TIDENS SEKSUALMORAL

Sex var et tabubelagt emne i borgerskabet omkring begyndelsen af 1900-tallet. Forfatteren Stefan Zweig forklarede eksempelvis, at en kvinde kunne gå gennem livet og kun vise sine ankler til tre mænd; fødselslægen, ægtemanden og bedemanden. I kvindemoden blev formerne og håret ligeledes snøret ind og gemt væk med korsetter, lange kjoler og bånd.

Selvom samfundet undertrykte seksualiteten, forsvandt den imidlertid ikke. Den foregik blot i det skjulte ofte gennem prostitution. Det herskede en stiltiende accept af, at borgerskabets mænd løb hornene af sig med såkaldt letlevende eller løsagtige kvinder fra samfundets lavere klasse. Kvindelig prostitution var delvis tilladt i Danmark, og blandt de prostituerede var flere indvandrere.

Sex mellem mænd blev derimod betragtet som naturstridigt. Blev mænd grebet i at dyrke sex med hinanden, kunne de sigtes for ”Omgængelse mod Naturen”, hvilket kunne straffes med fængsel eller tvangsindlæggelse. Det var altså forbundet med stor risiko at indgå i homoseksuelle forhold. Udover juridiske og sociale konsekvenser blev mange homoseksuelle ligeledes udsat for pengeafpresning.

En af disse pengeafpressere var den svenske Carl Gustav Thylander, der af politiet blev beskrev som: “Formentlig professional Pæderast (homoseksuel); indlader sig i utugtigt Forhold med andre Mænd, som han derefter afpresser Penge“. Thylander blev i 1897 idømt 2½ års fængsel for blandt andet pengeafpresning og dokumentfalsk, hvorefter han blev udbragt af Danmark ifølge straffeloven af 1866 § 16.

Foto: I fængslets stamrulle kan man læse, at Thylander: ”Har ført et omflakkende usædeligt Liv – Omgængelse mod Naturen – er blottet for al Moral.” Rigsarkivet.