2000’erne

2000: Udvandring til Australien

Australien er i dag et af de oversøiske lande, der tiltrækker flest danske indvandrere. Fra 1980 har antallet ligget nogenlunde konstant på 6-700 om året, hvorfor antallet af danskfødte er voksende (1954: 3000; 1981: 8.000; 2001: 10.000).

2000: Emigration to Australia

Australia is one of the overseas countries attracting most Danish migrants. Since 1980, around 6-700 Danes move to Australia each year, meaning that the amount of Australian born Danes has been consistently growing; 1954: 3000; 1981: 8000; 2001: 10.000.

2000: Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark?

I 2000 bor der 297.000 førstegenerationsindvandrere og 81.000 andengenerationsindvandrere i Danmark.

2000: What is the amount of immigrants and descendants living in Denmark?

By 2000 there are 297.000 first generation immigrants and 81,000 second generation immigrants living in Denmark.

2002: Etablering af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Ved oprettelsen af ministeriet bliver diverse ansvarsområder overført fra i alt 8 andre ministerier. Disse ansvarsområder inkluderer bl.a. integrationssager fra Indenrigsministeriet; indfødsret fra Justitsministeriet; socialt udsatte flygtninge og indvandrere fra Socialministeriet; undervisning i dansk mv. fra Undervisningsministeriet

2002: Establishment of the Ministry of Refugees, Immigrants and Integration.

The new liberal-conservative government establishes the Ministry of Refugees, Immigrants and Integration. After its establishment, the ministry has its new responsibilities transferred from 8 other ministries, including areas such as; cases regarding integration from the Ministry of Internal Affairs; issues concerning citizenship from the Ministry of Justice; vulnerable refugees and immigrants from the Ministry of Social Affairs; Danish language education from the Ministry of Education etc.

2001: Danmark træder ind i Schengen-samarbejdet

Danmark træder ind i Schengen-samarbejdet d. 25 marts 2001. Dette medfører bl.a., at grænsekontrollen mellem deltagende EU-lande bliver suspenderet; fælles, skærpede regler for visum og indgang til Schengenområdet; styrket samarbejde i bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og illegale indvandrere.

2001: Denmark enters a new type of Schengen cooperation on March 25

Denmark enters a new Schengen cooperation, which brings with it new open borders. Border controls between participating EU countries are suspended. Moreover, a set of common, more strict rules for visa and entry into the Schengen area are implemented, designed to enhance cooperation in combating cross-border crime and illegal immigration.

2001: Krigen i Afghanistan sender tusinde på flugt

I slutningen af 1970’erne begyndte de første afghanske asylansøgninger at dukke op i det danske asylsystem, og efter begyndelsen på krigen i Afghanistan i 2001 ankommer mange fortsat til Danmark. Afghanistans historie fra 1970’erne og frem er en vigtig indgangsvinkel til at forstå, hvorfor landet stadig er præget af kampe, politisk ustabilitet og store flygtningestrømme. I løbet af 1970’erne blev Afghanistan nemlig gradvist indlemmet i Den Kolde Krig, hvilket kulminerede i Sovjets invasion af landet i 1979. For at bekæmpe Sovjet og de afghanske kommunister, støttede USA militært og økonomisk landets oprørsstyrker, hvoraf mange var islamister. Fronterne blev trukket op og endte i 1992-1996 i en blodig borgerkrig, der kostede 600.000 afghanere livet og sendte millioner på flugt. Én af de islamistiske oprørsgrupper var Taleban, der efter borgerkrig tog kontrol med store landområder, hvorefter Afghanistan lukkedes om sig selv.

Efter terrorangrebet mod World Trade Center i 2001 påbegynder USA og Storbritannien storstilede bombeaktioner mod Taleban og al-Qaeda. Kampen om terror er begyndt. For at sikre sikkerhed i de afghanske provinser bliver også NATO-soldater sendt afsted og målet er at opbygge en stabil, demokratisk stat. Selvom den afghanske regering i mange år har modtaget støtte fra bl.a. USA, er staten langt fra stabil og landet er stadig i overhængende fare for en regulær borgerkrig. Civilbefolkningen flygter derfor fortsat fra en økonomi i dyb krig, et svagt politisk system og mistillid til regeringens politik, voldelige konflikter, uro og ugentlige terrorangreb.

2001: The war in Afghanistan puts thousands to flight

In the end of the 1970s, the first Afghan asylum applications start to emerge in the Danish asylum system and after the beginning of the war in Afghanistan in 2001, many still arrive in Denmark. The history of Afghanistan from the 1970s and onwards is an important approach to understanding, why the country is still marked by fights, political instability and high numbers of refugees. During the 1970s, Afghanistan was incorporated into The Cold War, which culminated in the Soviet invasion of the country in 1979. To fight off the Soviet Union and the communist Afghans, USA supported the Afghan rebel groups militarily and economically. But many of the rebel groups were Islamists. The battles lines were drawn and in 1992-1996 a bloody civil war erupted, which killed 600.000 Afghans and put 1 million people to flight. One of the Islamic rebel groups was Taleban and after the civil war, they gained control of huge territories after which Afghanistan shut itself up.

After the terrorist attack on World Trade Center in 2001, USA and Great Britain commence comprehensive bombardments of Taleban and al-Qaeda. The fight against terror has begun. To ensure security in the Afghan provinces, NATO soldiers are also sent to Afghanistan and the goal is to build a stable, democratic state. Even though the Afghan government for years has received support from e.g. USA, the state is still very unstable and the country is in imminent danger of a regular civil war. The civilian population flees from the country due to an economy in a deep crisis, a weak political system and mistrust in the government’s politics, violent disputes, unrest and weekly terrorist attacks.

2002: 24-års-reglen

24-års-reglen har til formål at forhindre tvangsægteskaber og proforma-ægteskaber (ægteskab udelukkende for at opnå statsborgerskab) samt mindske familiesammenføring af partnere under 24 år. Reglen omfatter både statsborgere og personer med opholdstilladelse, men stiller ud over den juridiske tilknytning til landet, også krav til at den samlede tilknytning til Danmark skulle være større end til et andet land. Den herboende ansøger skal kunne stille en bolig og 62.231 kr. som garanti for forsørgelse og må ligeledes ikke have modtaget kontanthjælp i 3 år før ansøgningen.

Der var spekulationer omkring hvorvidt 24-års reglen ville blive afskaffet ved regeringsskiftet i 2011, hvilket ikke blev tilfældet. 24-års reglen har skabt betydelig politisk såvel som moralsk debat omhandlende regeringens indgriben i ægteskabsmønstre, hvori bl.a. Yngresagen satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt en regering kunne beslutte en reel alder for kærlighed.

2002: 24-year rule

The 24-year rule aims at preventing forced marriages and sham marriages (marriage solely to obtain citizenship), and reduce the reunification of partners under 24 years. The rule includes both citizens and persons with residence permit, but also demands that the aggregate ties with Denmark should be greater than with any other country. The non-resident applicant should furthermore have a residence and a minimum of 62.231 kr. on his/her account, guaranteeing the provision for the arriving party.

Furthermore, the applicant cannot have received welfare for three years prior to application.  When the change of government came in 2011, some expected that the 24-year-rule would abolished, yet this was not the case.   The implementation of the rule had created considerable political as well as moral debate concerning governmental intervention in marriage patterns. This included Yngresagen who questioned whether a government could decide a real age of love.

2003: EURODAC

EURODAC er et fælles europæisk system, hvis formål er at fastslå hvilket EU-land, der er ansvarlig for behandling af asylsager. I praksis foregår det ved, at asylansøgere afgiver deres fingeraftryk i det første EU-land, de ankommer til. Dermed er det pågældende EU-land ansvarlig for behandlingen af asylsagen. Fingeraftrykkets ejer har ikke mulighed for at søge asyl i et andet EU-land, når fingeraftrykket er afgivet.

En udfordring ved EURODAC er, at størstedelen af asylansøgninger ankommer til en række sydeuropæiske lande, hvor der ikke er økonomiske midler til at behandle deres sag – så det lever op til FN’s retningslinjer.

2003: EURODAC

EURODAC is a common European system that enables EU-countries to identify which EU-country is responsible for the processing of asylum cases. Asylum seekers are obligated to lodge their fingerprint in the first EU-country they arrive in. Thus, the country in question is responsible for the processing of the application for asylum. Once the fingerprint has been lodged, the asylum seeker is not allowed to seek asylum in other EU-countries.

One of the challenges related to the EURODAC-system is the majority of asylum seekers that arrive in the southern European countries such as Portugal, Spain and Greece. These countries lack economic resources to process the asylum cases in a way that meets the criteria of the UN’s guidelines.

2003: Indvandring fra Østeuropa deler den danske befolkning

Den bølge af østeuropæiske arbejdsmigranter, der begyndte at komme til Danmark i starten af ​​2000’erne, har resulteret i talrige debatter i de danske medier, danske politikere og den danske befolkning. Et af de emner, der diskuteres, omhandler hvorvidt kontrollen ved den danske grænse til Tyskland skal strammes for at minimere tilstrømningen af ​​østeuropæiske indvandrere og øvrig illegal immigration samt grænseoverskridende kriminalitet. Dansk Folkeparti støtter op om en en sådan stramning.

Men tilstrømningen påvirker ikke kun mediebilledet. Især de ufaglærte arbejdere i Danmark og nogle fagforbund hævder, at østeuropæiske arbejdsmigranter underminerer det danske arbejdsmarked især inden for byggebranchen. Det argumenteres, at tilstrømningen af ufaglærte arbejdere fra udlandet gøre det svært for etniske danskere eller danske statsborgere at få ufaglærte jobs, da de kræver en højere løn end de østeuropæiske arbejdere.

2003: Eastern European migrant divide the Danish population

The wave of Eastern European labour migrants, which began arriving in the early 2000’s, has resulted in numerous debates in the Danish media, among Danish politicians and in the general public. One of the hot topics in the media revolves around whether Danish border control should be tightened, in order to minimize the inflow of Eastern European migrants. The Danish People’s Party supports such a tightening. Some Danish unskilled labourers and unions argue that Eastern European labour migrants undermine the Danish labour market, especially in regards to the construction sector, actively stealing jobs from ethnic Danes as they are willing to work for a significantly lower salary.

2003: Dublin-forordningen

Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Island og Norge, der har som formål at låse en asylansøgning til ét land, således at en ansøgning ikke kan kastes rundt blandt lande, der ikke vil modtage flygtningen eller påtage sig ansvaret. Forordningen giver, ud fra nogle kriterier, ligeledes en prioriteret rækkefølge af hvilket land der skal behandle sagen. Disse kriterier inkluderer faktorer såsom opholdssted af nærmeste familie, tidligere opholdstilladelser, tidligere asylansøgning mm.

2003: The Dublin Regulation

The Dublin Regulation is an agreement between the EU, Iceland and Norway, designed to lock an asylum application to one country, consequently disallowing countries to circulate applications which they do not want nor take responsibility for. Based on predefined criteria, the regulation gives a prioritized order of countries able to deal with the application. These criteria include factors such as residence of nuclear family, previous residence, previous asylum applications etc.

2004: Udvidelse af EU

Den 1. maj 2004 tiltræder 10 nye, primært østeuropæiske, medlemslande EU. Dette fører til en indvandring på over 50.000 østeuropæere, der generelt går ind i håndværkerbranchen. De mange nye håndværkere vækker megen opsigt i medierne, da størstedelen ikke er organiseret i fagforeninger og derfor arbejder både længere dage og til billigere penge.

3F har dog observeret, at tendensen har ændret sig over årene, således at flere østeuropæere nu har mere lige løn og arbejdsvilkår end tidligere.

2004: Further enlargement of the EU

On May 1, ten new – mostly Eastern European – countries, join the European Union. This has led to the migration of more than 50,000 from Eastern Europe to Denmark, primarily entering the industries of builders, carpenters and masons. The many new workers have attracted much attention in the media, since most are not organized in workers unions and therefore are working both longer days and for less. 3F workers union has however observed that the trend is changing over the years, as more Eastern Europeans now get equal pay and better working conditions.

2005: Ny chance til alle

Regeringens integrationsplan: “Ny Chance Til Alle” bliver i 2005 præsenteret med det formål at aktivere langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere (velfærdsydelse til personer, der har boet udenfor EU, Norden eller Lichtenstein i et eller flere år, inden for de sidste otte år). Disse målgrupper får deres sag gennemgået på ny og derigennem sikret job og/eller uddannelse. Med en stigning af langtidsledige og starthjælpsmodtagere i arbejde bliver initiativet evalueret som positivt af kommunerne.

2005: A new chance for everyone

The government’s integration initiative ‘A new chance for everyone’ is presented in 2005 with the aim to activate long-term unemployed recipients of welfare and ‘start-aid’ (welfare for non-EU individuals who have lived one or more years within the last eight years, outside the confines of the EU, Nordic countries or Lichtenstein). These groups get their cases re-examined, and equally secured job and / or education. With an increase of long-term unemployed and start-aid recipients into work, the initiative is evaluated positively by the municipalities.

2005: Aslis rejse til Danmark fra Somalia

Asli er en kvindelig asylansøger, der flygtede fra Somalia på egen hånd. Hun ankom med båd til Italien, hvor hendes asylsag blev behandlet. Imens hun ventede på at få behandlet sin asylsag, boede hun og hendes spædbarn på et italiensk asylcenter. Aslis asylsag blev positivt anerkendt, og Asli fik flygtningestatus i Italien. Dette medførte dog, at hun blev bortvist fra asylcentret, da hun ikke længere var asylansøger. Asli blev nu alene ansvarlig for sin egen og sit spædbarns overlevelse. Hun boede på gaden, og levede af den begrænsede hjælp hun modtog fra en lokal kirke.

Asli forsøgte at rejse til andre EU-lande for at søge asyl, men på grund af EURODAC blev hendes fingeraftryk identificeret i Italien. Hun blev derfor sendt tilbage til Italien – og livet på gaden. Det lykkedes Asli at komme til Danmark – på det tidspunkt havde hun 3 små børn. Hun afventer nu (efter to afvisninger på asyl i Danmark), svar på en sag på baggrund af fejlbehandling i en af de tidligere sager, der blev afvist.

Hun håber, at Menneskerettighedsdomstolen vil se på hendes videre sag, for hun anser hverken Somalia eller Italien for værende mulige fremtidsudsigter med tre små børn.

2005: Asli’s journey to Denmark from Somalia

Asli is a female asylum seeker who fled Somalia on her own. She arrived in Italy by boat, where her asylum case was processed. While she waited for her asylum application to be processed – she and her baby lived in an Italian asylum center. Asli’s asylum application was accepted and she gained refugee status in Italy. This led to a ban from the asylum center, as she was no longer an asylum seeker, meaning that she could no longer live at the center. At that point, Asli was solely responsible for her own and her baby’s survival. She lived on the streets and survived by the little help she received from a local church.

In her attempt to survive, Asli tried to travel to other EU-countries to apply for asylum but because of the EURODAC system, her fingerprints was identified to belong to Italy. Thus, she was sent back to Italy – and life on the streets. Asli managed to travel to Denmark – at that time she had three children. She is now waiting for an answer to her third application for asylum in Denmark, which is based on mistreatment of her two former applications. She hopes that the Human Rights Court will process her case – as she does not see Somalia or Italy as possible future scenarios with three young children.

2008: Indfødsretsprøve

Ved en aftale mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative Folkeparti bestemmes det, at ansøgere om dansk statsborgerskab skal bestå en særlig indfødsretsprøve med 40 spørgsmål om dansk historie og kultur.

2008: Citizenship test

By an agreement between the Danish People’s Party, the Liberals and Conservatives, it is determined that applicants for Danish citizenship must pass a special citizenship test with 40 questions about Danish history and culture.

2008: Metock-sagen

I 2008 søger fire EU-borgere, der arbejder og opholder sig i Irland – dog uden irsk statsborgerskab – om familiesammenføring til deres afrikanske ægtefæller i Irland. De irske udlændingemyndigheder afviser i første omgang ansøgningerne, men de fire par lægger sag an mod myndighederne ved en EU-domstol og får medhold i sagen.

Metock-sagens vigtighed for Danmark ligger i, at den indirekte underkender den praksis, der blev indført af Integrationsministeriet. De danske regler var på flere områder strammere end EU’s regler, men kunne således manøvres ved at følge EU’s direktiver frem for de danske.

2008: The Metock Case

In 2008, four EU citizens who work and reside in Ireland, but without Irish citizenship, apply for family reunification to their African spouses. The Irish immigration authorities initially decline the applications, but the four couples sue the authorities at a EU court and win the case.

The importance of the Metock case for Denmark lies in the fact that it indirectly overrule the practices established by the Ministry of Integration. The Danish rules were in several respects stricter than the EU rules, but could now be manoeuvred by following EU directives rather than the Danish.

2009: Iulia reflekterer over indflydelsen fra rumænske arbejdskraft

Interview af ph.d.-studerende Sahra-Josephine Hjorth

Jeg er lidt i et følelsesparadoks, når jeg tænker på de nylige arbejdsmigranter fra Østeuropa. Jeg er rasende over, at vi tillader os selv at skabe eller konstruere en separat gruppe af mennesker kaldet østarbejdere (arbejdere fra Øst), som om de ikke har en personlighed, ikke har et liv og ikke har en historie. Min lillebror er østarbejder. Han har boet sammen med mig. Han er en meget betænksom far og savner sin familie meget og forsøger at leve et værdigt liv.

Så alle de her arbejdere har identiteter, og de er meget komplekse, fordi de kommer her og arbejder, måske arbejder mere for mindre. Det gør de, fordi de har et ‘drive’ og har muligheden for at gøre noget, som de ikke kunne før. der er noget, der driver dem og giver dem energi og overskud, men de vil også gerne have lige rettigheder. Så jeg føler mig rasende. Jeg er mest rasende på rumænerne, fordi de nøjes med meget mindre på den måde, at de sælger sig selv for billigt. Og måske ikke finder tiden til at finde ud af, at du har rettigheder her. De er ikke nysgerrige på at lære mere om disse rettigheder, men fokuserer i stedet på at lave en enklave i samfundet. Til rumænerne siger jeg: hvorfor accepterer du denne andenrangsbehandling?

2009: Iulia reflects on the influx of more migrants from Romania

Interview by PhD fellow Sahra-Josephine Hjorth

I have a little bit of a paradox of feelings inside me when I think about the recent labour migrants from Eastern Europe. I feel very infuriated that we allow ourselves to designate or construct a separate group of people called ‘østerarbejder’ (workers form the East), like they don’t have personality, don’t have lives and don’t have stories. My little brother is a ‘østerarbejder’. He has been living with me. He is a very caring father and missing his family very much and trying to live a dignified life, a proper life.

So all these workers they have identities and they’re very complex, because they come here and they work, perhaps work more for less, they do that because of this drive they have and the opportunity to do something that they didn’t have before. There is a drive that somehow gives them the energy and the surplus to do that, but they wouldn’t mind equal terms by the way. So I’m feeling infuriated. I’m most infuriated with the Romanians, because they settle with far less, in the way that they are selling themselves too cheap, perhaps not taking the time to find out that you have some rights here. They are not curious about learn more about those rights and collaborating rather than making this enclave in society. To Romanians I say “why do you accept this second-rank treatment?”

2009: Merve og indfødretsprøven

Interview af ph.d.-stipendiat Sahra-Josephine Hjorth

Merve er en 24-årig efterkommer af tyrkiske immigranter. Merve tog indfødsprøven og udtrykker, at hun følte, at det var en form for diskrimination, eftersom hun er født og opvokset i Danmark. Merve fortæller: “Jeg skulle op til den prøve, og der følte jeg mig så diskrimineret. Det var den periode, hvor jeg følte, at lige meget hvad jeg gør, så bliver jeg aldrig dansk nogensinde. Jeg have bestået gymnasiet med 10-taller og 12-taller, men alligevel skulle jeg ligestilles med udlændinge, som lige var kommet til Danmark eller for fem år siden. Jeg skulle op til prøven for at se, om jeg kunne dansk. Jeg var 19 år. Kunne man ikke bare have kigget på min studentereksamen og set, at der stod 10 og 12-taller i det fag som skulle bruges. Jeg skulle betale 1.600 kr. ud af mine egne lommepenge. Jeg havde siden jeg var 14 år arbejdet og bidraget til samfundet. Det var virkelig krænkende”

2009: Merve and the citizenship test

Interview by PhD fellow Sahra-Josephine Hjorth

Merve is a 24 year old descendant of Turkish immigrants. Merve took the citizen test and expresses how she felt it to be a form of discrimination, as she is born and raised in Denmark. “I had to take this test, and I felt so discriminated against. In that period, I felt that no matter what I did, I would never be danish. I had completed high school (gymnasium) with top grades, but I was still treated the same as those immigrants who just came to the country. I had to take the test to see if I knew danish. I was 19 years old. Could they not just have looked at my exam papers and seen the high grades in the relevant courses. I even had to pay 1.600 kr. out of my own pocket. I have worked and contributed to the society since I was 14. It was really offensive”.

2009: Sagen om de irakiske og kurdiske asylansøgere

I sommeren 2009 kommer Brorsons Kirke på Nørrebro til at udgøre rammerne for en episode, der sætter sine spor i dansk udlændingedebat. Tidligere på året indgår Danmark en hjemsendelsesaftale med Irak, der betyder, at afviste irakiske asylansøgere kan tvangsudvises, hvis de ikke frivilligt vender tilbage til Irak. En mindre gruppe af de afviste irakiske og kurdiske asylansøgere søger derfor tilflugt og tager ophold i kirken, efter de har fået afslag på deres asylsager og er blevet udvist til Irak. Episoden bliver massivt dækket af medierne, og mange trækker tråde mellem irakernes ophold i Brorsons Kirke og de afviste palæstinensiske asylansøgeres ophold i Blågårds Kirke i 1991. I TV kan man følge med i begivenhederne, der betegnes som et opgør med og demonstration mod regeringens flygtningepolitik. Den 13. august bliver kirken stormet af politiet, der trækker de irakiske og kurdiske asylansøgere ud af kirken.

2009: The issue of the Iraqi and Kurdish asylum seekers

In the summer of 2009, Brorsons Church at Nørrebro comes to play a crucial role in an episode, which will leave its mark on the debate of Danish immigration. Earlier in the year, Denmark makes a repatriation agreement with Iraq, which sends home a huge number of denied Iraqi and Kurdish asylum seekers. Consequently, a small group of these takes up residence in Brorsons Church after their asylum applications have been denied. The episode is massively covered by the media, and many compare the situation of the Iraqi and Kurdish asylum seekers with the one of the Palestinian refugees 18 years earlier. In television, the Danish population is able to watch the events unfold as they are described as a rebel against the government’s refugee policy. On August 13, the police storm the church and drag the Iraqi and Kurdish asylum seekers out of the church.

2009: Et grundlovsstridigt forbud

Regeringens såkaldte burkaudvalg bliver nedsat i august 2009. Udvalget skal blandt andet ”undersøge udbredelsen af identitetsslørende religiøst betingede beklædninger”. Udvalget bliver nedsat, efter De Konservative har foreslået et burkaforbud, hvilket kort efter bliver stemplet som grundlovsstridigt af Justitsministeriet. Herefter bliver forslaget trukket tilbage og udvalget nedsat. En rapport udfærdiget af forskere ved Københavns Universitet, der bliver offentliggjort i januar 2010, konkluderer, at antallet af burka- og niqab-klædte i Danmark er ca. 100-200.

2009: An unconstitutional ban

The government’s so-called Burqa Committee is established in August 2009. The Committee should, among other things “examine the prevalence of identity obscuring religious belief coverings”. The committee is established after the Conservatives had proposed a Burqa ban, which soon after is labeled unconstitutional by the Ministry of Justice. A report by researchers at the University of Copenhagen, published in January 2010, concludes that the number of women wearing Burqa or Niqab in Denmark is approximately 100-200.