DET PRAKTISKE ARBEJDE

Invitationerne fra plejefamilierne

Centralkontoret i København, som blev ledet af ”Centralkomiteen for Wienerbørns Ophold i Landet” sørgede for de praktiske forberedelser, når 500-600 børn ad gangen skulle på rekreation i Danmark.

Centralkontorets opgave var først og fremmest at besvare de mange henvendelser fra familier, der ville have et wienerbarn eller flere i pleje, og modtage børnene ved ankomsten til Danmark. Det var et stort arbejde, idet man forsøgte at imødekomme plejeforældrenes ønsker med hensyn til plejebarnets køn, alder og egenskaber.

Plejefamilierne skulle ofte vente i lang tid, før de højt ønskede børn ankom. Kontoret modtog derfor en strøm af beklagende breve fra utålmodige familier. Værst var det, når plejefamilien i vrede trak deres tilbud om at have et wienerbarn i pleje tilbage. Kontoret måtte så finde nye familier til de ventende børn.

Ønsker til plejebørnene

De fleste plejefamilier ønskede en pige. Nogle ønskede forståeligt nok at få et velopdragent barn. Andre ønskede, at barnet havde en bestemt alder, fordi de havde tøj fra deres egne børn, som gerne skulle kunne anvendes af plejebarnet. Det hændte også, at plejefamilierne ytrede ønsker om ikke at få en rødhåret dreng eller en jøde. Men mange ønskede bare at hjælpe et nødlidende barn.

Deutsch-Oesterreicher Jugendbund og Centralkontoret i København

Den var den østrigske forening ”Deutsch-Oesterreichischer Jugendbund”, som i begyndelsen ordnede alt praktisk vedrørende børnene i Wien. Centralkontoret i Danmark gav foreningen besked om, hvor mange børn de kunne modtage, hvorefter den østrigske forening selv tog stilling til, hvilke børn der trængte til rekreation. Men efterhånden blev børnetoget misbrugt af indflydelsesrige østrigere til ferierejser, transport af tjenestefolk og andet for børnehjælpen uvedkommende.

For at forhindre sådanne misbrug af børnetransporterne valgte Centralkontoret i København derfor at indsætte en ny ledelse på kontoret i Wien. I august 1920 blev samarbejdet med Deutsch-Oesterreicher Jugendbund ophævet, og to danskere bosiddende i Wien og en østrigsk læge overtog ledelsen af kontoret i Wien.

Ledsagerne i børnetogene

Centralkontoret brugte meget tid på at udvælge de 20 -30 frivillige ledsagere til børnetog, som var undervejs en uge. Det var et hårdt arbejde, og det gjaldt derfor om at finde de rette ledsagere til turene. Enkelte studenter tilbød deres hjælp som ledsagere, og spejdere bistod ved børnenes samling på stationerne.

Når børnene ankom til Danmark, marcherede de ud af toget to og to til banegården, hvor de fik lidt mad. Herefter skulle børnene indregistreres og have adresserne på deres plejeforældre. Når børnene var ankommet til plejefamilien, overtog den danske familie ansvaret for børnene.

Hjemrejsen og den store bagage

Ved hjemtransporten blev børnene placeret i vognene efter en nøje fastlagt plan, således at børnene ved ankomsten til Wien hurtigt kunne udleveres til forældrene. Denne del af hjemtransporten gik glat. Men børnenes bagage voldte ofte problemer ved hjemrejsen, idet plejefamilien havde forsynet børnene med så mange gaver, at ledsagerne måtte hjælpe børnene med at bære deres bagage. Det lykkedes dog de fleste wienerbørn at komme hjem med de mange gaver, som de holdt strengt øje med på hele turen.

Immigrantmuseet