DE FØRSTE ROMAER

Romaer, tatere eller sigøjnere, som de også bliver kaldt, har igennem historien været anset som uønskede indvandrere både i Danmark og i resten af Europa. Ifølge tysk folkeetymologi stammer ordet sigøjner fra ziehende Gauner, der betyder ”rejsende tyv”, og derfor opfattes udtrykket ”sigøjner” som en nedsættende betegnelse for romafolket. Romaerne kommer oprindeligt fra Indien og taler sproget romani, som er tilknyttet den indoeuropæiske sprogstamme.

De første romaer kom angiveligt til Danmark i løbet af 1500-tallet, men de fik ikke nogen varm velkomst fra den danske befolkning. Romaerne var omrejsende nomadefolk, som oftest ernærede sig som gøglere, skærslibere, musikanter, spåkoner og tiggeri, og danskerne opfattede dem som uciviliserede, dovne og upålidelige folk.

I 1554 erklærede Kong Christian III (1503-1559) romaerne fredløse, hvilket betød, at enhver havde lov til at berøve dem eller slå dem ihjel uden at blive retsforfulgt. I næsten 200 år var romaerne fredløse i Danmark, hvilket dannede grundlaget for en usikker tilværelse præget af forfølgelse og
diskrimination.