ASSISTENS KIRKEGÅRD

I 1760 blev Danmarks mest berømte kirkegård indviet. Assistens Kirkegård blev anlagt uden for København, hvor den skulle assistere/aflaste de overfyldte kirkegårde inden for byens volde. Assistens Kirkegård var altså en hjælpekirkegård, og med tiden fik flere danske byer lignende assistenskirkegårde.

I begyndelsen var Assistens Kirkegård dog upopulær, og det er sigende, at den blev placeret tæt på Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Assistens Kirkegård blev nemlig anset som en fattigfolkskirkegård, hvor byens marginaliserede blev begravet.

Det ændrede sig i 1785, hvor den velansete videnskabsmand Johan Samuel Augustin, som den første af stand, blev begravet på kirkegården. I sit testamente forklarede han, at han ikke ønskede: ”…at min døde krop, efter min muligvis snarlig indtrædende død skal forvolde nogen selv den mindste skade.” Derfor faldt valget på Assistens Kirkegård, langt væk fra byens hektiske hverdag.

”Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”, og andre oplyste og dannede borgere fulgte derefter hans eksempel. Med ét blev det mondænt for Københavns voksende borgerskab at blive stedt til hvile på Assistens Kirkegård. Imponerende gravmæler og beplantning begyndte at præge den tidligere fattigfolkskirkegård, og den blev udvidet ad flere omgange.

I dag er flere af Danmarkshistoriens mest berømte personligheder begravet på Assistens Kirkegård, såsom H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Assistens Kirkegård huser imidlertid også flere udenlandske afdelinger. Blandt disse er Gammel og Ny Russisk Afdeling, der blandt andet belyser et ganske særligt og dramatisk kapitel i dansk indvandringshistorie.

Foto: Johan Samuel Augustins gravsten. Foto: Mikkel Arnfred.