EN DEL AF SAMFUNDET

Bosnierloven

I slutningen af 1994 ophørte loven om midlertidig opholdstilladelse for de bosniske flygtninge. På dette tidspunkt var der stadig ingen ende i sigte for borgerkrigen i Eksjugoslavien, og kun ganske få bosniere var vendt tilbage til deres hjemland. Samtidig havde strømmen af flygtninge fra Østeuropa aftaget siden rekordåret 1992. Tiden var derfor inde til at starte på behandlingen af de bosniske asylsager enkeltvis, hvilket blev besluttet med vedtagelsen af den såkaldte ”bosnierlov” i januar 1995. Loven blev vedtaget af den socialdemokratiske regering med modstand fra de borgerlige partier. Venstre og De Konservative ønskede at forlænge bosniernes midlertidige ophold, så de lettere ville kunne vende hjem efter krigens afslutning. Også ca. 75% af den danske befolkning var modstandere af at give bosnierne permanent opholdstilladelse viste en måling sidst i 1994. Ikke desto mindre blev loven vedtaget, og langt de fleste bosniske flygtninge modtog asyl eller humanitær opholdstilladelse i løbet af 1995.

Integrationen påbegyndes

Efterhånden som de bosniske flygtninge fik afsluttet deres asylsager, begyndte indsatsen for bedst muligt at integrere dem i det danske samfund. Mange danske kommuner påtog sig ansvaret for den primære integration, bl.a. fordi de bosniske flygtninge blev anset som nemmere at integrere end andre flygtningegrupper. Derudover hjalp også mange private støttegrupper til med at finde indkvartering og arbejde til flygtningene. Således var 84% af bosnierne i oktober 1996 allerede flyttet ud af centrene og ind i almindelige boliger.

For mange bosniere, som i mere end to år havde levet en passiv tilværelse på flygtningecentrene uden mulighed for at arbejde eller lære dansk, var det en udfordring at påbegynde sprogundervisningen og komme tilbage i arbejde. I mange tilfælde viste bosnierne sig desuden ikke at være tilstrækkeligt kvalificerede hjemme fra Bosnien til andet end ufaglært arbejde. Særligt de bosniske mænd endte med at tage denne form for arbejde, mens kvinderne i højere grad stræbte efter at lære sproget og tage en dansk uddannelse. Ikke desto mindre var de fleste bosniere glade for at komme i arbejde og vellidt iblandt deres danske kolleger, som betragtede dem som europæere i højere grad end muslimer. I relation til omstændighederne er integrationen af de bosniske flygtninge generelt blevet betragtet som vellykket.

Fotos: Dansk Flygtningehjælp.