AFHÆNGIG AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Det arbejde, som de danske arbejdere nødigt vil udføre blandt andet på grund af varme, har de fleste udlændinge ikke noget imod at påtage sig.

Nordisk Kabel og Tråd til Arbejdsministeriet, december 1972.

I 1972 bølger diskussionen om mangel på arbejdskraft i Danmark frem og tilbage. Særligt industri- og byggebranchen har svært ved at skaffe danske hænder, der kan udføre beskidte og tunge opgaver. Arbejdskraft fra udlandet er derfor livsnødvendigt for mange danske arbejdspladser.

Hvervningen foregår som regel gennem anbefalinger fra allerede herboende gæstearbejdere eller rekrutteringsrejser til Jugoslavien, Tyrkiet eller andre lande. Indsatsen er ofte målrettet bestemte nationaliteter, som arbejdsgiverne i forvejen har gode erfaringer med.

I takt med at flere og flere arbejdsgivere gør brug af udenlandsk arbejdskraft, rejser der sig også en hård kritik af de dårlige forhold, som mange gæstearbejdere bevæger sig i. Arbejdet er fysisk hårdt, og hverdagen er ofte præget af ensformighed, manglende sikkerhed og underbetaling. Sager om arbejdsulykker og sygdom, dårlig løn og manglende rettigheder, sniger sig langsomt ind blandt hverdagsrutinerne.

Oliekrisen i 1973 og de svingende konjunkturer gør ikke tingene nemmere. Mange gæstearbejdere mister deres arbejde og overlades til at klare sig selv. Nogle søger mod nye stillinger som taxachauffører eller rengøringsmedarbejdere, andre forsøger sig i stedet med handel og åbner døgnkiosker, grillbarer eller grønthandlere.

Foto: Uwe Bødewadt.