DE TYSKE FLYGTNINGE

Vestre Kirkegård er et fredfyldt sted, hvor man i ro og mag kan spadsere blandt gravsteder i grønne omgivelser. De 54 hektar jord gemmer imidlertid også på menneskelige tragedier, såsom en massegrav, hvor 9.987 tyske flygtninge og soldater fra 2. verdenskrig er begravet.

I krigens sidste måneder ankom mere end 200.000 tyske flygtninge til Danmark. De var drevet på flugt af Den Røde Hær og ankom primært via søvejene. Flugten var farefuld og liv billige. Ved ankomst blev tyskerne indkvarteret i skoler og institutioner, blandt andet Sankt Petri Skole i København. Forholdene var generelt elendige, og smitsomme sygdomme havde frit spil blandt de forkomne flygtninge.

Ved befrielsen blev de tyske flygtninge modvilligt Danmarks ansvar, og de var en enorm byrde. For hver 20. dansker var der en tysk flygtning, og landets ressourcer var i forvejen skåret ind til benet efter fem års besættelse. De kaotiske omstændigheder medvirkede til, at dødeligheden blandt de tyske flygtninge forblev høj i tiden omkring og efter befrielsen, særligt blandt spædbørn og gamle.

Landets kirkegårde kunne heller ikke følge med, og derfor tyede man til massegrave ligesom den på Vestre Kirkegård. De afdøde tyske flygtninge fik dog sjældent nogen egentlig begravelse i begyndelsen. Det var mere en nedkuling, hvor de døde blev lagt side om side. Der var ganske enkelt ikke nok kister, og få gejstlige foretog nogen kirkelig handling.

Også i døden var de uønskede, og sådan forblev det i mange år. De sidste tyske flygtninge forlod Danmark i 1949. Senere i 1962 indgik den danske stat overenskomst med Vesttyskland, der sikrede, at de tyske grave blev bevaret på værdig facon.

Foto: Gravstene for kremerede tyske flygtninge på Vestre Kirkegård. Mikkel Arnfred.