftiget i fremstilling, særligt inden for jern- og metalindustrien.

1972:

Gjellerupplanen i Brabrand står klar.
Musikgruppen ’Balkantrioen’ finder sammen.
Omkring otte millioner gæstearbejdere lever i Europa
Familieindvandring begrænses til alene at gælde ægtefælle og ugifte børn under 20 år.

1973:

Danmark bliver medlem af EF.
Arbejdsministeriet og arbejdsmarkedets parter indgår i juni en aftale om en kortvarig åbning for kontraktarbejdere, der kan tyrkisk, serbokroatisk eller engelsk.
Som følge af oliekrisen vedtager Folketinget et øjeblikkeligt stop for arbejdskraftindvandring fra lande uden for EF – med undtagelse af familiesammenføringer, specialister m.fl.
Justitsministeriet udsender et cirkulære med regler for ”passende bolig” for udenlandske statsborgere.
Teaterstykket ’Før lukketid’ om forholdet mellem en ældre dansk kvinde og en yngre indvandrer har premiere.
Omkring 15.000 gæstearbejdere af tyrkisk, jugoslavisk, pakistansk og arabisk/nordafrikansk herkomst befinder sig i Danmark.

1974:

Filmen ’Gæstearbejder’ af Voja Miladinovich får premiere i biografen ’Hjerter Dame’ i København.
Den tyrkiskfødte forfatter Murat Alpar udgiver digtsamlingen ”Memet – en rejsende i arbejde”.
Omkring ti millioner gæstearbejdere og deres familier lever i EF-lande.
Den generelle arbejdsløshed stiger til 4,3 procent.

1975:

Teaterstykket ’Din hud er mørk’ om en tyrkisk familie i Danmark har premiere i København.
Danmarks Radio bringer for første gang forkyndelsesprogrammer for muslimske borgere.
Indvandrerrådgivningen oprettes.
Den græskfødte forfatter George Marinos udgiver digtsamlingen ”Mine hænder er til salg”.
Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek oprettes.
Socialministeriets betænkning om udenlandske arbejderes sociale og samfundsmæssige tilpasning indvarsler ændringer i det politiske fokus fra det rent arbejdsmæssige til et socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
Forbundet af Arbejdere fra Tyrkiet (FAT) dannes.
Som resultat af familiesammenføringsreglerne er antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere i Danmark steget til omkring 20.000.

1976:

Undervisningsministeriet indfører obligatorisk modersmålsundervisning for flersprogede børn.
Familieindvandring begrænses til alene at gælde ægtefælle og ugifte børn under 18 år, fordi myndighedsalderen sættes ned.
Gæstearbejdernes Fællesråd dannes.
Islamisk Kulturcenter grundlægges.

1977:

Danmarks Radio indfører faste udsendelser én gang om ugen på serbokroatisk, urdu og tyrkisk.
Fremmedarbejderbladet udgives for sidste gang.
Fremmedlovsudvalget nedsættes for at sikre myndighederne lovhjemmel til at beskæftige sig med herboende udlændinge.

1978:

Halalslagteren Ali Baba på Halmtorvet åbner.
Den indisk-pakistanske restaurant Shezan åbner i Viktoriagade i København.
Erik Clausens satiriske sang ”Gæstearbejderens Farvel” udkommer.
Danmarks Radio opretter en fast indvandrerredaktion med daglige nyhedsudsendelser og ugentlige magasinprogrammer.
Der er mere end 130 forskellige nationaliteter i Danmark.
Den tyrkiskfødte forfatter Murat Alpar udgiver digtsamlingen ”Gæstearbejderen Memet”.

1979:

Omkring 12 millioner gæstearbejdere lever i Europa.
Musikorkesteret Matao optræder på Roskilde Festival.
Arbejdsløsheden blandt indvandrere i Danmark når 20,3 procent.
Dansk Flygtningehjælp opretter ’Indvandrernes Kulturfond’, hvis formål er at skaffe penge til kulturelle arrangementer.
Mellemfolkeligt Samvirke oprettet tidsskriftet ’Dokumentation om Indvandrere’, som udkommer fire gange årligt.

1980:

Indvandrernes Aftenskole etableres og bliver et af Danmarks største sprogcentre.
Det libanesiske brødrepar Mounzer lancerer den første shawarmabar på Strøget i København.
Børneteaterstykkerne ”Hans og Hasan” og ”Aslan og Olsen” får premiere.

1981:

Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark etableres.
Som følge af familiesammenføringsreglerne er antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere i Danmark steget til 30.000 svarende til 0,7 procent af den samlede befolkning.

1982:

Balkanrestauranten Dubrovnik slår dørene på i Studiestræde i København.
Indenrigsministeriet opretter ’Indvandrerbevillingen’, hvis formål er at give støtte til indvandrerforeningernes drift og aktiviteter.
Det statsfinansierede tidsskrift ’Samspil – magasinet om etniske mindretal’ oprettes med otte årlige udgivelser.

1983:

Indvandrerrådet oprettes som kontaktorgan til Indenrigsministeriet.
Den tyrkiskfødte forfatter Irfan Gevheroğlu udgiver satirisk-humoristiske digtsamling ”En vantro sang – sytten fortællinger om Danmark og de fremmede”.
Den nye udlændingelov træder i kraft og kaldes én af de mest liberale udlændingelove i Europa.
1983: Den generelle ledighed stiger til 10,2 procent.