FRITID I SELSKAB MED HINANDEN

I begyndelsen skifter livet mellem at arbejde og at sove. Der er kun få mødesteder, hvor landsfæller kan se hinanden til en kop kaffe, så mange forsamles i stedet på Hovedbanegården og Café Imperial i København eller i små klubber, hvor folk fra samme nationalitet kan mødes for at tale om hjemlandet og udveksle gode råd om livet i Danmark.

Lokale foreninger og samlingssteder skyder hurtigt op. I en række kommuner oprettes der også såkaldte ”gæstearbejderklubber”, som holder åbent om eftermiddagen og aftenen. Klubberne har flere formål: Et er det sociale samvær, hvor landsfæller mødes efter en lang arbejdsdag for at slappe af, spille kort og terninger, læse aviser, lave mad fra hjemlandet og udveksle erfaringer over en kop te. Et andet er muligheden for rådgivning i spørgsmål om skat og selvangivelser, tolkning og oversættelse.

I takt med at det sociale samvær i højere grad organiseres, opstår der også foreninger af mere politisk karakter. Gæstearbejdernes Fællesråd dannes i 1976 for at varetage indvandrernes sociale, retslige og politiske interesser, og få år senere går tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske foreninger sammen om at etablere Indvandrerforeningernes Sammenslutning i Danmark.

Foto: Marianne Kabacki.