Fotoserie fra Nørrebro og Amager

Fotofortællinger om hjem er en fotoserie baseret på feltarbejde på Nørrebro og Amager. gennem interviews har unge mellem 20 og 30 år fortalt, hvor de føler sig hjemme. Deres ord gengives her anonymt som tekstbrudstykker, mens billederne viser de konkrete steder, hvor de oplever en hjemfølelse. Det er steder fra hverdagen: En grønthandler i Nordvest Istanbul Bazar, en nyåbnet café tæt på Mjølnerparken Café 30 Rødder & Kaffe, kultur- og idrætshallen Nørrebrohallen, den velkendte tur med bussen 5C, området ved Assistenskirkegården, samt de fodboldbaner og gårde, der ligger tæt på deres hjem. Samlet giver billederne og brudstykkerne fra interviews et indblik i, hvordan steder kan danne rammen for tilhørsforhold. Hjem forstås her ikke blot som en privat bolig, men også som de byrum udenfor, hvor unge mennesker finder genkendelse, fællesskab og mulighed for at være den, de er. Fotos taget af Sandra Nicole Wibroe.

“Bare det, at det [Mjølnerparken] blev revet ned. En helt almindelig bygning, fordi der har boet en masse sorte mennesker. Det kunne jo være mit hjem. På den måde kan jeg jo godt mærke, at jeg tilhører nogle andre, når alt kommer til alt. Det er derfor, jeg ikke føler mig hjemme i hele Danmark. På Nørrebro føler jeg mig hjemme, fordi der er andre mennesker, som har de samme levede erfaringer som mig. Som sort, muslimsk kvinde kan man hurtigt komme til at tænke over, hvordan man fremstår blandt andre, fordi man ofte bliver set på som anderledes.”

“Jeg kan godt lide at gå på Nørrebro. Atmosfæren, folket, stemningen. Jeg føler mig ikke fremmed her.”

“Jeg føler mig særligt hjemme på Nørrebro, fordi det er multikulturelt. Jeg er opvokset i Århus blandt etniske danskere, og jeg kunne godt have haft gavn af at have andre tæt på i samme situation. At dele det at være anderledes og hjælpes ad med at integrere sig i det danske samfund.”

“Gården giver mig en hjemfølelse, da det er her, jeg har tilbragt meget tid og blandt andet holdt studentergilde og fødselsdage.”

“Jeg føler mig hjemme på fodboldbanen, fordi jeg har trænet fodbold hele mit liv, så når jeg tager derhen, føles det, som om jeg er i Spanien eller Marokko.”

“Nedrivningerne og tvangsflytningerne har været en kæmpe omvæltning, fordi ens hjem er det allervigtigste. Det er ens trygge base, så det påvirker ens livskvalitet. Det giver en følelse af uvelkommenhed og gør, at man ikke har lyst til at komme hjem. Før var alt her hjemligt, og jeg følte mig hjemme i gårdene. Nu er det ikke særlig hyggeligt.”

“Det er det sted [Mjølnerparken], som har formet os, og derfor kalder vi caféen for Cafe 30 Rødder & Kaffe. At man lige pludselig er tvunget til at bo et andet sted gør, at man føler, man har mistet halvdelen af sin krop. Perioden, hvor jeg skulle flytte fra en lejlighed, jeg har boet i 17 år, følte jeg mig ikke hjemme.”

“Jeg føler mig hjemme, når jeg er hos grønthandleren, ligesom når jeg spiser tyrkisk mad. Gennem mad kommer man tættere på en hjemfølelse.”

Immigrantmuseet