OPLYSNING

Fremmedarbejderbladet

I 1970’erne blev den danske gæstearbejderpolitik beskrevet som ligestilling – dvs. at gæstearbejderne havde samme rettigheder som danskere. Kritikere hævdede, at nok havde gæstearbejderne samme muligheder, men de manglede forudsætningerne for at bruge disse muligheder. Et af nøgleordene var information på et for gæstearbejderne forståeligt sprog. Dette blev bl.a. forsøgt realiseret ved udgivelse af avisen Fremmedarbejderbladet, der udkom fra 1971-1977.

Den 6. august 1971 udkom Fremmedarbejderbladet for første gang i en forsøgsudgave, og fra november 1971 udkom avisen en gang om måneden.
Det første fremmedarbejderblad udkom med alle artikler på dansk, tyrkisk, serbokroatisk, arabisk og urdu.

Gennem de i alt 63 numre af Fremmedarbejderbladet skiftede sprogene efter læsernes behov sådan, at arabisk faldt ud og urdu i en periode var erstattet af engelsk til gavn for pakistanske gæstearbejdere.

I lederen i januar 1977 var formålet med bladet beskrevet som ”at give oplysninger om fremmedarbejdernes rettigheder og pligter i det danske samfund.”

Bladets indhold var således en blanding af sager om behandling af gæstearbejdere bl.a. i boligsager, om arbejdsforhold osv. samt mere praktiske oplysninger som oversættelse af selvangivelser og forklaring af overenskomstforhandlinger, forhandlinger om regler for arbejdstilladelser, og forklaringer af dansk kultur i det hele taget.

Bladet var støttet af Arbejdsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Specialarbejderforbundet. I marts 1977 udkom det sidste nummer af bladet, fordi organisationerne trak deres støtte tilbage.

Politiken bag …

På en konference afholdt af Mellemfolkeligt Samvirke i 1973 gav ansvarshavende redaktør for Fremmedarbejderbladet, Ole Hammer, sit bud på en generel gæstearbejderpolitik i fire punkter – nemlig for det første at sikre gæstearbejdere samme muligheder arbejdsmæssigt og socialt, for det andet at sikre at gæstearbejderne ikke blev integreret mod deres vilje, for det tredje at sikre at gæstearbejderne kunne få dækket deres behov og endelig at sikre gæstearbejderne mod udnyttelse.

Fagbevægelsen og information

Information omkring faglig organisering var også et ønske, der især blev fremsat af repræsentanter fra fagbevægelsen. En rapport fra Dansk Arbejdsmands og Specialarbejder forbund, DASF, fra 1973 påpegede tydeligt behovet for at sætte fokus på gæstearbejderne dels rettet til gæstearbejdere i form af pjecer og kurser om faglig organisering o.lign., og dels i form af oplysning til den brede offentlighed om gæstearbejdernes hjemlande for at modvirke diskrimination. Samtidig foreslog DASF et 40 timers obligatorisk danskkursus, hvilket i regelsættet for arbejdstilladelser i juni 1973 blev en realitet.

Folkeoplysningen

Oplysning til danskere om gæstearbejdere og sendetid til fremmedsprogede på deres eget sprog var et af de krav, der blev fremsat igen og igen i debatten. Langsomt blev gæstearbejderne lukket ind i mediebilledet. I september 1975 udsendte Danmarks Radio for første gang fire lørdage ti minutters udsendelser om morgenen på hhv. dansk, serbokroatisk, urdu og tyrkisk. Fra 1977 kom der faste udsendelser en gang om ugen på serbokroatisk, urdu og tyrkisk. De blev fra 1981 udvidet til daglige udsendelser og udvidet med arabisk.

Fra begyndelsen af 1970’erne kunne gæstearbejderne via Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek låne bøger på folkebibliotekerne på deres egne sprog. Samtidig etablerede Mellemfolkeligt Samvirke en særlig dokumentationssamling med litteratur om gæstearbejderforhold og udsendte samtidig et tidsskrift, Dokumentation for Indvandrere. Der var med andre ord i stigende grad gennem 1970’erne tydeligt fokus på gæstearbejdernes behov for oplysning, selvom behov og praksis ikke altid stemte overens.

Foto: Uwe Bødevadt.