TIDSLINJE 1965-1983
1965:
- Omkring fem millioner gæstearbejdere lever i Europa.
- Ordet ’gæstearbejder’ optræder for første gang i den danske ordbog.
1966:
- Ordet ’fremmedarbejder’ optræder for første gang i den danske ordbog og bliver samtidens almindelige betegnelse for de mennesker, der kommer til Danmark for at arbejde.
1967:
- Nusrat Dhajan Moskéen i Hvidovre etableres.
- De kommende tre år ankommer ca. 12.000 gæstearbejdere fra lande som Pakistan, Jugoslavien og Tyrkiet.
1968:
- Den Arabiske Forening dannes i lejede lokaler i Turesensgade i København.
1969:
- Arbejdsministeriet nedsætter et udvalg, der blandt andet skal se på gæstearbejdernes forhold på arbejdsmarkedet.
1970:
- Etableringen af Ishøjplanen og barakbyen i Avedøre påbegyndes.
- Den Jugoslaviske Forening i Danmark dannes med lokaler på H. C. Ørstedsvej på Frederiksberg.
- Antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske indvandrere i Danmark udgør en kvart procent af landets samlede befolkning.
- Folketinget indfører i november midlertidigt stop for udstedelse af førstegangsarbejdstilladelser.
- Socialministeriet ansætter to ”fremmedarbejderkonsulenter” og opretter en tolketjeneste til hjælp for kommuner og andre offentlige myndigheder.
1971:
- Loven om forbud mod racediskrimination vedtages.
- Fremmedarbejderbladet udgives for første gang i en forsøgsudgave.
- Vesttyskere er den største gruppe af arbejdskraftindvandrere, dernæst tyrkere og jugoslavere.
- Næsten 62 procent af gæstearbejderne i Danmark er beskæftiget i fremstilling, særligt inden for jern- og metalindustrien.
1972:
- Gjellerupplanen i Brabrand står klar.
- Musikgruppen ’Balkantrioen’ finder sammen.
- Omkring otte millioner gæstearbejdere lever i Europa
- Familieindvandring begrænses til alene at gælde ægtefælle og ugifte børn under 20 år.
1973:
- Danmark bliver medlem af EF.
- Arbejdsministeriet og arbejdsmarkedets parter indgår i juni en aftale om en kortvarig åbning for kontraktarbejdere, der kan tyrkisk, serbokroatisk eller engelsk.
- Som følge af oliekrisen vedtager Folketinget et øjeblikkeligt stop for arbejdskraftindvandring fra lande uden for EF – med undtagelse af familiesammenføringer, specialister m.fl.
- Justitsministeriet udsender et cirkulære med regler for ”passende bolig” for udenlandske statsborgere.
- Teaterstykket ’Før lukketid’ om forholdet mellem en ældre dansk kvinde og en yngre indvandrer har premiere.
- Omkring 15.000 gæstearbejdere af tyrkisk, jugoslavisk, pakistansk og arabisk/nordafrikansk herkomst befinder sig i Danmark.
1974:
- Filmen ’Gæstearbejder’ af Voja Miladinovich får premiere i biografen ’Hjerter Dame’ i København.
- Den tyrkiskfødte forfatter Murat Alpar udgiver digtsamlingen ”Memet – en rejsende i arbejde”.
- Omkring ti millioner gæstearbejdere og deres familier lever i EF-lande.
- Den generelle arbejdsløshed stiger til 4,3 procent.
1975:
- Teaterstykket ’Din hud er mørk’ om en tyrkisk familie i Danmark har premiere i København.
- Danmarks Radio bringer for første gang forkyndelsesprogrammer for muslimske borgere.
- Indvandrerrådgivningen oprettes.
- Den græskfødte forfatter George Marinos udgiver digtsamlingen ”Mine hænder er til salg”.
- Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek oprettes.
- Socialministeriets betænkning om udenlandske arbejderes sociale og samfundsmæssige tilpasning indvarsler ændringer i det politiske fokus fra det rent arbejdsmæssige til et socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
- Forbundet af Arbejdere fra Tyrkiet (FAT) dannes.
- Som resultat af familiesammenføringsreglerne er antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere i Danmark steget til omkring 20.000.
1976:
- Undervisningsministeriet indfører obligatorisk modersmålsundervisning for flersprogede børn.
- Familieindvandring begrænses til alene at gælde ægtefælle og ugifte børn under 18 år, fordi myndighedsalderen sættes ned.
- Gæstearbejdernes Fællesråd dannes.
- Islamisk Kulturcenter grundlægges.
1977:
- Danmarks Radio indfører faste udsendelser én gang om ugen på serbokroatisk, urdu og tyrkisk.
- Fremmedarbejderbladet udgives for sidste gang.
- Fremmedlovsudvalget nedsættes for at sikre myndighederne lovhjemmel til at beskæftige sig med herboende udlændinge.
1978:
- Halalslagteren Ali Baba på Halmtorvet åbner.
- Den indisk-pakistanske restaurant Shezan åbner i Viktoriagade i København.
- Erik Clausens satiriske sang ”Gæstearbejderens Farvel” udkommer.
- Danmarks Radio opretter en fast indvandrerredaktion med daglige nyhedsudsendelser og ugentlige magasinprogrammer.
- Der er mere end 130 forskellige nationaliteter i Danmark.
- Den tyrkiskfødte forfatter Murat Alpar udgiver digtsamlingen ”Gæstearbejderen Memet”.
1979:
- Omkring 12 millioner gæstearbejdere lever i Europa.
- Musikorkesteret Matao optræder på Roskilde Festival.
- Arbejdsløsheden blandt indvandrere i Danmark når 20,3 procent.
- Dansk Flygtningehjælp opretter ’Indvandrernes Kulturfond’, hvis formål er at skaffe penge til kulturelle arrangementer.
- Mellemfolkeligt Samvirke oprettet tidsskriftet ’Dokumentation om Indvandrere’, som udkommer fire gange årligt.
1980:
- Indvandrernes Aftenskole etableres og bliver et af Danmarks største sprogcentre.
- Det libanesiske brødrepar Mounzer lancerer den første shawarmabar på Strøget i København.
- Børneteaterstykkerne ”Hans og Hasan” og ”Aslan og Olsen” får premiere.
1981:
- Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark etableres.
- Som følge af familiesammenføringsreglerne er antallet af tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske statsborgere i Danmark steget til 30.000 svarende til 0,7 procent af den samlede befolkning.
1982:
- Balkanrestauranten Dubrovnik slår dørene på i Studiestræde i København.
- Indenrigsministeriet opretter ’Indvandrerbevillingen’, hvis formål er at give støtte til indvandrerforeningernes drift og aktiviteter.
- Det statsfinansierede tidsskrift ’Samspil – magasinet om etniske mindretal’ oprettes med otte årlige udgivelser.
1983:
- Indvandrerrådet oprettes som kontaktorgan til Indenrigsministeriet.
- Den tyrkiskfødte forfatter Irfan Gevheroğlu udgiver satirisk-humoristiske digtsamling ”En vantro sang – sytten fortællinger om Danmark og de fremmede”.
- Den nye udlændingelov træder i kraft og kaldes én af de mest liberale udlændingelove i Europa.
- 1983: Den generelle ledighed stiger til 10,2 procent.