HERFRA MIN VERDEN GÅR

Her er bedre arbejdsforhold, høj levestandard, og vi tjener godt. Men vi vil ikke på alle punkter være danske. Vi ønsker at blive ved med at være tyrkere.

Frehamettin Ünsün, interview i Fremmedarbejderbladet, september 1973.

At finde arbejde i et nyt land er for mange gæstearbejdere vejen til at skabe en bedre tilværelse for sig selv og sin familie. De hårdt optjente penge bliver brugt på at sikre børnenes fremtid og skabe muligheder, som mange ikke selv har haft i deres egen barndom og ungdom.

Med nye generationer på vej ud i verdenen rejser der sig også svære spørgsmål og dilemmaer. De fleste ønsker at give sprog, kultur og traditioner videre til deres børn og børnebørn, men uden de samme begrænsninger, som de selv har oplevet. Livet med to kulturer og bindestregsidentiteter kendetegner tilværelsen for mange.

Bump på vejen kan dog ikke undgås. Forventninger fra familien blandes sammen med nye normer i samfundet og mudrer forsøget på at skabe sin egen identitet og historie. Det gør til tider tilværelsen som barn eller barnebarn af gæstearbejdere vanskelig. En følelse af rodløshed forplanter sig hos nogle. Men taknemmeligheden og glæden over sine forældres eller bedsteforældres ofre lever videre.

Foto: Jerry Bergman.