GURMUKHI – SIKHERNES HELLIGE SKRIFTSPROG

Sikhernes skriftsprog hedder gurmukhi. Direkte oversat betyder det ”fra guruens mund”. Skriftsproget blev standardiseret af den anden guru, Guru Angad, og gurmukhi har derfor en hellig status blandt sikher, fordi det blev udviklet af de tidlige guruer i 1500-tallet. Gurmukhi bruges til at nedskrive sproget punjabi.

Gurmukhi-alfabetet har 35 bogstaver og omkring 14 vokaliske tegn. De angiver tryk, forlængelse af vokaler samt nasale lyde, der tilsammen skaber et ord. Modsat dansk er gurmukhi et fonetisk skriftsprog. Det betyder, at ord staves på samme måde, som de udtales. På dansk svarer det til, at ordet ”skole” bliver stavet som ”sgolø” og ”hjem” som ”jæm”.

Alfabetets symbolik

Gurmukhi symboliserer sikhismens lære om lighed og social retfærdighed, fordi alle har ret til uddannelse og dannelse. Guru Nanak valgte bevidst at nedskrive sine hymner i gurmukhi-alfabetet. Som et nyt og særskilt alfabet, der hverken blev brugt af fattige eller herskende muslimske og hinduistiske klasser, betød det, at samtlige mennesker var analfabeter, når det kom til Guru Nanaks lære. Alle skulle studere på de samme skoler for at lære det nye alfabet, rige side om side med fattige og derfor ligestillede som elever. I Danmark har der i flere årtier været små gurmukhi-skoler, også kalde lørdagsskoler. Her lærer børn at læse gurmukhi, tale punjabi, spille kirtan og deltage i andre kulturelle og religiøse praksisser.