SKT. PETRI KIRKES GRAVKAPELLER

Sankt Petri Kirkes historie går helt tilbage til middelalderen. Beliggende i indre København har kirken stået igennem turbulente år med krige, bombardementer, pestepidemier og brande. Heldigvis står både Sankt Petri Kirke og dens gravkapeller endnu.

Første del af Sankt Petri Kirkes gravkapeller blev bygget i 1648, og bygningerne er ganske unikke inden for dansk kirke- og arkitekturhistorie. Kirkens gravkapeller er sandsynligvis inspireret af sydeuropæisk skik, hvor man siden middelalderen byggede fælleshuse for menighedens afdøde. Et kendt eksempel er Campo Santo i Pisa.

Normalt var det kun danske konger og højadelen, der fik deres egne bygninger i døden. Men hos Sankt Petri Kirke var gravkapellerne tiltænkt hele menigheden. Der var dog forskel på folk, også i døden. De almindelige medlemmer blev oftest kistebegravet i kapellernes underjordiske krypter. De prominente pladser i vandrehallernes sidekapeller var derimod forbeholdt de velhavende og magtfulde få.

Sankt Petri Kirkes gravkapeller spænder også over forskellige stilretninger, der afspejler tidens ånd og kultur. Eksempelvis huser kapellerne svulstige barokke epitafier, der med buttede englebørn og dødens symboler pryder adelens overdådige gravmæler.

Senere vendte det oplyste borgerskab sig bort fra barokkens pomp og pragt og rettede i stedet blikket mod antikkens dyder og symbolik. Stilskiftet afspejlede sig også i Sankt Petri Kirkes gravkapeller, hvor borgerskabets gravmæler præges af klassicismens renhed og enkelhed.

Oplysningstiden ledte dog også til et nybrud inden for begravelsestraditioner, og det skulle få konsekvenser for Sankt Petri Kirkes gravkapeller.

Foto: Barok epitaf eller mindetavle med dødens symboler. Foto: Mikkel Arnfred.