ANKOMST OG MIDLERTIDIGT OPHOLD
Jugoslaverloven
Den voldelige konflikt mellem de forskellige bosniske folkeslag udløste på kort tid en stor udvandring blandt civilbefolkningen. I 1992 ankom mere end 9000 bosniske krigsflygtninge til Danmark. Det store antal af flygtninge satte et enormt pres på det offentlige system. Det var ikke realistisk for myndighederne at behandle hver enkelt asylsag inden for en overskuelig tidsramme. I maj 1992 foreslog organisationen Dansk Flygtningehjælp derfor at tildele de bosniske flygtninge midlertidigt asyl. De ville i så fald kunne opholde sig i Danmark, indtil forholdene i hjemlandet var sikre nok til, at de kunne vende tilbage. Forslaget førte til, at Folketinget i november 1992 vedtog den såkaldte ”Jugoslaverlov”. Loven suspenderede bl.a. sagsbehandlingen for asyl for visse grupper af krigsflygtninge i op til to år og opsatte retningslinjer for flygtningenes indkvartering i særlige flygtningecentre rundt om i landet.
Lovens midlertidige karakter var et udtryk for en generel formodning om, at borgerkrigen i eks-Jugoslavien ville være af kortvarig karakter. For de bosniske flygtninge, som befandt sig i lejrene på midlertidigt ophold, var de næste to-tre år præget af stor uvished. Hvor længe ville de få lov til at blive i Danmark og var det overhovedet muligt en dag at vende tilbage?
Den offentlige opinion
Ved de bosniske flygtninges ankomst var størstedelen af den danske befolkning positivt indstillet overfor deres tilstedeværelse. Mange havde fået et indblik i borgerkrigens grusomme karakter gennem mediereportager fra eks-Jugoslavien og følte sig derfor forpligtet til at hjælpe et andet europæisk folkeslag i nød. Under overfladen eksisterede der imidlertid også hos mange danskere en frygt for, at landet ville blive overdynget med flygtninge. I løbet af 1993 begyndte flygtningenes popularitet at dale i takt med, at medierne berettede om sultestrejkende bosniske asylansøgerne og tyvebander fra Østeuropa som opererede i Danmark ”forklædt” som flygtninge. Til kommunalvalget i november samme år opstillede flere kandidater fra indvandrerfjendske partier, dog for langt de flestes vedkommende uden at blive valgt ind. I lige så høj grad som uvisheden og den monotone hverdag i flygtningecentrene var krævende for de bosniske flygtninge, bidrog deres tilstedeværelse på ubestemt tid til spændinger, forøget debat og sågar racistiske handlinger hos dele af den danske befolkning.
Fotos: Dansk Flygtningehjælp.
