EN PASSENDE BOLIG

Med lange arbejdsdage er der brug for hjemlige rammer til afslapning, fritid og privatliv. Det bliver dog langt fra tilfældet for alle. Mange arbejder på skiftehold og deler små værelser med køjesenge med deres nyankomne landsmænd. Indretningen er sparsom og afspejler følelsen af midlertidighed, som præger hverdagen.

Forholdene er ofte kummerlige, og boligspekulanter drager fordel af det vanskelige boligmarked, hvor der er mangel på værelser og lejligheder. I efteråret 1972 må Helsingør Kommune blandt andet flytte 20 gæstearbejdere, der sammen med 20 andre bor i en villa med kun ét toilet og en loftshøjde på under to meter.

Virksomheder og myndigheder forsøger sig derfor med alternativer. Hotelskibene Øbo og Nybo bliver hjem for mange jugoslaviske og tyrkiske B&W-arbejdere. Barakbyen i Avedøre Holme opføres med 714 værelser og fælles køkkener, toiletter og opholdsrum, mens Vognmandsmarken med 317 lejligheder også tages i brug. Ingen af projekterne får dog stor succes – blandt andet fordi forholdene fortsat er kritisable.

Med ægtefæller og børns ankomst til Danmark, rykker flere familier ind i de nye almennyttige lejeboliger, herunder Ishøjplanen, Gjellerupplanen og Vollsmose. Her er det udsigten til store lyse lejligheder med grønne områder, der skal fylde bebyggelserne med liv. I begyndelsen er det dog vanskeligt at udleje. Derfor annoncerer blandt andet boligselskabet i Ishøjplanen efter lejere – særligt gæstearbejderfamilier, der leder efter et nyt hjem.

Foto: Uwe Bødewadt.

Immigrantmuseet