DE UDVALGTE

Siden 1979 har Danmark årligt modtaget et fast antal såkaldte kvoteflygtninge fordelt af FN’s Flygtningehøjkommissariat. De første kvoteflygtninge blev udvalgt blandt bådflygtninge fra Vietnam, der bl.a. var indkvarteret i flygtningelejre i Hong Kong.

Kvoteflygtningene bliver udvalgt ved interviews under hensyn til deres familieforhold og sandsynligheden for at kunne integreres i Danmark.

Igennem 1970erne fandt Danmark bl.a. ud af, at højtuddannede akademikere var vanskeligere at integrere end flygtninge med praktiske uddannelser.

Indtil 2003 var Danmark kendt for at tage imod svage flygtninge som syge og ældre. Siden har der dog i stigende grad været fremsat krav om en mere ligelig fordeling af veluddannede, velfungerende flygtninge blandt FN’s aftagerlande.

Immigrantmuseet