MØDET MED DANMARK

Den nye tilværelse i Danmark emmer af pragmatisme. Løsninger udklækkes i takt med, at hverdagens behov og vanskeligheder udfolder sig. Formelle krav til opholdstilladelser, familiesammenføringer og udvisningsbestemmelser tillæres, mens nye normer, sociale roller og et vanskeligt sprog udforskes.

Den officielle politik er ligestilling for de arbejdere, der kommer til landet. ”Alle skal behandles anstændigt”, lyder det fra Folketingets talerstol. Efter indvandringsstoppet i 1970 sættes nye regler i værk, som skal sikre, at gæstearbejderne får bedre boligforhold, arbejdskontrakter og hjælp til sociale ydelser som sprogundervisning og tolketjenester, pension og skattefradrag, børnepenge og skolegang.

I praksis er ligestilling dog nemmere sagt end gjort. Diskrimination og fordomme spreder sig i takt med, at de økonomiske problemer vokser, og diskussioner om løntrykkeri, integration og manglende respekt buldrer afsted. I Fremmedarbejderbladet i 1973 kan man blandt andet støde på danskere, der mener, at ”tyrkerne” (som også dækker over jugoslavere og pakistanere) ”sviner, støjer, småstjæler og render efter piger.”

Imidlertid blomstrer nysgerrigheden Også – begge veje. Ønsket om at skabe dialog og samhørighed forplanter sig i nye initiativer. Ét af tidens nøgleord er information, som blandt andet udfolder sig gennem fællesmøder og kulturarrangementer i almene boligbyggerier og ikke mindst i udgivelsen af Fremmedarbejderbladet, hvor oplysninger om arbejdernes rettigheder og pligter og det danske samfunds udvikling kan læses på flere sprog.

Foto: Uwe Bødewadt.