DEN DANSKE KLUB FOR WIENERBØRN I WIEN

Klubbens formål

Danske plejeforældre gik sammen og oprettede ”Den danske Klub for Wienerbørn i Wien” for at hjælpe wienerbørnene i deres hjemland. Den østrigske regering stillede palæet Josefsstöckl” i Wien, beliggende i parken Augarten, til rådighed for klubben, som åbnede den 20. december 1921. Klubben eksisterede i 7 år.

Den danske Klub for Wienerbørn var et lille stykke Danmark i Wien. I klubben kunne wienerbørnene møde hinanden og holde deres danskkundskaber ved lige ved at tale, læse og synge danske sange. Klubben havde et dansk bibliotek, hvor børnene kunne låne danske bøger og blade. Klubben skulle dog ikke være en dansk skole, men et fristed hvor de fattige wienerbørn kunne komme i deres sparsomme fritid.

Palæet Josefsstöckls indretning

I palæets store midtersal var der indrettet spisesal, hvor flere hundrede børn dagligt spiste. Fra spisesalen førte en dør ind til biblioteket, hvor der var opstillet læseborde og magelige stole. Bag biblioteket lå læsesalen, hvor børnene i ro kunne læse bøger og tidsskrifter. Der blev indrettet tre værelser til henholdsvis undervisningsbrug, legeværelse og sang/musikværelse. Administrationen fik to lokaler, hvorfra de skulle styre klubbens mange aktiviteter. På første sal indrettede man opholdstuer for plejeforældre, som besøgte deres tidligere plejebørn.

Medarbejderne

Klubben, som efterhånden fik omkring 6000 medlemmer, blev ledet af medarbejdere, der tidligere var tilknyttet wienerbørnaktionen. Nogle af Centralkomiteens medlemmer blev valgt til at sidde i bestyrelsen for klubben. Obermedizinalrat Dr. Lowenstein, tidligere leder af wienerbørnarbejdet i Wien, havde tilsyn med klubben, og tidligere transportleder, oberstløjtnant Pabeschitz, varetog den økonomiske administration. Den pædagogiske ledelse varetog tidligere medarbejder på Centralkontoret, læreren Maria Müller, indtil hun i 1923 blev gift.

Østrigske damer sørgede for at beskæftige og servere mad for børnene, og danske lærere underviste børnene i dansk sprog.

Undervisning og leg

Den frivillige undervisning i dansk sprog og litteratur spillede den største rolle i klubbens dagligdag. Undervisningen var traditionel. Børnenes sprogkundskaber blev trænet gennem oplæsning, diktat, samtale og stiløvelser.

Men klubben var ikke kun en undervisningsanstalt. Børnene kunne også lege, spille spil og synge sange fra den danske sangskat, eller bare sidde og snakke med deres kammerater. Om sommeren blev spil og leg henlagt til palæets park.

En del børn tilbragte mange timer på Biblioteket og læsesalen. Det var især de danske kulørte ugeblade som tiltrak børnenes opmærksomhed. Bibliotekets eksemplarer af ”Familiejournalen”, ”Hjemmet” og ”Hus og Have” blev næsten flået i stykker, når så mange ivrige børn skulle håndtere bladene. Næst efter kulørte ugeblade foretrak børnene at læse H. C. Andersens eventyrbøger.

Klubbens festligheder

Om sommeren opførte børnene pantomimeteater i parken. Teaterstykkerne illustrerede danske børnesange og folkeviser. Børn og voksne fremstillede i fællesskab kostumer og udfærdigede programmer.

I maj 1927 besøgte danske plejeforældre klubben. Ved den anledning lykkedes det 500 af klubbens børn, at optræde med et festprogram bestående af, pantomimeteater, afsyngning af danske sang, dans i danske nationaldragter og Niels Bukh-gymnastik ledsaget af klubben orkester.

Klubbens nedlæggelse

Klubben lukkede den 30. december 1928. Dens mission sluttede fordi wienerbørnene var blevet voksne. I klubbens levetid havde man registreret 286.968 børnebesøg.