2010’erne

2010: Immigration fra Polen

I den akademiske verden og i medierne har der været stor opmærksomhed omkring de polske arbejdsmigranter og de ​​negative virkninger, som nogle mener, ​​de har på det danske arbejdsmarked. Ligeledes er polakkerne blevet kritiseret for at skulle mangle ønske om at integrere sig, eksemplificeret ved de polske migranters placering af deres børn i polske skoler, hvilket gør det svært for de polske børn at lære dansk. Men de polske arbejdsmigranter er meget mobile, og rejser frem og tilbage mellem Polen og Danmark, og i sidste ende vender mange tilbage til Polen.

2010: Immigration from Poland

In academia and the media, much attention has been paid to the Polish labour migrants and the negative impacts some people believe they have on the Danish labour market. This has been exemplified in their lacking desires to integrate by placing their children in Polish schools and not learning the Danish language. The Polish labour migrants are however very mobile, and travel back and forth between Poland and Denmark, after which the a significant portion end up returning to Poland.

2010: Pointsystem

I 2010 bliver to former for pointsystem indført i Danmark. Ét for permanent opholdstilladelse og ét for familiesammenføring. For permanent opholdstilladelse kan man afhængigt af alder tjene point ved bl.a. sprogfærdigheder, arbejdserfaring, samfundsdeltagelse, økonomi eller videregående uddannelse fra Danmark eller et top 20-universitet. Pointsystemet bliver således brugt til primært at få de udlændinge, som statistisk havde bedre forudsætninger for at bidrage økonomisk til samfundet, hertil.

Pointsystemet bliver stærkt kritiseret af venstrefløjen og interesseorganisationer for at være diskriminerende og uretfærdigt.

2010: Residency based on a point-system

In 2010, point systems are introduced in Denmark. One for those applying for permanent residency, and one for family reunification. Depending on age, residency is given to those who have enough points. Points could be earned by acquiring language skills, work experience or finances or through societal participation and university education in Denmark or at a world ranking top 20 university. The point systems are introduced in order to primarily get attractive immigrants, meaning those who statistically had a higher chance of contributing to the society.

The point system is heavily criticized by the Left as well as interest groups who find the system both discriminatory and unfair.

2010: Europas strammeste udlændingeregler?

Den 17. november 2010 sætter TV2 fokus på hvad de kalder ‘Europas strammeste udlændingeregler’. “Danmark får nu de strammeste regler for familiesammenføring i Europa. Det er konsekvensen af den nye udlændingeaftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har indgået”.

2010: The most stringent rules of immigration?

On December 17, the Danish tv-broadcaster, TV2, brings into focus what they call ‘the most stringent rules of immigration in Europe.’ “Denmark has implemented the most stringent rules for familiy reunification in Europe. This is the consequence of a new agreement between the government, The Danish People’s Party and Kristendemokraterne.”

2011: Genindførelse af grænsekontrol

Regeringen, bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti, indgår aftale med Dansk Folkeparti om genindførelsen af grænsekontrol. Aftalen indeholder blandt andet videoovervågning ved alle grænser, scanning af nummerplader, ekstra told og politi og øget kontrol ved færgeovergange. Aftalen medfører stærk kritik fra Schengen-landene. Der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt grænsekontrollen overholder europæisk og international lovgivning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen modtager bl.a. brev fra Europakommissionens præsident, José Manuel Barroso, hvori der bliver advaret mod potentielle konsekvenser af overtrædelse af lov og retningslinjer. En rundspørge lavet af Cevea i Danmark viser ligeledes, at et stort flertal af den danske befolkning, mener at regeringen og Dansk Folkeparti udelukkende fører symbolpolitik, da grænsekontrollen givetvis ikke vil have den store effekt på mindskning af kriminalitet og sikkerhed.

2011: Reinstatement of border control

The government, consisting of the Liberal and the Conservative Party enters an agreement with the nationalist Danish People’s Party on the reintroduction of border controls. This initiative consists, among other things, of video surveillance at the borders, scanning of license plates, extra customs and police and increased control at ferry crossing. Strong criticisms follow immediately after the decision is made, from multiple Schengen countries, and questions are raised concerning whether the newly instated border controls are in line with European and International law.

Prime Minister Lars Løkke Rasmussen receives a letter from the President of the European Commission, Jose Manuel Barroso, which warns potential consequences of violation of the law and the Schengen guidelines. A survey made ​​by Cevea in Denmark moreover finds, that a large majority of the Danish population believes that the government and the Danish People’s Party are merely taking a symbolic stance, as border controls certainly would not have any major effect on the reduction of crime and safety.

Elena skal beslutte sig: skal hun blive eller flytte hjem til Rumænien?

Interview af ph.d.-studerende Sahra-Josephine Hjorth

Jeg kommer fra en lille landsby i den østlige del af Rumænien, og jeg har studeret og fået min bachelor i Bukarest. Jeg fik muligheden for at deltage i et Erasmus udvekslingsprogram efter min uddannelse og endte tilfældigvis med at vælge Viborg. Det var på den måde, jeg kom til Danmark. Jeg var meget glad. Både for undervisningsmetoderne og for det danske samfund. Jeg havde rejst en smule før, men at rejse er noget andet end at bo et sted. Jeg var meget imponeret over, at alt i Danmark er organiseret. Folk gør det, de skal gøre. I Rumænien er det ikke så typisk, men jeg kan virkelig godt lide det.

Jeg kan huske den første morgen, jeg kom efter næsten 24 timers rejse med fly og bus. Det var tidlig morgen, og jeg havde et virkeligt godt indtryk af byen og alle disse murstensbygninger og pæne huse. Jeg var meget imponeret. Jeg havde en god følelse omkring det. Jeg besluttede selv at tage til Danmark, og min familie støtter mig. I Rumænien går tingene ikke i en positiv retning, så det var nemmere at studere og starte et liv et andet sted.

Min mor håbede selvfølgelig, at jeg ville studere i Danmark og så komme tilbage og få et job i Rumænien. Det er det samme med mine venner, alle mine venner i Rumænien spørger mig, om jeg vil flytte jeg hver gang, jeg får en smule hjemvé. Jeg kommer fra en fattig familie. Jeg har en mor og to søstre, og min far døde før, jeg ble født, så det er en speciel familie. Min mor blev aldrig gift igen og fik heller aldrig en kæreste, så hun fokuserede på at opdrage os.

Min mors arbejde var hovedsageligt inden for landbruget, fordi det var det, der var. Mine søstre er ældre og har hjulpet mig meget. Efter jeg afsluttede min udveksling i Viborg, kom jeg tilbage til Rumænien og fik der en postudvekslingsdepression, så jeg ansøgte om at komme ind på et dansk universitet for at studere igen. Jeg var lidt i tvivl om, jeg ville til Danmark igen. Grunden til dette var økonomisk, men jeg besluttede at tage af sted, fordi jeg virkelig gerne ville prøve noget mere. Efter jeg kom til Danmark igen, fik jeg et studiearbejde som avisbud.

Efter ét år fik jeg en praktikantstilling inden for migrationsområdet i FN. Efter min praktikperiode kom jeg tilbage til Danmark og blev færdig i  2012 med en kandidat. I øjeblikket leder jeg efter et arbejde. Jeg bruger noget tid på at lære dansk, og jeg har haft nogle enkelte midlertidige jobs i Danmark. Men i øjeblikket er jeg ledig igen. Jeg leder efter et arbejde, men er også i tvivl om, hvorvidt jeg skal blive. Det var svært at få venner under mine studier, fordi de danske studerende allerede har deres egne venner. Mine venner er alle sammen fra mit hold på universitetet, men de er alle sammen fra EU eller fra hele verden. Alle internationale studerende, der har studeret her, hvorved vi har mødt hinanden.

Elena faces a decision: Should she stay or move home to Romania?

Interviews by PhD fellow Sahra-Josephine Hjorth

I come from a small village in the eastern part of Romania and studied and received my bachelors in Bucharest. I got the opportunity to do an Erasmus exchange program after that, and by chance I chose Viborg. That is how I first came to Denmark. I was really happy, I enjoyed the teaching methods and Danish society. I had travelled a bit before, but travelling is different than living somewhere. I was really impressed that here in Denmark everything is organized. People do what they are supposed to do. In Romania it is not so typical and I really like that.

I remember the first morning I came, after almost 24 hours of travel by plane and bus, it was early morning, and I really had a nice impression of the city and all these buildings with bricks, and the nice houses here. I was really impressed. I had a good feeling about it. I made the decision to come to Denmark myself, and my family supports me. In Romania things are not going in a positive direction now, so it was easier to study and start a life somewhere else.

Of course my mum hoped that I would study in Denmark and then come back and get a better job in Romania. It is the same with my friends, all my friends in Romania, ask me to move home every time I get a bit homesick. I come from a poor family. I have a mother and two sisters, and my father died before I was born, so it’s a special kind of family. My mum never got married again or had a boyfriend so she focused on raising us.

The the occupation of my mother was mainly in agriculture as that was what was there. My sisters are older and have helped me a lot.   After I finished my exchange in Viborg, I came back to Romania and I had a post-exchange depression, so I applied to university in Denmark again, because I wanted to study.  I was a bit in doubt whether to come up to Denmark again. The main reason for this was financial, but I decided to come, because I really wanted to try a bit more here. After arriving, I got a student job delivering newspapers.

Then after one year I got an internship in the field of migration with the United Nations. After my internship I came back to Denmark and graduated in 2012 with a masters degree. At the moment I am looking for a job. I spent some time learning Danish, and I have had some small temporary work contracts in Denmark. But at the moment I am unemployed again. Since then I’ve been looking for a job and trying to figure out whether I really want to stay longer. It was hard to make friends during my studies, because the Danish students already had their own friends. My friends are all from my class at university, but they from the EU and the world, all international students who studied here and we met at university.

2011: De statsløse

Det kommer frem, at Danmark har undladt at oplyse unge palæstinensere mellem 18 og 21 år om deres ret til at få indfødsret og sågar i 30 tilfælde givet afslag. Sagen koster Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ministerposten i marts 2011. Anton Geist og Ulrik Dahlin fra Information vandt i 2011 Cavling-prisen for deres afdækning af statsløsesagen.

2011: The case of the stateless Palestinians

It comes to light, that Denmark had failed to inform young Palestinians between 18 and 21 years about their right to obtain citizenship, leading to 30 cases refused residence permit. As a consequence, the minister of integration, Hornbech, resigns in March 2011. Anton Geist and Ulrik Dahlin from the newspaper ‘Information’, win the prestigious Cavling Prize in 2011 for their coverage of the case.

2011: Folketingsvalget 2011

Den 15. september 2011 vinder Helle Thorning-Schmidt folketingsvalget og danner herefter regering med De Radikale og SF. Danmark får hermed sin første kvindelige statsminister.

2011: Change of government

On September 15, the Socialdemocratic prime ministrial candidate, Helle Thorning-Schmidt wins the election. She constitutes a government with SF and De Radikale. Hereby, Denmark elects its first female prime minister. After the change of government there is continuity in integration policy, but a change to immigration policy. Border control is abolished.

2012: Andrea flytter frem og tilbage mellem Danmark og Rumænien

Interview af ph.d.-studerende Sahra-Josephine Hjorth

Først gang jeg kom til Danmark var i 2008, fordi min søster boede i Odder. Hun er gift med en rumænsk fyr, og jeg kom for at besøge dem. Min svoger er også venner med min kæreste. Han og min søster boede der, hvor jeg bor nu, i dette hus. Jeg mødte ham, og vi begyndte som venner, og nu er vi kærester og bor sammen. Da jeg kom til Danmark i 2008 var det kort tid efter, at min søster var flyttet hertil. Min søster kom i marts, og jeg kom i november. Jeg boede her en uge, men så ville jeg hjem, fordi jeg gik på universitetet og arbejdede i Rumænien.

Den anden gang jeg kom til Danmark var i 2010 og derefter i 2011, 2012 og nu bor jeg her. Jeg kom til at bo her, efter jeg var færdig med min uddannelse, fordi min kæreste arbejder her. Jeg er økonom og har en bachelor fra Rumænien. Jeg har specialiseret mig i banker og finanser.

Første gang jeg kom til Danmark, tænkte jeg: “wow”. Men det er også svært, for i mine øjne er det danske folk lidt koldt og meget svært at tale med og blive integreret i deres liv. Da jeg begyndte at arbejde på en fabrik, var det mit første job, og det var meget svært, fordi folkene på fabrikken ikke taler sammen. Stort set alle medarbejderne er danskere og det er meget svært at tale med dem, fordi de kun ser arbejdet. Hvis du er udlænding er det svært at tale med dem. De taler kun dansk, og mit dansk er ikke så godt, og nogle gange siger de noget til mig, men jeg forstår det ikke.

Da jeg kom til Danmark, troede jeg, at det ville være let at finde et arbejde, men det er ikke sandt. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg bliver her. Måske er det fordi, jeg har mødt et par søde kvinder på arbejdet, og at jeg virkelig godt kan lide det sted, men jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg vil arbejde der, fordi jeg kun er vikar. Det har været svært at få danske venner. Du ved, i Rumænien går folk ud om natten og har det sjovt, men ikke i Danmark – efter kl. 22. er der ingen mennesker ude.

Jeg har overvejet at flytte til en større by, men det er meget svært. Vi vil gerne flytte til Horsens, men tro mig, det er meget svært at finde noget. Når vi ringer for at høre om en lejlighed, siger de: “vi vil ikke have fremmede” ellers siger de: “ok, du kan se lejligheden” og efter du har gjort det, siger de: “åh, jeg har tjekket min email, og vi har en anden person, der står foran dig.” Min kæreste arbejder hos en landmand. Normalt har de huse, den her landmand har f.eks. seks huse. Vi bor i ét af disse huse.

Jeg har aldrig hørt en person i Rumænien sige: “Jeg vil gerne bo i Danmark,” men jeg har hørt folk sige, at de gerne vil gå på universitetet i Danmark, fordi det er gratis. Det er det ikke i Danmark. Før jeg kom til Danmark, boede jeg i Iasi. Det er en meget stor by. Mine forældre arbejdede på en fabrik. I dag er der ikke så mange fabrikker i Iasi. Jeg har mange venner og et socialt liv der, og det kan jeg godt lide. I Rumænien blev jeg færdig med universitetet, jeg gik i gymnasiet og arbejdede i en møbelbutik, og det var et godt arbejde, fordi jeg arbejdede med folk og gav dem råd om møbler. Nu taler jeg med mine forældre over internettet. Én gang om ugen med mine forældre og én gang med mine venner, måske to gang fordi de har smartphones. Venskaberne er ikke det samme, fordi du ikke er der. Det er mere koldt.

Her i Danmark ser jeg aldrig danske eller rumænske nyheder. For at være ærlig laver jeg ikke noget. Det er ikke vigtigt, hvad der sker i Danmark eller Rumænien. Det er ikke vigtigt for mig, fordi det vigtigste for mig er de mennesker, jeg har mødt. Hvis du ser nyheder, taler de kun om de dårlige ting. Og i øjeblikket har jeg ikke tid, fordi jeg arbejder og går i sprogskole.

Der er mange udlændinge i Danmark, og jeg kan se, at danskerne gerne vil tale deres sprog, ikke engelsk. Jeg arbejder ikke i weekenderne, så jeg bruger mere tid med min kæreste, prøver at gøre noget sjovt. F.eks. i morgen hvis det ikke regner, vil jeg gerne fiske. Nogle gange spiller vi tennis og andre gange besøger vi andre steder. Men vi laver ikke så mange tid, fordi det er dyrt. Vi tjener ikke så mange penge, fordi vi betaler skat, og vi skal jo betale for internet og husleje.

2012: Andrea moves back and forth between Romania and Denmark

Interview by PhD fellow Sahra-Josephine Hjorth

I first came to Denmark in 2008 because my sister was living here in Odder. She is married to a Romanian boy and I came to visit them and my brother-in-law is friends with my boyfriend. He and my sister were living here where I live now, in this house. I met him here and we start off as friends and after that we are dating and live here together.  When I came to Denmark in 2008 it was shortly after my sister moved here. My sister came in March and I came in November. I stayed for one week and after that I wrnt home because I attended university and I also work in Romania.

The second time I came to Denmark was in 2010,  then I came again in 2011, in 2012 and now I stay here. I came to live here because my boyfriend was working here and and after i finished my degree I came here. I am an economist, I have a bachelor diploma from Romania. I have a specialization is called Banks and Finances.

The first time I came to Denmark I thought “wow”. But it’s really difficult because in my opinion the Danish people  are a little bit cold and is so hard to talk with them to…I don’t know… to integrate in their life. When I started to work in this factory, it was my first job and it was really difficult because the people are not talking, almost all the employers are Danish and is very difficult to talk with them because they only see the work. If you are a foreigner it is really difficult to talk with them. The problem is they only speak Danish and my Danish is not so so good and sometimes they say something to me and I really don’t understand what they want to say.

When I came to Denmark I was thinking that it would be very easy to find a job but it’s not true. I don’t know why I stay here to be honest. Maybe is because now that I have started working I met a few nice women at work and I really like that place, but I don’t know how long I will work there because I am only a temp. I have had difficulties making Danish friends. You know, in Romania people go out at night and they have fun but not in Denmark after 10.o’clock at night there is no one outside.

I have considered moving to a bigger city but is very difficult. We want to move to Horsens and believe me it’s very difficult to find a place to stay. When we call and ask about an apartment they say “we don’t want foreigners” or they say “ok you can come and see the apartment” and after you go there they say “oh, I have checked my email and we have another person before you”. But when you go there they say we have another person after you and when they have to give you and answer they say before you…

My boyfriend works for a farmer. Normally they have houses, like this farmer has like 6 houses. We live in one of these houses now.  I have never hear a person say “I want to live in Denmark” back in Romania,  but I heard people say that they want to learn here and want to  go to university in Denmark because is free here, in Romania is not.

Before coming to Denmark I lived in Lasi. It’s a really big city. My parents were working in the factory. Today there are not so many factory in Lasi. I have a lot of friends there and I have a social life there, and I like the social life there. I Romania I finished my university, I attended high school, I worked at a store selling furniture and it was a nice job because I was working with people, giving them advice about furniture.  Now I speak with my parents on the Internet. One time per week with my parents one time each week with each of my friends, maybe two times because they have smartphones. The friendships aren’t the same because you know you are not there.

It is a bit more cold.   Here in Denmark I never watch the news about Denmark or Romania. To be honest I don’t do anything, It’s not important what’s happening in Romania, it’s not important what’s happening in Denmark, it’s not important for me because the most important for me is the people that I met, because if you read the news or if you watch tv it’s only the bad thing they talk about. And at the moment I don’t have time because I work and go to language school.

There are a lot of foreigners in this country and now I can see that the Danes want to speak their language, not English.   I don’t work on the weekend,so I try to spend more time with my boyfriend, try to do something fun, for example tomorrow if it’s not raining I want to go fishing. Sometimes we play tennis or sometimes we go to visit some other places. But we don’t do so many things because life in Denmark is  expensive. We don’t make a lot of money because we pay taxes and you have to pay for the Internet and have to pay the rent.

2012: Au Pairs i Danmark

Med det mål at hindre billig og urimelig arbejdskraft blive retfærdiggjort som au pairs får Danmark i 2012 en revideret ordning for, hvad en au pair er og hvilke krav, der kan stilles til personen. Disse vilkår indeholder bl.a. krav om alder (17-30) og civilstatus (ikke gift) såvel som løn og arbejdstidsspecifikationer. Ligeledes bliver det kulturelle og dannende formål fastslået som værende essentielt for ordningen.

2012: Au Pairs in Denmark

With the goal of preventing cheap and unfair labour, justified as Au pairs, the Danish government, in 2012, revises a scheme of what an Au pair is and what can be asked from that person. These terms and conditions include age requirements (17-30) and marital status (not married), as well as pay and working time specifications. Similarly are the cultural and educative purposes stated to be essential to the scheme.

2012: Repatrieringsloven

I 2012 vedtager Folketinget en repatrieringslov, der skal give udlændinge mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. Loven giver bl.a. mulighed for vedvarende økonomisk støtte, vejledning i at etablere sig i hjemlandet og sågar alt transport betalt.

2012: The Repatriation Law

In 2012, the parliament interstates a law with the purpose of facilitating foreigners in repatriating. The act allow for continual financial support, guidance in establishing oneself in the respective home country and cover transport costs.

2012: Immigrantmuseet åbner i Farum

Den 27. januar 2012 forestår Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen åbning af Immigrantmuseets nye permanente udstilling. Åbningen er kulminationen på mange års arbejde for at lave en udstilling, der fortæller historien om 500 års indvandring til Danmark. Museumschef ved Furesø Museer, Cathrine Kyø Hermansen byder velkommen til åbningen af museet.

I dag er Immigrantmuseet fortsat det eneste museum i Danmark, der fortæller 500 års sammenhængende migrationshistorie.

2012: Danish Immigration Museum opens in Farum

In January 27, 2012, Minister of Equality and Church, Manu Sareen, opens the new Migration Museum of Denmark. The opening is the culmination of several years of work relating to the making of an exhibition, which can the story of 500 years of immigration to Denmark. Head of the museum, Cathrine Kyrø Hermansen, welcomes all visitors.

Today, Migration Museum of Denmark is still the only museum in Denmark that tells the story of 500 years’ of migration.

2012: Familielovgivning

Den 26. maj 1989 vedtog Folketinget en lov om registreret partnerskab, der gjorde det muligt for homoseksuelle at blive borgerligt viet. I juni 2012 bliver det ydermere muligt for homoseksuelle at blive kirkeligt viet. Når unge homoseksuelle immigranter skal vælge, hvor i verden de vil studere, eller hvilket land de vil søge arbejde i, bliver Danmark, hvor homoseksuelle har samme lovmæssige rettigheder som heteroseksuelle, derfor ofte set som et muligt valg.

Den unge lesbiske kvinde, Jeanne fra Panama fortæller: ”For mig er den største forskel mellem Panama og Danmark, at jeg ville have det svært som lesbisk i mit hjemland. Jeg overvejede aldrig at komme ud af skabet, da jeg boede i Panama.  Homoseksualitet er ikke ulovligt i Panama, men du kan risikere, at din familie vender dig ryggen. Der er en vis fordømmelse fra samfundets og kirkens side. Det er virkelig sørgeligt at blive kritiseret og diskrimineret, og selvom folk ikke er direkte voldelige overfor homoseksuelle, er det stadig hårdt at leve et liv som homoseksuel dér. Det var først, da jeg flyttede til Danmark, at det gik op for mig, at jeg havde en mulighed for at møde en kvinde og leve et åbent liv som lesbisk.”

2012: The Family Law

On 26 May 1989, the Parliament passed the Act on Registered Partnership, which made it possible for homosexuals to be married. Since June 2012, it is furthermore possible for homosexuals to be married in church.  When young gay immigrants must choose where in the world they want to study, or which country they want to find work in, Denmark, where homosexuals have the same legal rights as heterosexuals, is often seen as a possible choice.

The young lesbian woman, Jeanne from Panama says:  “For me, the biggest difference between Panama and Denmark, is that I would have a hard time as a lesbian in my country. I never thought to come out of the closet when I lived in Panama.  Homosexuality is not illegal in Panama, but you take the risk that your family turns their back on you. There is some condemnation from society and the church’s side. It’s really sad to be criticized and discriminated against, and even if people are not violent towards homosexuals, it is still hard to live a life as a homosexual there. It was only when I moved to Denmark, that I realised that I had a chance to meet a woman and live an open life as a lesbian.”

2012: Danish Students Abroad

Oprettelsen af interesseorganisationen Danish Students Abroad medvirker til en løbende revurdering og internationalisering af det danske uddannelsessystem, således at de mange danske studerende, der sidder i udlandet pga. manglende godkendelse af deres studier, kan komme tilbage til Danmark igen. DSA’s arbejde har betydning for den grænseoverskridende akademiske udveksling, der ligger til grund for videre internationalisering af den individuelles uddannelse, arbejdsmarkedet og således også den fremtidige landspolitik.

2012: Danish Students Abroad

The establishment of Danish Students Abroad causes an ongoing discussion and internationalization of the Danish education system. The organization helps young Danish exchange students to get home from their exchange countries. The work of DSA influences the transboundary, academic exchange, which lay the ground for further internationalization of individual education and the labour market.

2013: Indfødsretsprøven erstattes af statsborgerskabsprøve

Regeringen indgår den 23. maj 2013 en ny aftale om indfødsret med Enhedslisten. Aftalen indebærer blandt andet, at indfødsretsprøven erstattes af en statsborgerskabsprøve. Ifølge Politiken har der stort set alle år været problemer med indfødsretsprøven, som nu afskaffes.

Statsborgerskabsprøven etableres som en skriftlig multiple choice-prøve, hvor ansøgeren skal besvare et antal spørgsmål, som vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund. Der er udarbejdet læremateriale til statsborgerskabsprøven om folkestyre og hverdagsliv i Danmark.

2013: The citizenship test is changed

On May 23, the government enters a new agreement which changes the nature of the citizenship test. It remains controversial whether this type of test should be administered and what the real purpose of the test is. Do you think Danishness can be tested?

2013: Sygeplejerske etablerer Venligboerne

I Hjørring etablerer den 42-årige sygeplejerske, Merete Bonde Pilgaard, bevægelsen Venligboerne, der skal arbejde for at fremme venlighed, nysgerrighed og respektfuldhed i Hjørring Kommune. I takt med at undergruppen Venligboerne – Flygtningehjælp bliver oprettet halvandet år senere samtidig med at flygtningedebatten breder sig i sommeren 2015, bliver bevægelsen undertiden billedet på og synonym med hjælp til flygtninge. Bevægelsen, der bl.a. arrangerer fællesspisning for asylansøgere og andre sociale aktiviteter for flygtninge, bliver indstillet til Nobels Fredspris, og Merete Bonde Pilgaard bliver kåret som Årets Nordjyde. Mens flere og flere melder sig ind i bevægelsen, bliver den også mødt med kritik og dens medlemmer beskyldt for at være landsforrædere og naive. I september 2018 forlader Merete Bonde Pilgaard selv Venligboerne, da hun mener bevægelsen har taget en politisk drejning.

2013: Nurse establishes Venligboerne

In Hjørring the 42-year-old nurse, Merete Bonde Pilgaard, founds the movement Venligboerne, which works to promote kindness, curiosity and respectfulness. Due to the foundation of the subgroup Venligboerne – Flygtningehjælp (Venligboerne – Aid to Refugees) 1.5 years later and the debate of refugees spreading in Denmark during the summer of 2015, the movement from time to time becomes the symbol of aid to refugees. The movement, which organizes communal eating for asylum seekers and other social refugee activities, is recommended for the Nobel Peace Prize and Merete Bonde Pilgaard wins the title of Årets Nordjyde (Northern Jutlander of the year). While the movement gains many new members, it is also met with critique and its members accused of being traitors and naïve. In September 2018, Merete Bonde Pilgaard leaves the movement, because she thinks, it has become political.

2013: FN byen i Nordhavnen indvies

De seks FN-organisationer, der er placeret i Danmark, bliver d. 7. juli 2013 samlet på ét sted, nemlig FN Byen i Nordhavnen i København. FN Byen bliver indviet af Dronning Margrethe og Ban Ki-moon. Der flytter 1200 medarbejdere ind i FN Byen til at begynde med, og det samlede byggeri kan rumme 1700 medarbejdere, når den sidste etape er færdig.

Danmark er i dag vært for otte FN-organisationer:

1. FN’s Kontor for Projektledelse (UNOPS)
2. FN’s udviklingsprogram (UNDP)
3. FN’s børnefond (UNICEF)
4. Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
5. Verdensfødevareprogrammet (WFP)
6. FN’s befolkningsprogram (UNFPA)
7. FN’s miljøprogram (UNEP)
8. FN’s organisation for Ligestilling og Forbedring af Kvinders forhold (UN Women).

Med FN Byens etablering vil der være mulighed for, at flere organisationer kan slå sig ned i København. Eksempelvis huser FN Byen allerede den internationale organisation for migration (IOM), ligesom Global Green Growth Institute (GGGI) netop har etableret et kontor, og UNEP vil åbne et nyt teknologicenter, der også vil være placeret i FN-byen.

2013: The UN City is inaugurated

On July 7, the six UN organizations, which are placed in Denmark, are gathered in one place: The UN City in Nordhavn in Copenhagen. The UN City is inaugurated by The Queen of Denmark and Ban Ki-moon. At first, 1200 employees move into the new UN City but in all, 1700 employees will be able to work in the city.

Today, Denmark hosts eight UN-organizations:

1. United Nations Office for Project Services (UNOPS)
2. United Nations Development Programme (UNDP)
3. United Nations Children’s Fund (UNICEF)
4. World Health Organization (WHO)
5. World Food Programme (WFP)
6. United Nations Population Fund (UNFPA)
7. United Nations Environment Programme (UNEP)
8. United Nations Entity for Gender Equality and the Empowerment of Women (UN Women)

With the establishement of the UN City, other organizations will be able to work in Copenhagen i.e. (IOM), Global Green Growth Institute (GGGI).

2013: Yahya Hassans digte

Yahya Hassan (f. 1995) udgiver  sin debutdigtsamling af samme navn, der bliver den mest sælgende i danmarkshistorien. Hassan bliver kendt for sin kritiske stillingtagen, i hvilken han beskylder sine forældres generation, indvandrermiljøet og islam for at forhindre integrationsprocesser, begå socialt bedrageri og tæve deres børn. Hassans kritik vækker stor kritik i dele af det muslimske indvandrermiljø.

2013: Yahya Hassan’s poems

Yahya Hassan (b. 1995) publishes his debut poetry collection, which becomes the best selling in the history of Denmark. Hassan is known for his critical stance, in which he blames his parents’ generation, the immigrant community and Islam, for  preventing the integration processes, committing benefit fraud and beating their children. Hassan’s criticism arouses much criticism in the Muslim immigrant communities, which  i.e. has led to death threats and assaults on the young poet.

2013: Statistik på asylområdet i Danmark

I 2013 bliver 7.504 asylansøgninger indgivet i Danmark, hvoraf 3.839 sager bliver godkendt. Det skal bemærkes, at antallet af godkendelser ikke nødvendigvis er af de samme sager, som der blev indgivet i 2013, der vises i antallet af ansøgninger grundet behandlingstiden, og at godkendelse af eller afslag på en asylansøgning ikke kan findes i det samme år, som ansøgningen er indgivet.

Nogle politikere i Danmark misbruger asyltal, når de henviser til det stigende antal asylansøgere, da de ikke informerer deres publikum om, at det gør en stor forskel, om de refererer til antallet af asylansøgere eller antallet af godkendte asylsager. Antallet af asylansøgere i Danmark har  i løbet af de sidste 20 år fulgt den generelle udvikling i Europa.

2013: Asylum statistics in Denmark

In 2013, 7,504 asylum applications are filed in Denmark while 3.839 cases are approved. It must be noted that the number of approvals in a given year is not related to the number of applications filed that year. This is due to the fact that the approval or denial of an asylum application usually does not occur during the same year as the application is filed.

Some politicians in Denmark misuse or incorrectly use data on asylum applications. They fail to inform their audiences that it makes a big difference whether they refer to the number of asylum applicants logged, or the number of approvals.  The amount of asylum seekers in Denmark during the last 20 years has followed the general development in Europe.

2014: Amina og det danske asylcenter

Amina, som er en kvindelig asylansøger på et dansk asylcenter, oplever mange udfordringer forbundet med livet i asyl – for eksempel manglen på selvbestemmelse. Dog er Amina i stand til at anvende forskellige strategier, der giver hende mulighed for at beskytte sin selvfølelse. Nogle af de udfordringer, Amina har mødt i det danske asylsystem er, at hun ikke kan kontrollere, hvem hun kommer i kontakt med på asylcentret, og at hun er tvunget til at overgive følsomme oplysninger om sig selv til Udlændingeservice.

En strategi hun bruger, er at blive på sit værelse på asylcentret for at beskytte sit privatliv. Den beskrevne situation er en udfordring for asylansøgere, da de er i venteposition, hvor de ikke har kontrol over deres egen situation. Derfor har dette en skadelig virkning på deres selvfølelse. I nogle situationer er asylansøgere ikke i stand til at opretholde en følelse af at være ’voksne’ eller i det mindste symbolerne på at de er, hvilket medfører angst i asylansøgernes liv.

2014: Amina and the Danish asylum center

Amina, who is a female asylum seeker at a Danish asylum center, reports on the challenges associated with the life in asylum – for example the lack of self determination. However, she emphasizes her use of different strategies that allows her to protect her sense of self. Some of the challenges Amina has met in the Danish asylum system are; that she cannot control who she comes in contact with in the asylum center, and that she is forced to surrender vulnerable information about herself to the Immigration Service.

A strategy she uses is to stay in her room at the asylum center in order to protect her privacy. The above mentioned is a challenge for asylum seekers as they are put in a fixed waiting position where they do not have control over their own situation. Hence, this has a damaging effect on their sense of self. In some situations, asylum seekers are not able to maintain ‘adult’ executive powers or at least the symbols of these, which induce anxiety in the asylum seekers lives.

2014: Jamila bor udenfor asylcentret

I maj 2013 bliver det vedtaget i den danske udlændingelov, at asylansøgere, i princippet, bør have mulighed for at bo og arbejde udenfor asylcentrene i Danmark, mens deres asylsag behandles. Livet i asyl i Danmark kan lettes for asylansøgeren ved at hjælpe asylansøgerne væk fra asylcentret og ud i egne boliger. En del asylansøgende familier har udtrykt, at et liv uden for centret vil gøre dem i stand til at skabe en bedre hverdag for dem selv og deres familier. At flytte væk fra asylcentret er ikke løsningen på alle udfordringerne i det danske asylsystem, men på et mikro-niveau kan dette tiltag hjælpe flere asylfamilier til et bedre liv, mens de afventer svar på deres ansøgning.

Jamila er en kvindelig asylansøger, der bor i et hus 500 meter fra asylcentret med sin syge mand og to børn. Jamila er taknemmelig for deres hus udenfor asylcentret i Danmark, men er på samme tid stresset over hendes families usikre fremtid. Der tegner sig dog et generelt billede af, at børnene trives bedre, når de placeres i en bolig udenfor asylcentrene. Børnenes trivsel smitter af på deres forældre. Forældrene kan ikke slippe helt af med bekymringerne om deres asylsag og fremtiden, men de får glimt af lykke og ’normalisering’ gennem deres børns liv.

2014: Jamila lives outside the asylum center

In May 2013 the Danish Aliens Act was amended, providing  asylum seekers the opportunity to live and work outside the asylum centers in Denmark while their cases are still being processed. The pressure on the Danish asylum-system in Denmark can be relieved by helping more asylum seekers relocate and find housing away from the asylum center.   While relocating asylum seekers away from the asylum center is not the solution to all problems found in the asylum system – it does help at a  micro level, as several asylum seeker-families believe they can create a better life for themelves and their families living outside the center while they await a decision on their asylum case.

Jamila is a female asylum seeker who lives in a house 500 meters from the asylum center with her sick husband and two children. Jamila expresses the duality of being grateful for her house outside the asylum center in Denmark, but at the same time being stressed about the uncertain future of her family’s situation.

However, the overall picture is that the children thrive better when being placed in a house outside the asylum centers. Their thriving and well-being rubs off on their parents. The parents cannot fully escape their worries about their asylum case and the future, but they get a glimpse of happiness and ‘normalization’ through their children.

2014: Solkysten

For mange danskere er Costa Del Sol ikke blot et feriested. Skønsmæssigt bor der i dag mellem 20.000 og 25.000 danskere, som enten er kommet dertil for at arbejde eller for at nyde den 3. alder. Man kan søge om at modtage sociale pensioner, som for eksempel folkepension, selvom man flytter til et andet EU-land. Man er stadig skattepligtig i Danmark, men skal betale en gennemsnitlig skatteprocent, da man som udvandrer ikke tilhører nogen bestemt dansk kommune.

2014: Costa del Sol

For many Danes, Costa Del Sol in Spain is not just a vacation destination. It is estimated that 20,000-25,000 Danes have either come to this part of Spain to work or to enjoy the their retirement while permanently residing in the area.  It is possible to apply for pensions, such as the state pension, even if you have  move to another EU country. The Danes are still, however, obliged to pay taxes in Denmark, and still the average Danish tax rate.

2014: EU Parlamentsvalg 2014

Valget af repræsentanter til den Europæiske Union i 2014 er stærkt påvirket af en national debat om, hvorvidt arbejdssøgende migranter, sæsonarbejdsmigranter, bør have ret til at modtage sociale ydelser i Danmark. Mens der er en vis uenighed om spørgsmålet blandt danske politikere, finder også en magtkamp sted mellem Danmark og EU, om hvorvidt Danmark skal overholde EU-standarder og regulering mht. udbetaling af børnepenge og SU til EU-borgere.

2014: European Parliament elections 2014

The Danish election for the European Parliament in 2014 is highly influenced by a national debate concerning whether labour migrants, especially seasonal labour migrants, should be entitled to receive social benefits in Denmark. While there is some disagreement on the issue among Danish politicians, there is also a power struggle taking place between Denmark and the EU on whether Denmark must adhere to EU standards and regulation in regards to social benefits for workers and students.

2014: Tilknytningsforhold til Danmark

I årene 1848-1930 udvandrer ca. 13.000 danskere til Argentina. Selvom der aldrig blev oprettet egentlige danske kolonier i Argentina, eksisterede der landssogne, hvor koncentrationen af danskere var høj. Forbindelsen mellem Danmark og det danske mindretal i Argentina er bevaret gennem årene, og er i dag en del af den danske udlændingelovgivning. I dag kan argentinske ansøgere således i visse tilfælde få permanent ophold i Danmark efter lempeligere betingelser end andre ansøgere.

Det drejer sig om ansøgere med argentinsk statsborgerskab, der har tilknytning til netop det danske mindretal i Argentina. Disse ansøgere kan få opholdstilladelse efter ét års ophold i Danmark, hvor normalen ellers er, at indvandrere kan ansøge om permanent ophold efter 5 års lovligt ophold.

2014: Argentinian ties to Denmark

In the years 1848-1930 about 13,000 Danes emigrated to Argentina. Although no real Danish colonies were founded in Argentina, there were rural parishes where the concentration of Danes were high. The link between Denmark and the Danish minority in Argentina has been preserved through the years and is now part of the Danish Alien Act. Today, some Argentine candidates can obtain permanent residence in Denmark under less stringent conditions than other applicants due to this very connection.

This is the case of applicants with Argentine citizenship associated with the Danish minority in Argentina. These applicants may obtain a residence permit after one year of residing in Denmark, opposite the norm, where immigrants can apply for permanent residence after five years of legal residence.

2015: Dobbelt statsborgerskab fra 2015

Regeringen, med et bredt flertal i Folketinget, vedtager i juni 2014, at det nu er muligt at beholde sit oprindelige statsborgerskab og stadig søge om et dansk. Ligeledes kan de danskere, der søger om statsborgerskab i udlandet nu også beholde det danske.

2015: Dual citizenship from 2015

The government, together with a broad coalition, allows in June 2014, that foreign citizens no longer have to give up their previous citizenship in order to obtain a Danish one. Equally, Danes moving abroad, obtaining a new nationality can still keep their Danish citizenship.

2015: Billeder af syriske flygtninge går viralt

I september går billeder af den 3-årige syriske flygtning Aylan Kurdi viralt, efter han bliver fundet druknet og skyllet i land i Tyrkiet. Med sin familie var Aylan flygtet fra Syrien og var nu på vej til den græske ø Kos fra Bodrum i Tyrkiet i en oppustelig gummibåd. Natten til d. 2. september forlader den overfyldte gummibåd den tyrkiske kyst, men efter kort tids sejllads kæntrer båden, og sammen med moderen Rehana og broderen Galip drukner Aylan i farvandet mellem Kos og Bodrum. Aylans historie kommer ganske få uger efter billedet af den 5-årige Omran Dagneesh dækket af støv og blod også går viralt. Begge fotos sætter ansigt på flygtningekrisen og sætter for alvor gang i debatten om flygtninge i Europa.

2015: Pictures of Syrian refugees go viral

In September, pictures of the 3-year-old Syrian refugee Aylan Kurdi go viral after he is found drowned and washed ashore in Turkey. With his family, Aylan had fled Syria and was on his way to the Greek Island Kos from Bodrum in Turkey in an inflatable rubber dinghy. On the night between September 1 and September 2, the overcrowded rubber dinghy leaves the Turkish shore but after sailing for a short amount of time, the dinghy capsizes and with his mother, Rehana, and his brother, Galip, Aylan drowns in the waters between Kos and Bodrum. Aylan’s story is exposed only a few weeks after a picture of the 5-year-old Omran Dagneesh covered in dust and blood also goes viral. Both photographs become symbols of the refugee crisis and cause a widespread debate of refugees in Europe.

2015: Flygtninge på de danske motorveje

Sagen om flygtningene, der vandrer på motorvejen på vej mod Sverige, tiltrækker sig meget opmærksomhed for en række forskellige episoder. Blandt andet på grund af de negative og hadefulde kommentarer, der bliver delt på Facebook. Størst opmærksomhed trækker dog billedet af en politibetjent, der sidder på vejen og leger med en ung pige, samt billedet af en midaldrende mand, der fra en motorvejsbro spytter mod en flok flygtninge, der gåe på motorvejen nær Rødby.

Manden, der er blevet kendt som “spyttemanden”, råbte angiveligt “skrid” til strømmen af flygtninge. Episoden går viralt på de sociale medier. Manden er senere blevet dømt for racisme. Samtidig skaber sagen debat, da fotograf Martin Lehmann bliver anholdt, da han tog billeder af de vandrende flygtninge og migranter på motorvejen på en opgave for Politiken. Lehmann, der efterfølgende bliver løsladt, udtaler efterfølgende: “Der var jo ingen sikkerhedsfare ved at gå på vejen”.

Han bakkes op af formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge, der til Politiken udtaler: “Jeg er meget oprørt over det her. Det er helt utilstedeligt, at en fotograf på arbejde bliver anholdt.”

2015: Refugees traveling on the Danish highways

The case of refugees travelling on the highway towards Sweden attracts much attention to a number of different episodes. The greatest attention, however, is drawn from the images of a police officer sitting on the road playing with a young girl, and then of a middle-aged man spitting at the group from a highway bridge near Rødby. The man who has become known as the “spitting man” allegedly shouted “fuck off” to the group of refugees. The episode goes viral on social media. The man is later convicted of racism.

At the same time, the case caused debate when photographer Martin Lehmann was arrested for documenting the story for Politiken. Lehmann, who was subsequently released, commented on the episode this way, “There was no safety risk walking on the highway.” He is backed by chairman of the Danish Journalist Association, Lars Werge, who told Politiken: “I am very upset about this. It is completely unthinkable that a photographer at work is arrested.”

2015: Støjbergs flygtningeannoncer

Regeringen, med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen lancerer den omstridte annoncekampagner, der skal afskrække flygtninge og migranter mod at søge til Danmark. “De sociale ydelser er beskåret med op til 50 procent,” lyder således et af budskaberne i annoncen. Annoncen optegner syv forskellige tiltag for flygtninge og migranter, som de skal tage højde for, hvis de beslutter sig for at søge mod Danmark.

Annoncen, der bliver bragt i flere libanesiske medier, indeholder blandt andet følgende:

– At udlændinge, som opnår midlertidig beskyttelse, ikke har adgang til at få deres familie til landet i det første år.

– At der stilles sprogkrav om evne til at tale og forstå dansk for at kunne opnå permanent ophold i Danmark.

– At alle afviste asylansøgere skal sendes hurtigt ud af Danmark.

Hvad mener du? Er annoncerne nødvendige eller går regeringen for langt i sin skræmmekampagne?

2015: The ad campaign discouraging refugees and immigrants from coming to Denmark

The Danish government, led by Minister of Immigrants and Integration Inger Støjberg, launches a controversial ad campaign to discourage refugees and immigrants to apply for asylum in Denmark. One of the main messages in the campaign is that the social welfare benefits for the group has been cut by 50%. The ad campaign, which is run in multiple Lebanese media includes the following:

– Immigrants who achieve a temporary protection status in the country do not have the right to have their family reunified in the country in the first year.

– To receive a permanent residence permit in Denmark, you are required to pass an oral and written language test.

– All rejected asylum seekers are to be sent out of Denmark as fast as possible.

What do you think? Are the ad campaigns necessary or is the government going too far in it’s attempt to discourage refugees and immigrants from seeking asylum in Denmark?

2015: Sverige indfører midlertidig grænsekontrol

Debatten om grænsekontrol blusser for alvor op, da Sverige indfører midlertidig grænsekontrol d. 12. november. Den midlertidige grænsekontrol bliver indført på grund af det store antal asylansøgere, der kommer til Sverige i perioden.

Dagligt krydser 12.000 pendlere Øresund mellem København og Malmø for at komme på arbejde. ID-kontrol af passagerer, der rejser på denne strækning, medfører længere rejsetider. Dette mødes med stor modstand fra de rejsende.

Christel Nisbeth, 28 år udtaler følgende til Politiken: »Jeg er arkitekt og pendler mellem mit hjem på Nørrebro og mit firma i Malmø 2-3 gange om ugen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når min rejsetid bliver endnu længere, end den er i forvejen. Da jeg fik at vide, at Sverige skal lave id-kontrol i Kastrup ud over den paskontrol, de allerede har lavet i Hyllie i Sverige, stod jeg og råbte af frustration på mit kontor«

2015: Sweden introduces temporary border control

The debate on border control flares up due to the Swedish introduction of border control on November 12. The temporary border control is iimplemented due to the large number of asylum seekers, who arrive in Sweden.

Daily, 12.000 people commute between from Copenhagen to Malmø to get to work. ID control of commuters traveling on the line has resulted in increased travel time.

Christel Nisbeth, 28, told Politiken the following: “I’m an architect and commute between my home at Nørrebro and my company in Malmö 2-3 times a week. I don’t know what to do when my travel time increases to become more than it already is. When I heard that Sweden are going to do the ID control in Kastrup, in addition to the passport control they already do in Hyllie in Sweden, I was yelling of frustration at my office.”

2016: Omstridt smykkelov vedtages

I januar vedtager Folketinget det omdiskuterede lovforslag L87, som i folkemunde betegnes som smykkeloven. Loven giver myndighederne mulighed for at beslaglægge kontanter og enkeltstående genstande med værdi af mere end 10.000,- fra asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold i Danmark. Hvis genstandene har affektionsværdi for ejeren, kan de dog ikke beslaglægges, hvilket får Lars Løkke Rasmussen til at kalde loven for den mest misforståede i Danmarkshistorien. I tiden op til vedtagelsen fylder politiske diskussioner om lovforslagets virke og signalværdi, og i udlandet følger organisationer og medier også med. Danmark modtager kritik fra bl.a. The New York Times og Amnesty International, og herhjemme sender utilfredse borgere arvestykker og smykker til Udlændinge- og Integrationsministeriet. 3 år efter vedtagelsen har smykkeloven været i brug 10 gange – dog ikke til at beslaglægge smykker én eneste gang. Kilde: L87 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

2016: The controversial Law of Jewellery is passed

In January, the Danish parliament passes the disputed bill L87, which I popularly called Smykkeloven (Law of Jewelries). The law provides the Danish authorities with an opportunity to confiscate cash and single goods with value of more than 10.000 DDK from asylum seekers and illegal foreigners in Denmark. However, if the goods have sentimental value to the owner, it cannot be confiscated, which leads the Danish prime minister, Lars Løkke Rasmussen, to characterize the law as the most misunderstood in Danish history. Until the passing of the bill, its function and signal value is at the center of the political discussions, and foreign organizations and media take part in the discussions. Denmark is criticized by The New York Times and Amnesty International and discontented and unhappy Danish citizens send their own jewelry to the Ministry of Foreigners and Integration. Three years after the passing of the bill, the law has been in use 10 times – but not the confiscate any jewelry.

2016: Midlertidig grænsekontrol

Danmark indfører midlertidig grænsekontrol mod Tyskland den 4. januar 2016. Det sker ifølge statsministeren, efter at 13.000 personer har søgt om asyl på fire måneder. Den midlertidige grænsekontrol bliver forlænget flere gange, inden den kommer fra centralt hold i EU. I maj 2016 aktiverer EU-Kommissionen artikel 29, der gør det muligt for Schengen-lande at have midlertidig grænsekontrol i op til to år – men på betingelse af, at landene søger om løbende godkendelse af forlængelser.

I december 2016 er 2.662 personer blevet forhindret i at rejse ind i Danmark, siden den første midlertidige grænsekontrol blev indført. Tallet dækker alle afviste både flygtninge og migranter, folk med indrejseforbud, og EU-borgere, der har glemt deres pas.

2016: Denmark introduces temporary border control

Denmark introduced a temporary border control on the border between Denmark and Germany on the fourth of January 2016. According to the Danish Prime Minister, Lars Løkke Rasmussen, the initiative was a result of 13.000 people seeking asylum in four months. The temporary border control was prolonged multiple times before it was established by the EU.

In May of 2016, the European Commission activated article 29, which makes it possible for members of Schengen to introduce border control in a period of up to two years – on the condition of an ongoing approval of extensions. In December 2016, 2.662 people had been prevented from entering the country since the first temporary border control was established. The number covers both refugees and immigrants, people with a travel ban, and EU-citizens who have forgotten their passports.

2016: Ghetto-debatten

Ghetto-debatten blusser endnu engang op i starten af året, som den gør det med jævne mellemrum. Debatten tager i høj grad udgangspunkt i, at ghettoerne ses som en hindring for god integration. I et debatindlæg i Politiken d. 23. februar beskrives det på følgende måde: “Ghettoer på Vestegnen er ikke blot fødeklinikker for ekstremisme, men også roden til al dårlig integration. At samle en masse mennesker med ens problemer på ét sted har aldrig nogensinde været en god idé, hvis man vil bryde med barrierer, kulturer og holdninger.”

De politiske partier kritiseres for at have ansvaret for en mislykket integration ved at samle indvandrere i ghettoer og dermed adskille dem fra resten af samfundet, således at der ikke sker en naturlig interaktion, der er grundlaget for en god integration.

2016: The Ghetto debate

The debate about ghettos in Denmark flares up again in the beginning of the year. One of the main arguments in the debate is that the ghettos hinder a good and natural integration. A contribution to the debate in the Danish newspaper Politiken on February 23, 2016, describes it in the following way: “Ghettos on Vestegnen does not only give birth to extremism, but is also the root of bad integration. To gather a lot of people who share the same problems has never been a good idea, if you want to break with the barriers, cultures, and opinions.”

The political parties have been heavily criticized for being responsible for a failed integration by placing immigrants in ghettos, and thus separating them from the rest of society, meaning that no natural interaction – the foundation for integration – takes place.

2016: Inger Støjberg forarger, da hun fejrer stramning nr. 50

Det vækker stor forargelse, da udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vælger at fejre stramning nr. 50 på udlændingeområdet med kage. Støjberg deler et billede af hende selv og en kage med tallet 50 på Facebook med den tilhørende tekst: “I dag fik jeg vedtaget stramning nr. 50 på udlændingeområdet. Det skal fejres!”.

I forbindelse med Facebook-opslaget linker Støjberg til en side på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor man kan læse de gennemførte stramninger. Stramningerne er delt ind i forskellige kategorier, herunder “Ydelser”; “Indfødsret”, “Asyl” og indebærer blandt andet stramninger ift. integrationsydelse for nytilkomne, skærpede sprogkrav og mulighed for at frihedsberøve asylansøgere mhp. identitetsfastlæggelse”.

Flere borgere reageret vredt på opslaget. Blandt andet skriver en Facebook-bruger følgende: “Der er altså et eller andet helt galt, når det er god reklame i sig selv at gøre livet sværere for flygtninge og indvandrere. Helt i sig selv. Uden forklaring eller argumentation.”   Støjberg selv argumenterer for, at det er vigtigt at fejre sine politiske sejre, og at det er vigtigt at huske, at stramningerne har ført til færre asylansøgere i Danmark, hvorfor pengene kan bruges andre steder i samfundet.

Hvad mener du? Er det i orden at fejre sine politiske sejre på denne måde? Har stramningerne været nødvendige for det danske samfund eller er det gået for langt?

2016: Inger Støjberg celebrates restrictions with a cake

Following the 50th restriction of the immigration law, Inger Støjberg shares a photo on Facebook, celebrating with a cake. The text read (own translation): “Today, I passed the 50th restriction of the immigration law. Let’s celebrate!” She provides a link to the 50 changes. The media stunt spurs public outrage. The public reactions on social media are divided. Some find it outrageous and contemptuous. One person writes: “There’s something completely wrong when it’s good publicity to make life harder for immigrants and refugees. Without any explanation or argumentation.”

Støjberg herself says that it’s important to celebrate your victories and that it’s important to remember that the regulations have resulted in a lower number of asylum seekers in Denmark, which means the money can be used somewhere else.

What do you think? Is it okay to celebrate political victories when it comes at the cost of vulnerable groups?

2016: #Gülen

Efter det mislykkede kupforsøg mod Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan bliver Fethullah Gülen udpeget som manden bag. På trods af manglende beviser mod Gülen indleder Tyrkiet en udrensning af hans sympatisører.   Fethullah Gülen er tidligere imam og grundlægger af Gülen-bevægelsen, der står for en moderat tolkning af islam. Gülen-bevægelsen opfatter sig selv om en civil borgerorganisation, der med et religiøst afsæt i moderat islam arbejder for oplysning og demokrati. Bevægelsen driver blandt andet private skoler, universiteter og tænketanke i 180 lande verden over.

I Tyrkiet har Erdogan aktivt kæmpet for at lukke skoler drevet af bevægelsen, hvilket også ses i Danmark. Således er mere end 336 blevet meldt ud af skolerne inden skolestart. Efter kupforsøget bliver Gülen-bevægelsen stemplet som terrororganisation, og det er blandt andet frygten for at blive stemplet som terrorist, der får en række forældre til at trække deres børn ud af skolerne.

På Facebook deles flittigt et dokument med titlen “Red dine børn fra Fethullah Gülens terrororganisations skoler”. I dokumentet, der florerer blandt danske tyrkere ses en liste over 14 danske privatskoler, der bliver anklaget for at støtte Gülen-bevægelsen. Ifølge skolerne føler forældrene sig presset til at tage deres børn ud af skolen, fordi de risikerer at blive stemplet som landsforrædere, og deres børn bliver kaldt terrorister.

2016: #Gülen

After an unsuccessful attempted coup against the Turkish president, Recep Tayyip Erdogan, Fethullah Gülen is blamed for the incident. In spite of lacking evidence against  Gülen, Turkey facilitates a cleansing of his supporters. Fethullah Güllen is a former imam and the founder of the Gülen-movement, which preaches a moderat interpretation of islam. The Gülen-movement sees itself as a civil organization, which works for enlightenment and democracy. The movement establishes private schools, universities and think tanks in 180 countries.

In Turkey, Erdogan has worked actively to close schools established by the movement, which is also seen in Denmark. More than 336 students have been withdrawn from the Danish schools. After the attempted coup, the Gülen-movement is labelled as a terror organization and due to the fear of being labelled as terrorists, many Turkish parents withdraw their children from the schools.

On Facebook, a document with the title: “Save your children from Fethullah Gülen’s schools” is shared among Danish Turks. The document lists 14 schools, which are being accused of supporting the Gülen-movement. According to the schools, the parents feel pressured into withdrawing their children, because they risk to be labelled as traitors and terrorists.

2016: Udlændingestyrelsen lukker asylcenter i Tullebølle efter uro

Efter vedvarende uroligheder forårsaget af en gruppe drenge på Børnecenter Tullebølle på Langeland valger Udlændingestyrelsen at lukke asylcentret. Sagerne, der får Udlændingestyrelsen til at lukke centret omhandler slagsmål på børnecentret og seksuel chikane af en række piger, blandt andet på Langelandsfestivalen og i Svendborg Badeland. Efter en ildspåsættelse i en vaskekælder tidligere på året har en gruppe medarbejdere sendt et brev til centerledelsen, hvori de udtrykker deres bekymring. Men nu har Udlændingestyrelsen altså valgt at gå ind i sagen.

Udlændinge- og Integrationsministeren har tidligere udtalt sig på følgende måde i sagen: “Vi kan ikke byde naboer, kvinder på festivaler  eller danskerne generelt, at de skal leve i utryghed.”

Hvad mener du, er det det rigtige at lukke asylcentre for at beskytte personale og beboere i området eller skubber man bare problemerne videre?

2016: The Danish Agency for Immigrants closes asylum center in Tullebølle

After continuous controversies caused by a group of young boys at Børnecenter Tullebølle at Langeland, the Danish Agency for Immigrants decides to close the asylum center. Some of the controversies that led to the decision are related to fights at the asylum center and sexual harassment of multiple girls, including at Langelandsfestivalen and in Svendborg Swimming Center. Following arson in a laundry room earlier the same year, a group of employees have warned the management about the situation and expressed their concern in a letter.

However, now the Danish Agency for Immigrants has decided to enter the case. Minister of Immigrants and Integration, Inger Støjberg has earlier said the following about the case, “We can’t accept that neighbours, women at festivals, and Danes in general have to live feeling insecure.”

What do you think? Is closing down the asylum center the right decision or are the problems just passed on to somewhere else?

2016: Dansk politi under pres

Borgmestre fra Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Guldborgsund og Lolland mener, at politiets ressourcer kan bruges bedre end på grænsekontrol. Flere af dem sætter spørgsmålstegn ved grænsekontrollens effekt, både som kriminalitetsbekæmpelse og som instrument til at dæmpe antallet af asylansøgere. På det tidspunkt har politiet oparbejdet 1.030.415 overarbejdstimer. Det viser Rigspolitiets seneste opgørelse fra august. Årsagen er grænsekontrollen og et øget terrorberedskab.

En opgørelse viser, at en måned med den øgede grænseindsats har kostet politiet 22.500 ekstra arbejdstimer. Det har ifølge politiet betydet, at man har været tvunget til at prioritere i politiopgaverne.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg kalder grænsekontrollen “en stor opgave for dansk politi”. Han fortæller, at man har måttet nedprioritere færdselsområdet og indsatsen i nattelivet.

Hvad mener du, er grænsekontrol nødvendigt eller kunne politiets ressourcer anvendes bedre?

2016: The Danish police under pressure

Mayors from Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Guldborgsund and Lolland are of the opinion that the ressources of the police can be utilized in a better way than on border control. They raise questions about the effect of the border control, both in terms of fighting crime and as an instrument of lowering the number of asylum seekers. According to a report from the Danish National Police from August, the officers have earned 1.030.415 overtime work hours due to border control and increased terror alert. One report shows that a month with the border control cost the police 22.500 extra working hours and required the police to re-prioritize their tasks.

The National Police Commissioner has called border control “a massive task for the Danish police”, as it’s forced them to give less attention to road traffic and nighttime safety.

What do you think? Is border security necessary or should police resources be utilized differently?

2016: Danmark stopper for modtagelsen af kvoteflygtning (2016)

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddeler i september, at regeringen vil indføre et midlertidigt stop for modtagelsen af FN’s kvoteflygtninge i 2016 og 2017. Siden 1989 har Danmark forpligtet sig til at modtage 500 kvoteflygtninge om året. Men det stigende antal asylansøgere lægger pres på kommunernes integrationsarbejde, hvorfor der er brug for et pusterum, mener Støjberg. Danmark modtager kritik fra bl.a. Amnesty Danmark, der mener, at Danmark ikke lever op til sit internationale ansvar i den humanitære krise.  Året efter vedtager Folketinget en ny kvoteflygtningeordning, der fastlægger, at det kun er den siddende udlændingeminister, der kan bestemme antallet af kvoteflygtninge. Dermed kan der indføres et permanent stop for modtagelsen af kvoteflygtninge, hvilket bliver en realitet i 2018. Hvad mener du? Er det permanente stop for kvoteflygtninge en god idé? Eller svigter Danmark sit ansvar overfor verdens flygtninge?

2016: Danish stop to the acceptance of UN quota refugees (2016)

In September, Minister of Foreigners and Integration, Inger Støjberg (V), announces the government’s wish to implement a temporary stop to the acceptance of quota refugees from UN in 2016 and 2017. Since 1989, Denmark has been committed to an annual acceptance of 500 quota refugees. But the rising number of asylum seekers puts the authorities and integration under pressure, which causes a need for a time-out, Støjberg believes. Denmark is criticized by Amnesty Denmark for the lack of international responsibility in the humanitarian crisis. The following year, the Danish parliament passes a new quota refugee settlement, which provides the Minister of Foreigners and Integration in office with an opportunity to solely decide the number for quota refugees arriving in Denmark. Thus a permanent stop to the acceptance of quota refugees can be implemented, which is carried out in 2018. What do you think? Is a permanent stop to the acceptance of quota refugees a good idea? Or does Denmark betray its international responsibilities?

2016: Martin Henriksen nægter at kalde Jens Philip Yazdani dansk på direkte TV

I Debatten på DR2 nægter Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen i bedste sendetid at kalde den 18-årige gymnasieelev Jens Philip Yazdani for dansker, på trods af at Jens Philips mor er dansk, han er født i Danmark og har gået i dansk vuggestue, dansk børnehave og dansk skole. Henriksen udtaler følgende: “Man kan ikke sige, at hvis man henter hele verden til Danmark, og at de så får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danske. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet overfor de generationer, der har været med til at bygge det her land op.”

Hvad mener du? Er det en forfladigelse af debatten at acceptere Jens Philip Yazdani og andre som danske eller går Martin Henriksen for vidt med sin udtalelse?

2016: Martin Henriksen refuses to accept Jens Philip Yazdani as Danish

During a live transmission of the TV program, Debatten, Danish People’s Party’s spokesperson for integration, Martin Henriksen, refuses to accept 18-year-old high school student Jens Philip Yazdani as Danish, despite the fact that Jens Philip’s mother is Danish, and he was born in Denmark and attended Danish nursery, kindergarten and school. Henriksen says: “You can’t say that just because you bring the whole world to Denmark and they have some kids here, then they’re Danish. That’s simply a simplification of the debate, which is highly rude to the generations, who’ve built this country.”

What do you think? Is it a simplification of the debate to accept Jens Philip Yazdani and others in the same situation as Danes or is Martin Henriksen going too far with his statement?

2016: Teltlejrene i Thisted og Herning lukker

I begyndelsen af januar indfører Danmark grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, hvilket resulterer i, at antallet af asylansøgere falder drastisk i de efterfølgende måneder og nu har stabiliseret sig på et langt lavere niveau. Regeringen vurderede i begyndelsen af 2016, at op imod 25.000 personer ville søge asyl i løbet af året. Så højt blev tallet dog langt fra. I en pressemeddelelse siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at årsagen hertil er de mange udlændingestramninger, som et flertal i Folketinget har vedtaget.  Antallet af asylansøgere er nu på niveau med 2012.

De færre asylansøgere kombineret med en række uroligheder – blandt andet to voldelige overfald på medarbejdere – gør, at regeringen vælger at nedlægge teltlejrene i både Thisted og Herning.  Teltlejren i Thisted var landets største med plads til 250 enlige mænd.

2016: Asylum camps in Thisted and Herning are closed

In the beginning of the year, Denmark establishes border control at the border of Denmark and Germany, which results in a dramatic decrease of the number of asylum seekers in the following month. Now, it’s stabilized at a far lower level. In the beginning of 2016, the government estimated that close to 25.000 people would apply for asylum in 2016. However, the number ends up being much lower. In a press release, Minister of Immigrants and Integration Inger Støjberg says that the reason for this is the many tightening regulations passed by a majority in the parliament. The number of asylum seekers is now at the same level as in 2012.

The lower number of asylum seekers combined with a number of incidents – among others a violent attack on employee’s – has caused the government to close down asylum camps in both Thisted and Herning. The camp in Thisted was the largest in the country with the possibility to house up to 250 men.

2017: #AnmeldEnPizzaBager

Integrationsminister Inger Støjberg (V) opfordrer på TV2 almindelige danskere til at angive personer, som de mistænkte for at være illegale indvandrere. Støjberg udtaler “Jeg vil faktisk også opfordre helt almindelige danskere til, at når de for eksempel er inde på deres pizzeria og synes, der er noget underligt med det baglokale, fordi der går mange rundt, der ikke taler dansk overhovedet, at man jo så også selv kontakter myndighederne.”

Dette giver anledning til en række debatter politikere og danskere imellem, for er det meningen at almindelige mennesker skal anmelde borgere, de mistænker for at være illegale? Hvad synes du?

Rockwool Fondens Forskningsenhed har skønnet, at der i marts 2017 er cirka 18.000 migranter illegalt i Danmark.

2017: Turn in your local pizzeria owner

Minister of Integration Inger Støjberg encourages ordinary citizens to indicate persons whom they suspect to be illegal immigrants. Støjberg says: “Actually, I want to encourage ordinary Danish citizens to, when for example they go to their local pizzeria and think there’s something weird going on in that back room because there’s a lot of people, not speaking Danish, to contact the authorities.”

This leads to a number of discussions. Do we really want ordinary citizens to contact the authorities just because there are a lot of people not speaking Danish in the back room at the local pizzeria? What do you think?  Rockwool Fonden has estimated that in March of 2017, there were approximately 18.000 immigrants illegal in Denmark.

2017: Støjbergs instruks

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg kommer under hård beskydning for sin håndtering af en sag, hvor mindreårige asylansøgerpar ulovligt er blevet adskilt. I februar 2017 finder Folketingets Ombudsmand det ulovligt, at udlændinge- og integrationsministeren et år tidligere har givet Udlændingestyrelsen instruks til at tvangsadskille alle par på landets asylcentre, hvor mindreårige boede med sammen med deres ægtefælle.

Ministeren vælger at rette ind efter Ombudsmandens kritik, men fastholder samtidig kritikken af muligheden for at mindreårige kan bo sammen med ældre ægtefæller. Det kommer sidenhen frem, at Inger Støjberg overhørte advarsler fra sit eget embedsværk om ulovligheden i hendes instruks. Ifølge Politiken har der inden instruksen været talrige diskussioner i Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvor man har diskuteret, hvorvidt man lovligt kan adskille alle par med mindreårige på asylcentrene uden at behandle sagerne enkeltvis.

Sagen har fået stor mediebevågenhed og ministeren er blevet stærkt kritiseret af blandt andet Socialdemokratiet, Enhedslisten og de Radikale, mens Dansk Folkeparti har valgt at holde hånden over ministeren.

2017: Støjberg’s brief

Minister of Foreigners and Integration, Inger Støjberg, is strongly criticized for her handling of a case, where minor asylumseeker couples have been seperated by force illegally. In February 2017, the ombudsman of Folketinget finds it illegal, that the Minister of Foreigners and Integration has given a brief demanding all minor asylumseeker couples to be seperated at their arrival at an asylum centre.

The minister chooses to accept the critique, but also points out the problem with child marriages. Later on, it is revealed that the minister chose to ignore warnings from her own civil service regarding the illegal brief. According to the Danish newspaper, Politiken, employees from the Ministry of Foreigners and Integration have on several occasions discussed, whether the brief was illegal or not.

The case has been covered by the media and the minister has been criticized by the Socialdemocrats, Enhedslisten, de Radikale, but the Danish People’s Party has chosen to support the minister.

2017: Den svenske regering stopper ID-kontrol ved den danske grænse

Den svenske regering kommer med en udmelding om at stoppe ID-kontrol ved den danske grænse. Sverige stopper ID-kontrol på busser, tog og færger mellem Danmark og Sverige, rapporterer Sveriges Radio.

2017: The Swedish government ends identity check at the Danish border

The Swedish government announces that all identity checks will be ended at the Danish border. The identity checks will be ended in busses, trains and ferries between Denmark and Sweden, Sveriges Radio reports.

2017: Au pairs – kulturudveksling eller husarbejde?

I begyndelsen af sommeren blusser debatten om au pairs i Danmark op igen som følge af en række debatindlæg og dokumentarfilm. Blandt dem, der deltager i debatten, er de to FOA-formænd Karen Stæhr og Dennis Kristensen, der langer ud efter ordningen, fordi der ikke længere er tale om kulturudveksling, som det oprindeligt var tilfældet, men om primært unge filippinske kvinder, der søger mod Danmark for at få en fast indtægt i en periode, som kan bidrage til at støtte familien derhjemme.

De foreslår, at lønnen for au pairs hæves fra de nuværende 4.150 kroner om måneden før skat til 5.355 kroner, der svarer til, hvad en serviceassistentelev, der udfører sammenlignelige opgaver, får, fratrukket værdien af kost og logi.

Enhedslisten foreslår helt at skrotte ordningen. De kalder det ”billig arbejdskraft”, og mener, at arbejdet burde følge de gældende overenskomstregler. Partiets beskæftigelsesordfører, Finn Pedersen, udtaler således til TV2: “Husligt arbejde er arbejde på lige fod med alt andet arbejde, og der burde være tale om, at de kvinder, der kom hertil, udførte arbejde på overenskomstmæssige vilkår.”

Hvad mener du? Er au pair ordningen stadig relevant som kulturudveksling eller er der tale om reelt husarbejde?

2017: Au pairs – cultural exchange or housework?

Once again, the debate on au pairs in Denmark flares up in the beginning of the summer due to a series of contributions to the debate and documentaries. Among the contributors, the two FOA-spokesmen, Karen Stæhr and Dennis Kristensen, criticize the au pair-arrangement. They think, the arrangement is no longer about cultural exchange, but instead about cheap workforce and housework. Many young Philippean women arrive in Denmark in order to get an income, which can help out their families.

Stæhr and Kristensen suggest, that the wages for au pairs must be raised from 4.150 DKK to 5.355 DKK a month. The Socialist party, Enhedslisten, suggests that the arrangement should be removed alltogether. They call it cheap workforce, and they think, the work should be regulated by valid agreements instead. “Housework is work equally with all other kinds of work and the women, who want to work here, should do so on valid agreements,” Finn Pedersen from Enhedslisten says.

What do you think? Are au pairs still cultural exchange or are they houseworkers?

2017: Rumænsk kvinde udvises for at tigge med kop på Nørrebro

En 63-årig rumænsk kvinde bliver idømt 20 dages ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud de næste seks år for at tigge i København. Dommen er den første af sin art, siden justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i juni skærpede straffen for at tigge på gaden i Danmark. Den ældre kvinde bliver i juli anholdt ved Nørrebro Station, hvor hun sad i skrædderstilling med en kop foran sig. I retten kommer det frem, at kvinden i løbet af de seneste 15 år flere gange er rejst til Danmark for at tigge. Hun forklarer, at hun typisk opholder sig i Danmark i et par måneder, før hun rejser tilbage til Rumænien for at hjælpe med at forsørge sine syv børn.

Men der er ingen retspraksis på området, efter at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet efter en ophedet debat 21. juni besluttede, at det mindst skal koste 14 dages ubetinget fængsel at tigge i gågader, supermarkeder og tæt på offentlig transport. Flere tiggere er over sommeren blevet dømt efter den hastebehandlede lov, men ingen er indtil nu blevet udvist af Danmark. For at kunne udvise en EU-borger fra Danmark, skal den dømte ifølge EU’s opholdsdirektiv have udvist en adfærd, som udgør “en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.” Og det fandt retten altså var tilfældet med den 63-årige kvinde.

2017: Romanian woman deported for begging in the streets of Copenhagen

A 63-year-old Romanian woman is sentenced to 20 days in jail and deported from Denmark with an entry ban for the following six years for begging in the streets of Copenhagen. Her sentence is the first of its kind since Minister of Justice, Søren Pape Poulsen (K), tightened the sentence for begging in the streets in Denmark in June, 2017. The older woman is arrested at Nørrebro Station in July, 2017, where she was sitting with her legs crossed and a cup in front of her. In court, it is revealed that the woman has travelled to Denmark multiple times over the past 15 years in order to beg. She explains that she typically remains in Denmark for a few months before going back to Romania to provide for her seven kids.

There is no legal practice in this field after the government, the Danish People’s Party and the Social Democratic Party decided after a heated debate on July 21, 2017 that begging in the streets, near super markets, and close to public transport should result in at least a 14-day jail sentence. More people are sentenced during the summer of 2017 after the fast-tracked law, but no one had until then been deported from Denmark. To deport an EU citizen from Denmark, the EU law states that the person must have shown behaviour that constitutes a real, immediate, and serious threat affecting societal interest. The court found that this was the case with the 63-year old woman.

2017: Ismail i kommunalpolitik

Op til kommunalvalget i november skriver DR, at flere med anden etnisk baggrund end dansk er repræsenteret i de kommunale byråd. Ved kommunalvalget i 2009 var der således 92 udenlandske kandidater mod 121 i 2013. Kommunalforsker ved SDU, Ulrik Kjær, peger på, at flere nydanskere engagerer sig i samfundet og tager del i nærdemokratiet, og udviklingen ser ud til at fortsætte i fremtiden, hvor partierne vil komme til at favne flere med udenlandsk baggrund. Ved det forestående kommunalvalg håber 40-årige Ismail Hassan (S), der til daglig er selvstændig og arbejder som tolk, at komme ind i byrådet i Viborg. Selvom det ikke lykkedes for ham i 2009 og 2013, håber han på 4-500 stemmer. – Det er fordi, vi er en del af samfundet. Jeg vil gerne bidrage, siger Ismail.

2017: Ismail in local politics

Before the municipal election in November, Danmarks Radio (DR) reports that more non-ethnic people are represented in the Danish town councils. At the municipal election in 2009, a number of 92 foreign candidates ran for the election and in 2013 the number was 121. Municipal researcher from Syddansk Universitet (SDU), Ulrik Kjær, explains that more non-ethnic Danes engage in the Danish society and participates in the local democracy. This development does not seem to decrease for which reason many of the Danish parties will have to embrace the new non-ethnic candidates. At the upcoming municipal election, the 40-year-old Ismail Hassan (S), who is self-employed and works as interpreter, hopes to gain a seat in the town council in Viborg. Though he didn’t manage to do that in 2009 or 2013, he is hoping for 4-500 votes. – It’s because we are a part of society. I want to contribute, Ismail says.

2018: Ferie under ramadanen?

Under ramadanen opfordrer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et debatindlæg hos B.T. danske muslimer til at holde ferie under fasten. Støjberg påpeger, at det er uholdbart at arbejde en hel dag uden mad og drikke og mener, at det kan være farligt, hvis buschaufføren eller ansatte i sundhedssektoren ikke yder eller præsterer deres optimale på grund af manglende indtag af føde og væske. Blogindlægget skaber røre i både politiske og religiøse kredse, og i medierne går danske muslimer i rette med Støjbergs indlæg. Støjberg bliver kritiseret for at politisere forhold, der reelt ikke er problematiske, og mange anser indlægget som et angreb på muslimernes religiøse praksis. Hvad mener du? Bør danske muslimer holde ferie under ramadanen?

2018: Holiday during the Ramadan?

During the Ramadan, Minister of Foreigners and Integration, Inger Støjberg (V), encourages all Danish Muslims to take a holiday during the fast. Støjberg points out that it is untenable to work a whole day without eating or drinking, and she believes that it can be dangerous if the bus driver or employees in healthcare don’t yield or perform in an optimum fashion due to lacking meals and liquid. Her contribution stirs the waters in political and religious circles and Danish Muslims argue with the Minister in the media. They criticize her for politicizing circumstances, which in reality is not problematic and many regard her contribution as an attack on Muslim religious practices. What do you think? Should Danish Muslims take a holiday during the Ramadan?

2018: Tildækningsforbud

Henover foråret og sommeren bluser debatten om et tildækningsforbud – i folkemunde også kaldet burkaforbud – op, efter Dansk Folkeparti i årevis har ønsket at forbyde niqab og burka i det offentlige rum. Forbuddet gælder tildækning af ansigtet på offentlige steder, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål bag maskeringen. Forbuddets tilhængere mener, at det er en vigtig foranstaltning til at hjælpe undertrykte muslimske kvinder, mens modstanderne ser forbuddet som symbolpolitik og diskrimination af den personlige frihed. Andre europæiske lande har tidligere indført forbud mod ansigtstildækkende beklædningsgenstande, og den 1. august træder forbuddet i kraft i Danmark efter mange politiske stridigheder. Kun én uge efter proklamerer den fransk-algeriske rigmand, Rachid Nekkaz, at han har i sinde at betale bøderne til de kvinder, der overskrider tildækningsforbuddet i Danmark såvel som andre europæiske lande.

2018: Ban on face covering

In the spring and summer, the debate on ban on face covering – popularly called burka ban – bursts into flames after the Danish People’s Party for years have wanted to forbid niqab and burka in public spaces. The ban applies to all face coverings in public places, unless there is a creditable purpose behind the masking. Supporters of the ban believe that it is an important arrangement to stop the suppression of Muslim women, while the opponents of the ban see it as tokenism and infringement of individual liberty. Other European countries have earlier on passed similar bans against face coverings and on August 1 the ban comes into force in Denmark after many political disputes. Only one week after, the French-Algerian businessman Rachid Nekkaz announces that he wishes to pay all fines issued at women violating the ban on face coverings in Denmark as well as other European countries.

2018: Debatten om Lindholm

I forbindelse med vedtagelsen af årets finanslov indføres et initiativ, der skal etablere et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Udrejsecentret skal huse udlændinge på tålt ophold, fremmedkrigere og udviste kriminelle udlændinge og asylansøgere. Centret har til formål at sikre, at udlændingene overholder deres meldepligt og erstatter samtidig deres placering på udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast. Delaftalen skaber røre, utryghed og vrede hos lokalområdets beboere og borgmestre, og FN’s menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, udtrykker også bekymring for isolationen af de udviste kriminelle udlændinge. – I aften savner jeg medmenneskelighed i Danmark. Jeg ved, at den er der. Vi må ud og finde den, skriver den danske generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl, på Twitter. Efter Folketingsvalget i juni 2019 begraver den nye socialdemokratiske regering dog idéen om udrejsecentret med en politisk aftale med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

2018: The debate about Lindholm

During the passing of the annual budget, the Danish government presents a new initiative, which establishes an asylum centre on the island Lindholm in Stege Bugt. The centre will accommodate foreigners with exceptional leave to remain, foreign fighters and expelled criminal foreigners and asylum seekers. The purpose of the centre is to ensure that the foreigners adhere to their duty of notification and to remove the foreigners from the current centre Kærshovedgård in Ikast. The partial agreement results in commotion, insecurity and anger among the local citizens and mayors and the UN High Commissioner for Human Rights, Michelle Bachelet, expresses her concerns for the isolation of the expelled criminal foreigners. – Tonight, I miss humanity in Denmark. I know it is there. We must find it, the Danish general secretary in Red Cross, Anders Ladekarl, writes on Twittter. After the election in June 2019, the new social democratic government and its supporting parties Radikale Venstre, SF and Enhedslisten take the idea of the table.

2018: Somalia-sagen fra Nyborg

I slutningen af året får familien Hussein i Nyborg afslag på forlængelse af deres midlertidige opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen. Kort tid efter modtager Nyborg Gymnasium en besked fra kommunen om, at familien skal sendes tilbage til Somalia, hvorfor de to ældste døtre, Ruwayda Abdisalan Hussein og Roda Abdisalan Hussein, skal meldes ud af skolen.  Familien vil i stedet blive sendt på et udrejsecenter, da familiens otte børn på ny har ansøgt om asyl og opholdstilladelse i Danmark. Det får rektor ved Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, til at alliere sig med en række frivillige lærere om et selvfinansieret dagligt undervisningstilbud til børnene og til at starte en indsamling, der skal hjælpe familien med at betale husleje. Rektorens beslutning møder stor kritik fra Dansk Folkeparti, der ønsker at stoppe hans ageren og sikre, at børnene ikke kan gå i skole. Men i begyndelsen af januar 2019 vurderer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at kritikken er uberettiget.

2018: The matter of the Somali family from Nyborg

At the end of the year, the Hussein family from Nyborg is denied extension of their provisional residence permit from the Danish Immigrations Service. Shortly afterwards, Nyborg Gymnasium receives a message from Nyborg municipality saying that the family needs to be sent back to Somalia for which reason the two elder daugthers, Ruwayda Abdisalan Hussein and Roda Abdisalan Hussein, must be withdrawn from school. Instead, the family will be accommodated at an asylum centre because the family’s children have applied for asylum and residence permit in Denmark. For this reason, the headmaster of Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, allies himself with a number of voluntary teachers. Together they make daily classes for the children and start a fundraising to help the family pay their rent. The headmaster’s decision is criticized by Dansk Folk Party who wishes to stop his actions and make sure that the children cannot attend classes in school. But in the beginning of 2019, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (The Educational Administration) assesses the critique to be unjustified.

2018: Bosniernes taksigelse

I Sct. Jørgens Have i Odense opstiller danske bosniere en 7,5 ton tung mindesten som tak til Danmark for at have modtaget bosniske krigsflygtninge fra 1993-1995. Mindestenen er en såkaldt STEĆAK, der er en bosnisk middelaldergravsten og vigtig for den bosniske kulturarv. – På stenen er der en hånd, der er rakt ud. Det er dét, som danskerne betyder for os. Det er den varme omsorg, siger Almira Vojnikovic, der selv kom til Danmark som 14-årig.

2018: The Bosnians’ thanksgiving

In Sct. Jørgen’s Garden in Odense, Danish Bosnians install a 7.5. ton memorial stone, which symbolizes their thanksgiving to Denmark for having received the Bosnian war refugees in 1993-1995. The memorial stone is a so called STEĆAK, which is a medieval gravestone and important to the Bosnian cultural heritage. – On the stone, there is an outstretched hand, which is what the Danes mean to us. It is the warm solicitude, Amira Vojnikovic says, who himself arrived in Denmark when he was 14 years old.

2018: Håndtryksloven

I efteråret fremsætter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et lovforslag, der forpligter nye statsborgere til at give håndtryk til kommunens borgmester ved den såkaldte grundlovsceremoni. Forslaget er en del af en ny indfødsretsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som gør det sværere for udlændinge at opnå dansk statsborgerskab, og dele af aftalen omhandler de ceremonier, der afholdes, når nye borgere modtager deres statsborgerskab. Lovens formål er at sikre et obligatorisk håndtryk mellem den nye borger og borgmesteren, og loven beskriver udførligt, hvordan håndtrykket skal gives håndflade mod håndflade og uden handsker. Forslaget møder stor modstand og en række borgmestre kritiserer forslaget for at være symbolpolitik og overmagt. Lovforslaget bliver vedtaget i løbet af efteråret og i begyndelsen af 2019 træder loven i kraft.

2018: The Law of Handshake

In the autumn, Minister of Foreigners and Integartion, Inger Støjberg (V), submits a bill, which commit all new citizens to shake the municipal mayor’s hand at the so called constitution ceremony. The bill is part of a new agreement on citizenship between the government and Danish People’s Party, which makes it more difficult to become a Danish citizen. A part of this agreement deals with the ceremonies in which the new citizens receive their citizenship. The purpose of the law is to ensure a compulsory handshake between the new citizen and the mayor and the law outlines in detail how the handshake must be given palm to palm and without gloves. The bill is met with resistance and many mayors criticize it for being tokenism and a sign of superiority. The bill is passed during the autumn and in the beginning of 2019 it comes into force.

2019: Paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik

I årets begyndelse vedtager regeringen og Dansk Folkeparti det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik. Paradigmeskiftet kommer i kølvandet på en række stramninger såsom stop for modtagelse af kvoteflygtninge, håndtryksloven, tildækningsforbuddet og forslaget om et nyt udrejsecenter på Lindholm, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og til tider Socialdemokratiet. Paradigmeskiftet indbefatter bl.a. afskaffelsen af permanente opholdstilladelser, loft over familiesammenføringer, hårdere straffe for manglende meldepligt, nedsat hjemsendelsesydelse, hårdere straffe for brud på indrejseforbud m.m. Selvom regeringen og Dansk Folkeparti er tilfredse med de nye tankegange, møder paradigmeskiftet også stor kritik fra de politiske modstandere, der mener, at forslagene er symbolpolitik og på kant med Menneskerettighedskonventionen.

2019: The paradigm shift of Danish immigration policy

In the beginning of the year, the government and Danish People’s Party pass the so called paradigm shift of Danish immigration policy. The paradigm shift comes in the wake of a series of constraints of the immigration policy made by the government, Danish People’s Party and at times the Social Democratic Party such as the stop to the acceptance of the UN quota refugees, the law of handshakes, the ban on face coverings and the debate on Lindholm. The paradigm shift includes an abolition of permanent residence permits, a limitation of family reunifications, harsher sentencing on lacking the duty of notification, a smaller repatriation granting, harsher sentencing on breaking the entrance ban etc. Even though the government and Danish People’s Party are pleased with the new policy, it is also met with great critique from political opponents who believe the paradigm shift is tokenism and a fall out with the European Convention on Human Rights.

2019: Debatten om Sjælsmark

I begyndelsen af året blusser debatten om Udrejsecenter Sjælsmark for alvor op efter Folketingets Ombudsmand i december 2018 i kraftige vendinger kritiserer forholdene på centret. Allerede i maj samme år har Røde Kors’ psykologer udarbejdet en undersøgelse, der i en kritisk rapport konkluderer, at der er dobbelt så høj risiko for psykiske lidelser for børnene på Sjælsmark end hos nyankomne flygtningebørn, og at 61 % at børnene sandsynligvis kan opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Omkring nytår går en Youtube-video fra centret viralt, da en far bliver nægtet at give sin søn broccoli og kogte kartofler til aftensmad. Videoen sætter skub i den politiske diskussion, der først omhandler, hvorvidt familierne skal have lov til at lave mad selv, men senere breder sig ud til at handle om, hvorvidt børnene skal ud af Sjælsmark. Debatten om børnene på Sjælsmark bliver ét af de vigtige politiske diskussionsemner under valgkampen senere på året. Hvad mener du? Skal børnene ud af Udrejsecenter Sjælsmark?

2019: The debate on Sjælsmark

In the beginning of the year, the debate on asylum centre Sjælsmark bursts into flames after the ombudsman of the parliament in December 2018 issues a stern warning against the conditions at the centre. In May 2018, psychologists from Red Cross have already completed an examination, which in a critical report concludes, that there are significant risks to the mental health of children at Sjælsmark, and 61 % of the children are likely to have a psychiatric diagnosis. At New Year a Youtube-video from the centre goes viral as a father is denied broccoli and potatoes for his son at dinner. The video sparks the political discussion, which at first relates to the question of whether the families should be allowed to make food themselves, but later on also relates to the question of whether the children needs to be removed from Sjælsmark. The debate on the children at Sjælsmark becomes one of the most important discussions during the election campaign the following months. What do you think? Should the children be removed from Sjælsmark?

2019: Syrisk asylpar modtager godtgørelse for ulovlig instruks

Det syriske asylpar, Remaz Alkayal (17) og Alnour Alwan (26), får i marts af Københavns Byret tilkendegivet en godtgørelse på 20.000,- fra Udlændingestyrelsen på grund af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) ulovlige instruks om tvangsadskillelse. Instruksen beordrer embedsfolk til at tvangsadskille alle asylpar, hvoraf mindst den ene part er under 18 år. Denne praksis strider imidlertid mod forvaltningsloven, der foreskriver, at myndighederne skal foretage en partshøring, så parterne har mulighed for at ytre sig, før beslutningen om tvangsadskillelse kan tages. Alligevel bliver Remaz og Alnour tvangsadskilt uden partshøring i 2016, hvorfor de beslutter at klage til Ombudsmanden, der konkluderer, at praksissen er ulovlig og kritisabel. Mens sagen falder ud til det unge asylpars fordel, ruller den også for fuld kraft i den politiske verden, hvor ministeren ad flere omgange indkaldes til samråd om forløbet. Senest har den nye socialdemokratisk regering og dens støttepartier nedsat en kommission, der skal undersøge sagen til bunds.

2019: Syrian asylum couple receives compensation

In March, Copenhagen City Court grants the Syrian asylum couple, Remaz Alkayal (17) and Alnour Alwan (26), a compensation of 20.000 DKK from the Danish Immigration Service due to an illegal brief about separation by force from the Minister of Foreigners and Integration, Inger Støjberg (V). The brief orders officials to separate all asylum couple of which at least one of them is under the age of 18 by force. However, this policy is against the Danish Public Admininstration Act, which specifies that authorities must conduct an examination of the parties involved in which the parties are able to speak their minds before the decision of separation by force can be made. Nonetheless, Remaz and Alnour are separated by force without an examination in 2016 and for this reason they complain to the ombudsman. He concludes that the brief is illegal and reprehensible. While the issue proves to be the young couple’s advantage, it also spreads in political circles, where the Minister is called into consultation. Most recently the new Social Democratic government and its supporting parties have appointed a commission to examine the course of the brief.

2019: Indsamling i Paludans navn

I foråret starter journalisten Nicolai Würtz en indsamling i protest mod den racismedømte Stram Kurs-formand, Rasmus Paludan, der månederne forinden har fyldt i det danske mediebillede. Gennem sin Youtube-kanal og sine demonstrationer skaber Paludan opmærksomhed om sine højreradikale holdninger til indvandrere og flygtninge – særlig med muslimsk baggrund. Og i april kan man på TV både se massive uroligheder og anholdelser på Nørrebro samt moddemonstrationer og fredsfester mod Paludan. De mange konflikter får Würtz til at starte indsamlingen til Dansk Flygtningehjælp i Paludans navn, og den bliver hurtigt populær. – Jeg håber, at han tænker over, at hver gang han stiller sig op og demonstrerer, så er vi mange der bliver væk – og i stedet sidder hjemme og donerer, siger Nicolai Würtz. Få uger efter hans initiativ er startet har Würtz sammen med 11.000 personer indsamlet over 1,5 millioner kroner.

2019: Fundraising in the name of Paludan

In the spring, journalist Nicolai Würtz starts a fundraising as a protest against the chairman of the newly founded party, Stram Kurs. The chairman, Rasmus Paludan, has been found guilty of racism and the previous months he has been a crucial figure in Danish media. Throughout his Youtube-channel and his demonstrations, Paludan draws attention to his right-winged opinions on immigrants and refugees – especially from Muslim countries. And in April, the Danish population can experience both massive unrests and arrests at Nørrebro and counterdemonstrations and peace celebrations against Paludan. The many disputes cause Würtz to start a fundraising to Danish Refuge Council in the name of Paludan and it quickly rises in popularity. – I hope he considers that every time he demonstrates, we are many who stay away – and instead sits at home donating, Nicolai Würtz says. A few weeks after the beginning of his initiative, Würtz and 11.000 other individuals have fundraised more than 1.5 million DKK.

2019: Ny regering åbner op for modtagelsen af kvoteflygtninge

I begyndelsen af juli meddeler den nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, at Danmark igen er klar til at modtage kvoteflygtninge. I første omgang drejer det sig om en mindre gruppe af særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, der kan ankomme i 2019. Disse går under betegnelsen ”twenty or more” og tæller særligt handikappede flygtninge, der ikke kan få den nødvendige behandling i en flygtningelejr. Målet er dog, at Danmark fra 2020 skal indgå i den generelle kvoteflygtningeordning igen, men indtil videre har regeringen ikke sat et tal på, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage om året. Beslutningen falder samtidig med, at Lindholm-projektet bliver droppet, og at regeringen ønsker at oprette et nyt udrejsecenter for familierne på Sjælsmark, der er indrettet efter anbefalingerne fra Røde Kors og Ombudsmanden.

2019: New government opens up to the reacceptance of quota refugees

In the beginning of July, the new Minister of Foreigners and Integration, Mattias Tesfaye (S), announces to the UN Refugee Agency, UNHCR, that Denmark is open to the reacceptance of quota refugees. At first this concerns a small group of refugees who need immediate medical treatment and who will be able to arrive in 2019. These are the so called “twenty or more” and are usually handicapped refugees who cannot receive a necessary medical treatment in a refugee camp. The goal for Denmark is to enter the full settlement of quota refugees in 2020, but for now the government won’t tell how many quota refugees Denmark wishes to receive each year. This decision is made along with the idea of an asylum centre at Lindholm is taken off the table and the government expresses a wish to establish a new asylum centre for the families at Sjælsmark, which must satisfy the recommendations from Red Cross and the Danish ombudsman.

2019: Mulighed for at fratage fremmedkrigeres statsborgerskab

Henover sommeren bliver det tilbagevendende diskussionsemne om de såkaldte fremmedkrigere igen taget op. Fremmedkrigerne bliver betragtet som landsforrædere, da de deltager i krigshandlinger i lande, hvor de ikke er statsborgere. Frygten omhandler særligt de fremmedkrigere, der rejser til Syrien eller Irak for at deltage i krigene på den militante terrororganisation Islamisk Stats side. Mange af de politiske partier ønsker ikke, at disse skal kunne vende tilbage til Danmark. I oktober vedtager et flertal i Folketinget derfor en hastelov om, at fremmedkrigerne skal kunne få frataget deres statsborgerskab – også uden sagen kommer for retten. Det er i stedet den siddende udlændinge- og integrationsminister, der kan gennemføre statsborgerskabsfratagelsen. Loven møder massiv kritik fra regeringens støttepartier samt Institut for Menneskerettigheder, Advokatsamfundet m.fl., der alle mener, at loven strider mod de grundlæggende retsprincipper om magtens tredeling. Kritikken medfører, at loven får en såkaldt solnedsgangsklausul, hvilket betyder, at loven udløber i sommeren 2021, medmindre et flertal i Folketinget genvedtager loven.

2019: Possibility of depriving foreign fighters’ citizenship

During the summer, the returning subject of discussion regarding the so called foreign fighters flares up again. Foreign fighters are considered to be traitors, because they participate in wars in countries in which they are not citizens. The fear especially concerns the foreign fighters, who have travelled to Syria and Iraq to fight for the militant terrorist organization Islamic State. Many of the political parties do not want the foreign fighters to return to Denmark. In October, the Danish Parliament passes a law, which establishes the possibility of depriving foreign fighters’ citizenship – without having to stand trial. Instead, it is the Minister of Foreigners and Integration in office, who will make the decision. The law is heavily criticized by the government’s supporting parties, The Danish Institute for Human Rights, Advokatsamfundet and many others, who all believe, that the law conflicts with the tripartion of power. The critique results in a so called sunset clause, which means that the law expires in 2021, if the Danish Parliament does not pass the law again beforehand.