EN NY TILVÆRELSE

Modtaget med wienerbrød og musik

Natten til den 30. november kørte ”Danicaekspressen”, men 986 flygtninge gennem Europa mod den dansk-tyske grænse. I den danske grænseby Padborg, blev både den ungarske og danske nationalsang spillet, da toget rullede ind på perronen.

En journalist fra Politiken, der stod på perronen, beskrev i avisen modtagelsen:

”Danske statsbanefolk, politimænd, toldere og andre løb frem med fremstrakte hænder mod kupevinduerne for at veksle haandtryk med flygtningene og for på dansk at byde dem et ærligt, dybfølt vekommen. Adskillige baade danske og ungarere lod taarene faa frit løb”.

Andre steder blev flygtningene modtaget med blomster og kager.

Svært at leve op til løfterne

De fleste af ungarnsflygtningene var unge mænd. Der blev i Danmark gjort meget ud af, at flygtningene ikke skulle sidde ubeskæftigede hen. Børnene kom i folkeskole, fagforeningerne lavede særordninger og dagblade gik sammen og udgav den ungarsk-sprogede Magyar Ujság, Ungarns-posten.

Men 1950’ernes Danmark var et samfund med høj arbejdsløshed og boligmangel. De danske myndigheder fik hurtigt svært ved at leve op til de løfter om job og bolig, som de havde givet ungarerne inden afrejsen.

Af de 1.400 flygtninge, der kom til Danmark i 1956, valgte nogle at slå sig ned fast. Mange giftede sig med herboende danskere og bosatte sig i København, hvor de kunne være i nærheden af andre ungarere. En tredjedel af ungarnsflygtningene rejste videre til andre lande, især USA, og en mindre del vendte tilbage til Ungarn.