PROGRAM
Følg med i museets aktiviteter, nyheder, udstillingsåbninger, foredrag, rundvisninger, workshops og andre særlige events.
Har du en idé til et arrangement, men mangler et sted at holde det? Så læs mere om vores forsamlingshuskoncept, hvor vi tilbyder at lægge rammer til alt fra formidling af forskningsresultater til håndarbejdsworkshops.

Workshop: Lørdagssysler om italiensk quilt/snorequilt m. brodøse Rikke Ruff
Lørdag d. 22 august 2026
Tid: Lørdag den 22. august kl. 11.00-14.00
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
I samarbejde med designer Henriette Rolf Larsen afholder Immigrantmuseet i løbet af efteråret en række workshops, hvor kvinder med forskellige kulturelle baggrunde mødes over deres fælles interesse for håndarbejde. Denne gang ser vi på italiensk quilt/snorequilt sammen m. brodøse Rikke Ruff. Gratis deltagelse.
Læs mere

Særudstilling: Det søgende menneske
Mandag d. 24 august 2026
-
Lørdag d. 31 oktober 2026
Der findes øjeblikke i livet, hvor det kendte ikke længere slår til. Noget kalder på vores opmærksomhed – som en uro, en længsel eller måske som et ønske om at forstå verden bedre.
I særudstillingen Det søgende menneske inviteres du til at gå på opdagelse i fortællinger om tvivl og tro, værdier og livssyn, mening og eksistens. Her møder du mennesker, der på forskellig vis har søgt nye åndelige, religiøse eller eksistentielle veje – og fundet svar, som ikke altid var de forventede. Måske vil du genkende noget af dig selv i fortællingerne. Måske vil du møde nye perspektiver, der er fremmede for dig. For selv hvis vores svar er forskellige, deler vi ofte de samme spørgsmål.
Udstillingen kan opleves i foyeren i Farum Kulturhus fra 24. august til 31. oktober 2026.
Læs mere

Workshop: Lørdagssysler om cyanotypi m. kunstner Jeanne Vilhelmsen
Lørdag d. 5 september 2026
Tid: Lørdag den 5. september kl. 11.00-14.00
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
I samarbejde med designer Henriette Rolf Larsen afholder Immigrantmuseet i løbet af efteråret en række workshops, hvor kvinder med forskellige kulturelle baggrunde mødes over deres fælles interesse for håndarbejde. Denne gang ser vi på cyanotypi med kunstner Jeanne Vilhelmsen. Gratis deltagelse.
Læs mere

Særudstilling: Nye muslimske hjem
Tirsdag d. 8 september 2026
-
Lørdag d. 31 oktober 2026
Engang var islam mest af alt en immigrant-religion i Danmark, og muslimer var først og fremmest folk, der kom hertil som indvandrere eller flygtninge. I dag er billedet et andet: den danske muslimske befolkning er ikke længere domineret af førstegenerationsindvandrere, og islam er ikke længere ’fremmed’ i Danmark. Som levende religion og religiøs praksis udvikler islam sig naturligt i sin danske sammenhæng, og i takt med at muslimske familier og fællesskaber rodfæster sig i her, opstår nye identiteter og æstetiske udtryk.
Et eksempel er nye danske islamiske kunst- og dekorationsgenstande. Det kan være plakater med islamiske kalligrafier eller ramadan-ornamenter. I stigende grad finder disse genstande vej ind i danske muslimske hjem, hvor de på én gang trækker spor til det danske og det muslimske gennem deres stilmæssige udtryk og de traditioner, de er en del af. På den måde er disse umiddelbart undseelige genstande en del af en forhandling om fællesskab og identitet.
I udstillingen Nye muslimske hjem møder vi de kreative danske iværksættere, som designer og producerer kunst- og dekorationsgenstandene og fra begyndelsen har været med til at udvikle nye dansk-muslimske æstetiske udtryk. Gennem deres arbejde, ideer og motivationer får vi et indblik i de nye identiteter, som genstandene repræsenterer, og i hvordan det, der engang blev opfattet som ’udefrakommende’, gradvist er blevet ’hjemmehørende’.
Oplev udstillingen i foyeren i Farum Kulturhus fra 8. september til 31. oktober 2026.
Udstillingen er lavet i samarbejde med post.doc. Maria Lindebæk Schmidt Lyngsøe og forskningsprojektet ‘Pious Practices Among Danish Muslims’ på Københavns Universitet. Den er finansieret af Danmark Frie Forskningsfond.
Læs mere

Udstillingsåbning og talk: ”Nye muslimske hjem” m. iværksætter Maria Mawla og postdoc Maria Lyngsøe
Tirsdag d. 8 september 2026
Tid: Tirsdag den 8. september kl. 16.30-17.30
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
Kom med til åbning af udstillingen ’Nye muslimske hjem’, der undersøger, hvordan muslimske traditioner møder skandinavisk æstetik og giver form til nye identiteter. Gennem fortællinger fra kreative iværksættere, som designer og producerer kunst- og dekorationsgenstande til dansk-muslimske hjem, får vi et indblik i, hvordan islam gradvist er blevet en mere hjemmehørende del af hverdagslivet i Danmark.
I forbindelse med udstillingens åbning inviterer vi til talk med Maria Mawla, iværksætter og ejer af butikken Green Living på Nørrebrogade i København, og Maria Lyngsøe, postdoc på forskningsprojektet ’Pious Practices Among Dansk Muslims’ fra Københavns Universitet. Samtalen modereres af museumsinspektør Emma Barnhøj Jeppesen. Efter samtalen er der mulighed for at opleve udstillingen og nyde let forplejning. Tilmelding: museerne@furesoe.dk.
Vi glæder os til at se jer.
Udstillingen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Læs mere

Forfatteraften: ”Alle veje fører til Mekka: en rejse gennem Mellemøstens fortid og nutid” v. Waleed Safi
Tirsdag d. 22 september 2026
Tid: Tirsdag den 22. september kl. 19.00-21.00
Sted: Farum Bibliotek, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
Med en blanding af historisk viden, personlige erindringer og rejseindtryk samt fortællinger fra de mennesker, han møder på sin vej til Mekka, har Waleed Safi begået en virkelig vellykket, spændende bog om Mellemøsten.
Bogen handler om Waleed Safis rejse til Saudi Arabien, hvor han slår følge med en umage gruppe af irakiske pilgrimme med kurs mod Mekka. Som ikke-troende må han forklæde sig som pilgrim for at få adgang til islams helligste steder. Og det er heller ikke alle i hans rejseselskab eller folk, han møder, som det lykkes ham at overbevise. Safi skriver veloplagt om blandt andet mammon og muslimske pilgrimme på luksushoteller, den interne hakkeorden mellem muslimer og Saudi Arabiens forvaltning af dets historiske monumenter. I sin personlige søgen efter en ro , han forventer, vil indfinde sig i mødet med det allerhelligste, leder Safi også efter svar på det moderne Mellemøstens tilsyneladende endeløse lidelser og konflikter.
Dansk-irakiske Safi Waleed er uddannet historiker fra Københavns Universitet og arbejder som korrespondent på Weekendavisen. Han taler fire arabiske dialekter og har boet i Kairo, Bagdad, Beirut, Istanbul og Ankara.
Foredraget introduceres af Immigrantmuseet.
Køb billetter på www.furbib.dk. Pris: 30 kr.
Læs mere

Forfatteraften: ”De fremmede” v. Ayaz Shah
Torsdag d. 24 september 2026
Tid: Tirsdag den 6. oktober kl. 16.30-18.00
Sted: Farum Bibliotek, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
Ayaz Shah fortæller om romanen ‘De fremmede’, som giver et indblik i hvad det betød at komme til Danmark som gæstearbejder i slutningen af 60’erne. Shah er dansk-pashtunsk forfatter og skuespiller, der med romanen “De fremmede” giver et fiktivt litterært blik på gæstearbejdernes fortællinger om at komme til Danmark i slutningen af 60’erne. Museumsinspektør ved Immigrantmuseet Emma Barnhøj Jeppesen giver en introduktion til emnet inden foredraget.
Billetter købes på www.furbib.dk. Pris: 30 kr.
Læs mere

Workshop: Lørdagssysler om collage m. kunstner Therese Bülow
Lørdag d. 3 oktober 2026
Tid: Lørdag den 3. oktober kl. 11.00-14.00
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
I samarbejde med designer Henriette Rolf Larsen afholder Immigrantmuseet i løbet af efteråret en række workshops, hvor kvinder med forskellige kulturelle baggrunde mødes over deres fælles interesse for håndarbejde. Denne gang ser vi på collage med kunstner Therese Bülow. Gratis deltagelse.
Læs mere

Workshop: Lørdagssysler om origamitraner og papirjulepynt m. kunstner Lone Sigbrand
Lørdag d. 7 november 2026
Tid: Lørdag den 7. november kl. 11.00-14.00
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Farum
I samarbejde med designer Henriette Rolf Larsen afholder Immigrantmuseet i løbet af efteråret en række workshops, hvor kvinder med forskellige kulturelle baggrunde mødes over deres fælles interesse for håndarbejde. Denne gang ser vi på origamitraner og papirjulepynt med kunstner Lone Sigbrand. Gratis deltagelse.
Læs mere

Workshop: Lørdagssysler om anderledes julepynt og -dekoration m. kunstner Jeanne Vilhelmsen
Lørdag d. 5 december 2026
Tid: Lørdag den 5. december kl. 11.00-14.00
Sted: Immigrantmuseet, Kulturtorvet 12, 3520 Faurm
I samarbejde med designer Henriette Rolf Larsen afholder Immigrantmuseet i løbet af efteråret en række workshops, hvor kvinder med forskellige kulturelle baggrunde mødes over deres fælles interesse for håndarbejde. Denne gang ser vi på anderledes julepynt og -dekoration. Medbring din yndlingsopskrift på kage samt evt. smagsprøver. Gratis deltagelse.
Læs mere
