SKT. PETRI KIRKES TYSKE MENIGHED

Selvom Danmark orienterer sig mod det nordiske, har nationen også solide rødder i det tyske mod syd. I århundreder har disse kulturelle, politiske, religiøse og videnskabelige forbindelser givet næring til det Danmark, vi kender i dag. Det gælder også København.

Siden byens grundlæggelse i 1100-tallet havde tysktalende embedsmænd, grossister og håndværkere været en del af bybilledet. Reformationen og de efterfølgende religionskrige intensiverede den tyske indvandring til København, der havde vokseværk.

Efterspørgslen på specialiseret arbejdskraft steg, og tyske apotekere, bibliotekarer, bagere og lærde kom blandt andet til. Sprogbarrieren var generelt uproblematisk. Tysk var udbredt i det københavnske borgerskab, hos hoffet og regeringen.

En konsekvens af den danske reformation i 1536 var, at gudstjenesterne forgik på dansk frem for latin. Derfor skænkede Frederik II i 1585 Sankt Petri Kirke til den tyske lutherske menighed, så de fik adgang til kirkelige handlinger på eget modersmål.

Sankt Petri Kirke blev med tiden et samlingssted for Københavns tysksindede elite, og historisk har kirken tætte bånd til kongehuset. En tur gennem kirkens unikke gravkapeller vidner også om, hvor mange prominente medlemmer menigheden har haft.

Fra midten af 1800-tallet led Sankt Petri Kirke og dens tyske menighed dog under, at krige, konflikter og nationalisme såede dødelig splid mellem dansk og tysk. Menigheden blev set som et fremmedelement, men fik på trods af stridighederne lov at overleve. Siden forbrødringen har Sankt Petri Kirke atter stået som et historisk monument over den dansk-tyske sameksistens.

Foto: Sankt Petri Kirke og gravkapeller. Foto: Mikkel Arnfred