DET FØRSTE PLEJEBARN

Josefz Krasznai

Josefz Krasznai kom til Danmark første gang den 18. august 1947. Han var et af de ca. 1500 ungarske børn, som Red Barnet formidlede ferieophold til i Danmark. Han var født i juni 1938 og boede i Budapest med sin familie, der i 1947 foruden Josefz bestod af moderen og tre søstre på hhv. 14, 16 og 18 år. Faderen, der var lokomotivfører, var død i en togulykke i juli 1947.

Da Josefz kom til Danmark var han 9 år og vejede 22 kg, og af Hjørdis Oschlag blev han beskrevet som en meget mager dreng, der havde småt med tøj. Hos familien Oschlag deltog han i arbejdet i den store have, hvor der bl.a. var høns. Han forstod dog ikke, at hønsene fik kartoffelskrællerne at spise – for ham var det mad.

Kontakt på tværs af grænser

Josefz’ mor skriver gentagne gange til familien Oschlag under Josefz ophold. I det første brev fra august 1947 beder hun familien om at tage ham til gudstjeneste hver søndag og til altergang og skrifte en gang om måneden. Desuden beder hun dem om at klæde ham godt på og om at give ham den faderkærlighed, som han mangler i hjemmet. Til Josefz skriver hun i et senere brev : ”Min kære lille Søn, du har det nu meget godt, men du skal passe paa, naar du kommer tilbage, at Fattigdommen ikke falder dig for svært.” Hun skriver senere i 1948 til familien, at Josefz har tabt sig meget, efter at være kommet tilbage, fordi han ikke længere får den gode mad som i Danmark.

Hjørdis Oschlag fortæller, at Josefz lærte dansk på de tre måneder, han var i Danmark, og hans mor tilføjer i brevet i 1948, at han taler i søvne på dansk.

Josefz kommer på besøg hos familien flere gange både som barn og som voksen, hvor han bliver gift og flytter til Frankrig. Det sidste bevarede kort er fra slutningen af 1970erne.

Foto: Josefz’ navnekort, 1947. Red Barnet.