SPROG OG RELIGION

Det stærke modersmål

Somalierne er et stolt folkeslag, hvis kulturelle identitet er stærkt bygget op omkring det somaliske sprog. Dette måtte de tre europæiske kolonimagter, Storbritannien, Frankrig og Italien, sande ved begyndelsen af det 20. århundrede efter hver især at have koloniseret deres del af Somalia. Til trods for disse landes ihærdige forsøg på at ændre somaliernes traditionelle sprog, lykkedes det for somalierne at modstå denne påvirkning. Som et af få afrikanske stammer taler somalierne i dag det samme sprog, som før europæerne ankom.

Oprindeligt havde det somaliske modersmål baseret sig udelukkende på mundtlig tradition. Det manglende skriftsprog var europæernes primære argument imod at anerkende somalisk som landets officielle sprog. Først i midten af 1900-tallet indgik somalierne og de europæiske kolonimagter et kompromis: somalierne ville kunne få deres modersmål anerkendt som landets officielle sprog, hvis de indvilligede i, at få det nedskrevet med latinske bogstaver. Den italienske kolonimagt var blandt hovedinitiativtagerne til forliget. De udgav efterfølgende et omfattende værk om grammatisk struktur i det somaliske sprog, der opnåede bred accept i den somaliske befolkning hen imod slutningen af 1950’erne.

Troen på islam

Den muslimske tro er det andet helt centrale element i somaliernes kulturelle selvbevidsthed. For ca. tusind år siden kom de første arabere til de somaliske landområder og påbegyndte islamiseringen af det somaliske folk. I dag er mere end 99% af den somaliske befolkning muslimer, og for næsten alle somaliere fylder den muslimske trospraksis fylder en stor del i livet. Størstedelen af alle somaliere går bl.a. i moské fem gange dagligt og faster i forbindelse med ramadanen.

Foto: AU-UN IST PHOTO / STUART PRICE.