USA’S ROLLE I KUPPET?

En tilbagevendende begivenhed i København var den såkaldte Chile-uge, der blev afholdt omkring årsdagen for kuppet. Hovedbegivenheden var en stort anlagt demonstration på selve dagen, og et fast punkt på ruten var den amerikanske ambassade. En populær antagelse var nemlig, at USA og CIA stod bag kuppet. Nixon-regeringen var også ekstremt kritisk over for Salvador Allende, og styret i Washington arbejdede aktivt på at underminere Allendes regering og La Vía Chilena. Der er imidlertid intet, der tyder på, at hverken CIA eller Nixon-regeringen var direkte involveret i kuppet. Myten lever dog stadig, og ikke uden grund. Historisk har amerikanernes engagement i Mellem- og Sydamerika ofte været problematisk. Eller som et mexicansk ordsprog opsummerer det: ”… så langt fra Gud og dog så tæt på USA.”

Plakat omhandlende demonstration arrangeret af blandt andet Chilekomiteen og Komiteen Salvador Allende i 1976. Arbejdermuseet.

Immigrantmuseet